230 volt-stikket, tidligere 220 volt, bruges til at trække strøm fra en stikkontakt i væggen eller en stikdåse gennem en ledning til et apparat.
Stikket skal overholde en række krav og normer i henhold til EU-regler om blandt andet sikkerhed.[kilde mangler]
Standarden for en dansk stikprop er beskrevet i DEMKO-specifikationens afsnit 107-2-D1 og bruges kun i Danmark, Færøerne og Grønland. De danske stik ligner de tysk/franske kombistik CEE 7/7, men jordforbindelsen skabes med et 3. ben. CEE 7/7 kan bruges i danske stikkontakter, men vil ikke blive jordet. Stikkene i Danmark kan maksimalt belastes med 13 A/250 V, men man skal følge fabrikantens anvisninger. Til computerbrug er der udviklet en afart af det danske stik med "flade" skråtstillede ben, der forhindrer de almindelige runde stik i at blive sat i en computerstikdåse.[kilde mangler]
Stik kan være anderledes opbygget i andre lande, både som næsten identiske og som meget anderledes modeller.[kilde mangler]
| Fra år | L1 | L2 | L3 | N | PE |
|---|---|---|---|---|---|
| R | S | T | 0 | J | |
| Fase 1 | Fase 2 | Fase 3 | Nul | Jord | |
| ~1890 | |||||
| ~1925 | |||||
| ~1955 | |||||
| 1973 | |||||
| 2004 | |||||
| 2021 | |||||
| Må benyttes til faser: | |||||
Blå og lyseblå betragets som samme farve, men lyseblå anbefales. Blå må kun bruges til nul, medmindre systemmet ikke har nul.
IEC 60445:2021 6.2.2: A neutral or mid-point conductor shall be identified by the colour BLUE. In order to avoid confusion with other colours it is recommended to use an unsaturated colour BLUE, often called "light blue".
Where a neutral or mid-point conductor is present, the colour BLUE shall not be used for identifying any other conductor. In the absence of a neutral or mid-point conductor within the whole wiring system, the colour BLUE may be used for identifying a conductor with any other purpose, except as a protective conductor.

Pga. den særlige danske standard har der hidtil været en monopolagtig tilstand vedr. salg af stikkontakter til installation i danske hjem. Men Sikkerhedsstyrelsen besluttede, at der pr. 1. juli 2008 kunne installeres stikkontakter produceret efter fransk-belgisk standard i danske ejendomme . Fra 2011 kunne stikkontakter efter Schuko-standarden (tysk Schutzkontakt for "beskyttelseskontakt") også installeres. Hidtil har firmaet Lauritz Knudsen domineret det danske el-marked med en andel på over 60 %. Lauritz Knudsen A/S er i dag ejet af det franske firma Schneider Electric SA.
Schuko eller sidejord er et system af stikkontakter og stikpropper til vekselstrøm. Stikproppen er rund og består af to ben på 4,8 mm i diameter (19 mm lange og 19 mm imellem) for fase- og nul-leder, samt en kontaktflade i toppen og bunden for beskyttelsesleder. Stikkontakten er undersænket og har udover de to huller til benene også en clips i toppen og bunden til kontaktfladen til beskyttelseslederen. Derudover er der små hakker på siderne som i stikkontakten forhindrer indsætning af andre typer lignende stikpropper. Schukostik bruges normalt i 230 V, 50 Hz kredse ved strømme op til 16A.
Schuko har oprindelse i Tyskland, men bruges mange steder i Europa, og blev godkendt til installation i Danmark i 2011.
De fleste apparater i Europa som kræver jordforbindelse bliver leveret med et CEE 7/7 “hybrid”-stik som er kompitabel med begge typer.
“Schuko” kommer fra den tyske betegnelse Schutzkontakt som betyder beskyttelseskontakt.
Standarden for en schuko-stikkontakt beskrives som CEE 7/3 og en stikprop som CEE 7/4.
Pindjord (fransk-belgisk standard) minder om Schuko, men har i stedet for clips til beskyttelseslederen et hanben på stikkontakten og på stikproppen et tilsvarende hul. Pindjord har oprindelse i Frankrig, men bruges bl.a. også i Belgien. Pindjord blev lovligt i Danmark i 2008.
Der er således faktisk tre forskellige stikkontaktsystemer i Danmark, hvilket er usædvanligt i den vestlige verden. Schuko- og pindjordskontakter har endnu ikke opnået stor popularitet i Danmark, men bruges nogle gange til f.eks. hvidevarer, da de ofte kommer med CEE 7/7 stikprop. Stikkontakterne er ikke kompatible med danske 3-benede stikpropper. Men omvendt passer stikpropper til schuko/pindjord i den danske type K-stikkontakt, dog bliver beskyttelseslederen ikke ført med. Det anbefales, at man skifter stikproppen eller stikkontakten til en kompatibel type således, at beskyttelseslederen bliver ført med til apparatet.