1000 (tal)

100 (tal)
Kardinaltal 1000
tusind
Ordinaltal1000.
tusinde
Faktorer 23⋅53
Divisorer1,2,4,5,8,10,20,25,40,50,
100,125,200,250,500,1000
RomertalM
præfikser kilo- (fra græsk, χίλιοι)

milli- (fra latin, mille)

Binær værdi1111101000
Oktal værdi1750
Duodecimal værdi6B4
Hexadecimal værdi3E8

1000 (tusind) er:

Romertallet for tusind er M.

SI-præfikset kilo angiver en faktor tusind, f.eks. er 1 kilogram lig 1000 gram.

SI-præfikset milli angiver en tusindedel, f.eks. er 1 millimeter lig 1/1000 meter.

I matematik

1 promille (‰) er en tusindedel af en masse. Således er 1000‰ hele massen.

Ordets ophav

Den indoeuropæiske rod er *teu, tu (= svulme op), hvoraf "tumor" (= svulst), "tumult" (= oprør), "tommelfinger" (= egt. "den svulmende finger"), længdemålet "tomme", og "dønning" (= egt. "svulmende vand"). Første led i "tusind" er af samme rod, mens andet led er "hundrede", hvad man nemmere ser af norrønt thúsund. Betydningen af "tusind" var oprindeligt "et stort (opsvulmet) hundrede". Betegnelsen et storhundre har været i brug i nyere tid i Norge, Island og på Færøerne, men betød da 120.

Udvalgte tal mellem 1000 og 1999

1000-1099

1002 – et excessivt tal
1013 – et Sophie Germain primtal
1019 – et Sophie Germain primtal og et sikkert primtal
1022 – et friedmantal
1024 – 210, antallet af bytes i en kilobyte; et friedmantal
1031 – et Sophie Germain primtal
1035 – et trekanttal
1049 – et Sophie Germain primtal
1081 – et trekanttal
1087 – et heldigt tal

1100-1199

1103 – et Sophie Germain primtal
1128 – et trekanttal
1176 – et trekanttal
1184 – venskabstal med 1210
1187 – et sikkert primtal

1200-1299

1206 – et friedmantal
1210 – venskabstal med 1184
1213 – et latmirp
1223 – et Sophie Germain primtal
1225 – et trekanttal
1229 – et Sophie Germain primtal
1249 – et latmirp
1255 – et friedmantal
1260 – et friedmantal
1275 – et trekanttal
1283 – et sikkert primtal
1285 – et friedmantal
1289 – et Sophie Germain primtal
1296 – et friedmantal

1300-1399

1307 – et sikkert primtal
1319 – et sikkert primtal
1326 – et trekanttal
1367 – et sikkert primtal
1378 – et trekanttal
1395 – et friedmantal

1400-1499

1431 – et trekanttal
1435 – et friedmantal
1439 – et Sophie Germain primtal og et sikkert primtal
1440 – antallet af minutter i et døgn
1451 – et Sophie Germain primtal
1481 – et Sophie Germain primtal
1485 – et trekanttal
1487 – et sikkert primtal
1499 – et Sophie Germain primtal

1500-1599

1503 – et friedmantal
1510 – et defektivt tal
1511 – et Sophie Germain primtal
1523 – et sikkert primtal
1530 – et friedmantal
1540 – et trekanttal
1559 – et Sophie Germain primtal
1575 – et ulige excessivt tal
1583 – et Sophie Germain primtal
1596 – et trekanttal
1597 – et latmirp, det syttende fibonacci-tal

1600-1699

1601 – et Sophie Germain primtal
1619 – et sikkert primtal
1653 – et trekanttal

1700-1799

1711 – et trekanttal
1733 – et Sophie Germain primtal
1770 – et trekanttal
1792 – et friedmantal

1800-1899

1811 – et Sophie Germain primtal
1823 – et sikkert primtal
1827 – et friedmantal
1830 – et trekanttal
1889 – et Sophie Germain primtal
1891 – et trekanttal

1900-1999

1901 – et Sophie Germain primtal
1907 – et sikkert primtal
1913 – et primtal der har samme cifre, som det næste primtal (1931)
1931 – et Sophie Germain primtal
1953 – et trekanttal
1973 – et Sophie Germain primtal
1987 – det 300. primtal

Referencer

  1. ↑ Johan Rosbach: Etymologi for alle (s. 277), forlaget Pax, Oslo 2009, ISBN 978-82-530-3179-8
  2. ↑ "tusind — Den Danske Ordbog".
  3. ↑ "hundre – Store norske leksikon". Arkiveret fra originalen 18. august 2016. Hentet 10. august 2016.

Se også

MatematikSpire
Denne artikel om matematik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.