Se også
 |
Se Wiktionarys definition på ordet: |
| Tegn |
|---|
| Tegnsætning |
|
| Andre typografiske tegn |
|
| Andre specialtegn |
|
Bindestregen ( - eller ‐ ) er et symbol brugt i grammatisk tegnsætning. Den er ikke at forveksle med tankestregen, der blandt andet kan se ud som –, — eller ―.
På dansk benyttes bindestreg i sammensætninger og afledninger, ved angivelse af intervaller samt til orddeling ved linjeskift. Reglerne for brug af bindestreg er beskrevet i § 57 i Dansk Sprognævns retskrivningsregler, der fremgår af Retskrivningsordbogen. Modsat tankestreger, der er beskrevet i reglernes § 55, skrives bindestreger uden afstand (mellemrum) til de omgivende orddele.
Der bruges bindestreg ved sammensætninger med forkortelser:
Bindestregen kan udelades, hvis forkortelsen kan udtales som et egentligt ord og er skrevet med små bogstaver bortset fra et evt. stort begyndelsesbogstav:
Sammensætninger med andre tegn end bogstaver skrives ligeledes med bindestreg:
Det samme gælder sammensætninger med enkelte bogstaver, hvor selve bogstavnavnet udtales:
Ved opremsning af to eller flere sammensatte ord med fælles dele kan bindestreg bruges, så man undgår at gentage den fælles del:
Ved sammensætninger af betydningsmæssigt sidestillede led benyttes også bindestreg:
Når disse ord står som førsteled i en sammensætning, tilføjes endnu en bindestreg:
I visse fremmede ordforbindelser benyttes bindestreg, herunder også i sammensætninger:
Ved gruppesammensætninger, hvor første eller sidste led er skrevet i mere end ét ord, kan man sætte bindestreg enten mellem sætningsdelene eller mellem alle ord.
Ved sammensætninger med egennavne benyttes dog kun førstnævnte form:
Ved usædvanlige eller svært læselige sammensætninger kan bindestreg valgfrit bruges for at lette læsningen:
Bindestreg kan bruges til at angive intervaller eller endepunkter for strækninger:
Ved længere ord kan der i stedes benyttes tankestreg, der modsat bindestreg skrives med mellemrum omkring:
Reglerne for orddeling fremgår af retskrivningsreglernes §§ 15-17.
Ved linjeskift bruges bindestreg til at dele stavelserne i et ord over flere linjer:
Ved sådanne orddelinger er der en række regler, som man så vidt muligt skal søge at overholde.
Det skal så vidt muligt undgås, at bogstaver står helt alene, hvis en enkelt vokal udgør en stavelse:
Sådanne étbogstavsstavelser skal undgås. Enten skal hele ordet flytte linje, eller også skal flere stavelser stå på hver linje:
Hvis et ord naturligt er sammensat af flere ord, skal disse ord så vidt muligt deles op:
Her skal ordet hellere deles op, så de to ord kommer hver for sig:
I sådanne situationer skal man dog passe på, at man ikke deler efter sædvanlige stavelsesregler (som var det ét, sammenhængende ord), men deler korrekt mellem ordene. Det hedder ikke:
I stedet skal ordene deles korrekt:
I nogle datoformater bruges bindestreg ofte til at adskille:
Men sædvanlige danske datoformater benytter dog ikke bindestreger:
Bindestreger anvendes nogle gange i stedet for tankestreger – fx til at markere indskudte sætninger. Det er ikke korrekt på tryk, men almindeligt i sammenhænge, hvor man ikke har nem adgang til en rigtig tankestreg – fx i e-mails.
I angivelse af intervaller er det en fejl at sætte mellemrum før og efter bindestregen (mens tankestreger omvendt skal have mellemrum før og efter).
I matematik bruges et tegn, minus, som ligner enten en bindestreg eller en tankestreg. Det benyttes til subtraktion og negation.
I ASCII-tegnsættet findes bindestreg som tegn nummer 45 ( - ), og dette tegn kaldes også for minus-tegn og bruges også hertil – samt bliver brugt til tankestreger, hvis disse ikke er tilgængelige. I Unicode findes der dog både dette tegn (som U+002D), men der findes også en decideret bindestreg ( ‐ , U+2010) og et decideret minus ( − , U+2212) – sammen med en lang række tankestreger.
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |