| 7-kanten | |
|---|---|
| Generelle informationer | |
| Type | Amatørteater |
| Sted | Janderup, Danmark |
| Grundlagt | 25. maj 1970 |
| Andet | |
| Adresse | Vesterled 52, 6851 Janderup |
| Cvr-nummer | 21456454 |
| Websted | www.7-kanten.dk |
| Oversigtskort | |
7-kanten i Region Syddanmark | |
7-kanten er en vestjysk amatørscene, der spiller teater hele vintersæsonen for og med børn, unge og voksne. Det er regionens største amatørteater med hjemsted i Janderup vest for Varde.
Der blev indkaldt til stiftende generalforsamling 25. maj 1970 i Janderup forsamlingshus. På dagsordenen var bl.a. en konkurrence om foreningens navn, samt valg af en bestyrelse på syv personer. Konkurrencen om navnet blev vundet af Åse Friis Nielsen, der foreslog 7-kanten ud fra begrundelsen, at der skal syv til mange, og at folk skulle komme fra mange kanter.
Amatørteatret startede i det små i 1970 med teater og musik for børn, unge og voksne hele året, og det gør de stadig. Men fra 1978 startede de Varde Sommerspil på friluftsscenen i Arnbjerg i Varde og den tradition foregår stadig.
I 2023 ændrede foreningen navn til Teatret 7-kanten.