Udeladelsesprikker

Udeladelsesprikker (engelsk: ellipsis) er to eller normalt tre punktummer, .. eller …, som bruges i tegnsætning til at indikere noget bevidst udeladt, eksempelvis som del af citater. Udeladelsesprikker bruges også i matematisk notation til at angive manglende elementer i en liste eller et udtryk, såsom 1, 2, 3, … eller 1 + 2 + … + n.

Udeladelsesprikkerne er opfundet af inderne.

I uddrag

Udeladelsesprikker bruges, hvis der er tale om et uddrag fra et citat eller anden reference. Man kan for eksempel ud fra følgende tekst:

Tyskland, hvis økonomi for tiden blomstrer, er et spændende land.

– lave følgende uddrag ved brug af udeladelsesprikker:

Tyskland […] er et spændende land.

Hvor man fjerner den indskudte sætning, der ikke betyder noget for citatet i den kontekst, hvor man vil citere det. Man kan lige netop i denne sætning også tale om sproglig ellipsis.

I matematisk notation

I matematisk notation bruges udeladelsesprikker til at indikere manglende elementer i en liste:

Her er det dog vigtigt, at det naturligt kan gennemskues, hvordan følgen forløber. Man kan for eksempel ikke skrive:

Da der jo er mange muligheder for at komme fra 1 til n.

Det kan også bruges til åbne lister – for eksempel mængden af nuller i cosinus-funktionen

Det kan også bruges i en matrix som:

I programmering

I nogle programmeringssprog bruges en variant af udeladelsesprikkerne med 2 punktummer til at indikere liste og intervaller – for eksempel i Ada eller Perl:

foreach (1..100)

Ovenstående instruktion vil i Perl iterere fra heltallene 1 til og med 100.

I andre programmeringssprog bruges udeladelsesprikker til at indikere, at flere variabler, der ikke er angivne, kan bruges til en funktion – for eksempel i C:

void func(const char* str, ...);

Ovenstående angiver, at funktionen func først tager et argument, der skal være en hukommelsesadresse og derefter kan tage et valgfrit antal argumenter af valgfrie typer. Således kan den kaldes som:

func("input-streng", 1);
func("input-streng", 1, true);
func("input-streng", "anden streng", 4, 3, 2, 0.1, "tredje streng");

Dog vil de ovennævnte programmeringssprog kræve, at der bruges tre almindelige punktummer – og ikke ét tegn med udeladelsesprikker.

I digitale tekster

Udeladelsesprikker kan enten laves som tre på hinanden følgende punktummer uden mellemrum ( ... ) eller via de i Unicode dertil egnede tegn:

Til matematisk notation findes:


I TeX

I typografi-programmet TeX findes en række forskellige udeladelsesprikker – herunder illustreret:

Se også

Referencer

  1. ↑ "§ 43. Prikker". Retskrivningsordbogen. Dansk Sprognævn. Hentet 18. juli 2026.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ↑ Chapter 8: Zeroes Arkiveret 29. september 2007 hos Wayback Machine Citat: “… the symbol o – an abbreviation of the Greek word ouden, ‘nothing’ … The case of zero is special; in Sanskrit, it was called shunya, ‘void, empty’ (sometimes written sunya or shunya-bindu, ‘empty dot’) … Our modern custom of indicating a missing word or line of verse by a row of dots goes back to this Indian practice...This famous text inscribed on the wall of a small temple near Gvalior [[[Gwalior]]?] (near Lashkar in Central India) first gives the date (AD 870 in our reckoning) in words and in Brahmi numerals … Here, in the number 270, the zero first appears as a small circle …”