3. Generalkommando var en tidligere dansk kommando i Hæren. Efter 2. Slesvigske Krig i 1864 bortfaldt 3. Generalkommando, da de landområder den da dækkede blev afstået ved freden i Wien.
I sin levetid skiftede de områder kommandoen havde ansvar for, men de lå altid på fastlandet, fra Skagen og sydpå.
3. Generalkommando blev oprettet ifm. hærordningen af 25. januar 1816, der inddelte Helstaten (Danmark, Sønderjylland/Slesvig, Holsten og Lauenborg) i fire generalkommandoer:
I løbet af de næste 50 år førte forskellige sammenlægninger og opsplitninger af generalkommandoerne til, at 3. kom til at dække forskellige områder.
Ved hærreformen i 1842 reducerede man antallet af generalkommandoer fra 4 til 3, og 3. Generalkommando dækkede nu Sønderjylland/Slesvig, Holsten og Lauenborg.
I 1848 gjorde generalkommandoens chef, Prins Frederik af Augustenborg/Frederik af Nør oprør mod kongen, og kastede Danmark ud i en 3 år lang krig - 1. Slesvigske Krig 1848-51. Da Danmark i de år mistede kontrollen med de pro-tyske områder sydpå, blev 3. Generalkommando reduceret til kun at dække Sønderjylland/Slesvig. Den tilstand fortsatte også efter krigen - da Danmark genvandt kontrollen med Holsten og Lauenborg i 1852 blev de lagt inder under den nyoprettede 4. generalkommando.
17. oktober 1855 blev Sønderjylland/Slesvig lagt ind under 2. Generalkommando, og navnet 3. Generalkommando gik nu i stedet over på at dække Holsten og Lauenborg. Den tilstand fortsatte, til Danmark måtte afstå begge landsdele efter 2. Slesvigske Krig i 1864.
Se også: Vestre Landsdelskommando (den tidligere 2. Generalkommando) og Østre Landsdelskommando (den tidligere 1. Generalkommando).
| Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |