11. økumeniske koncil

Alexander III
Det oldkirkelige baptisterium på Lateranet

Det 11. økumeniske koncil eller Tredje Laterankoncil blev samlet i Lateranpaladset i Rom i marts 1179 (5. til 19. marts - muligvis til 22. marts) som det 11. økumeniske koncil. Pave Alexander og 302 biskopper var til stede.

Ved den enighed, som blev opnået ved freden i Venezia i 1177, blev den bitre konflikt mellem pave Alexander III og kejser Frederik I af Det tysk-romerske rige endelig afsluttet. Da pave Hadrian IV døde i 1159 valgte de delte kardinaler to paver: Rolando af Siena, som tog navnet Alexander III, og Ottaviano di Monticelli af Rom, som tog navnet Viktor IV, som til trods for, at han var blevet nomineret af færre kardinaler, blev støttet af kejser Frederik I. Kejseren, som ønskede at fjerne alt, som stod i vejen for hans autoritet i Italien, erklærede krig mod de italienske stater, og særlig Kirken, som havde stor myndighed og magt. En alvorlig splittelse opstod fra denne konflikt, og efter, at Viktor IV døde i 1164, blev yderligere to modpaver nomineret i opposition til Alexander III: Paschalis III (1164–1168) og Calixtus III (1168–1178). Til sidst, ved freden i Venezia, hvor Alexander sejrede, måtte han love Frederik I, at han ville sammenkalde et økumenisk koncil.

Foruden at fjerne levningerne fra den tidligere splittelse fordømte rådet valdensere og katarer som kætteri og pressede på for at genoprette kirkens disciplin. Det blev også det første kirkeråd, som gav love mod sodomi, det vil her sige homofil praksis. Tre sessioner blev holdt, 5. marts, 14. marts og 19. marts og hvor 27 kanonisk love, som regulerede kirkelig disciplin, blev kundgjorte.

De vigtigste af disse var:

Noter

  1. ↑ Orme, Nicholas (2006): Medieval Schools, New Haven and London: Yale University Press
  2. ↑ Sullivan, Karen (2005): Truth and the heretic: crises of knowledge in medieval French literature, s. 120

Eksterne henvisninger