| Mani Klassifikation | |
|---|---|
| Information | |
| Navn | Mani |
| Medicinsk fagområde | medicinsk psykologi, psykiatri |
| SKS | DF30 |
| ICD-10 | F30 |
| ICD-9 | 296.0, 296.4, 296.6 |
| MeSH | D000087122 |
| Information med symbolet | |
Ordet mani stammer fra græsk og betegner en helbredelig form for sindssyge. Den udgør en fase af maniodepressiv sindslidelse. Manien karakteriseres ved sjælelig og legemelig uro og irritabilitet med tankeflugt, storhedsvandvid og taletrang. Med manisk menes ofte i daglig tale: sygeligt opstemt eller optaget af noget.
Mani hos en psykiatrisk patient kan beskrives som værende forhøjet stemningsleje uden grund og kan variere fra ubekymret jovialitet til ustyrlig eksaltation. Opstemtheden ledsages af forøget energi med hyperaktivitet, taletrang og nedsat søvnbehov. Opmærksomheden kan ikke fastholdes, og patienten distraheres meget let. Selvfølelsen er ofte øget til det opblæste med storagtige ideer og overdreven selvtillid. Tab af normale sociale hæmninger kan resultere i adfærd, som er hensynsløs, dumdristig, ude af takt med omstændighederne og patientens sædvanlige opførsel.
Graden af mani kan vurderes ud fra kønsforskellen, således scorer mænd naturligt lidt højere end kvinder. Mænd kæmper som én gennemsnitsbetragtning hårdere med arbejdsmarkedet end kvindekønnet jf. plejeanbefaling Sundhedsstyrelsen juni 2004. Som en tommelfingerregel vil der være tale om mani, hvis man tilsammen scorer mere end 15 point på skalaen, forudsat at diagnosen er mani.
Øget motorisk aktivitet
Øget verbal aktivitet (talepres)
Tankeflugt
Støjende tale
Irritabilitet og vredagtighed
Øget velbefindende
Selv-overvurdering
Påtrængende adfærd
Nedsat søvnbehov
Øget seksualtrang
Nedsat arbejdsevne