Snabel-a

Snabel-a er den danske betegnelse for tegnet @. Tegnet bruges fx i email-adresser til at adskille adressatangivelse og domænenavn.

Snabel-a

Oprindelse

Snabel-a findes i flere forskellige betydninger i ældre håndskrifter. Det kunne være en ligatur for det latinske ord ad, en ligatur, der kan sammenlignes med og-tegnet (&), der er en sammenskrivning af det latinske et (som betyder "og"). I et håndskrift fra renæssancen, dateret til 1536, repræsenterer tegnet en amfora, som blev brugt som vægt- og rumfangsenhed. Papir/pergament var kostbart, så derfor havde man mange forkortelser. Fra senere tid kendes et snabel-a som tegn på det franske à ("a" på dansk). I 1600-tallets venetiansk kunne tegnes anvendes for ”adi” (”addì” i standardiseret italiensk, dvs. ’på dagen’), som kan ses på et sundhedspas fra 1667.

Teknisk kodning

Kodning for tegnet @ til brug i IT-systemer findes i ASCII, ISO 8859, Unicode m.fl.

Snabel-a blev godkendt af International Telecommunication Union 3. maj 2004 som morsetegn i morsealfabet og er koden for A og C som ét tegn (.--.-.).

Anvendelse i emails og anden IT

Da Ray Tomlinson i 1971 fandt på at sende e-mail mellem to computere på arpanet og skulle vælge en måde at skrive e-mailadressen på, havde han brug for et tegn til at skille personnavnet fra computerens (eller stedets) navn. Behovet var et tegn, som ikke indgår i et personnavn, firma eller stednavn, og som findes på et normalt tastatur.

På Univac 1108-computere indlæste man opgaver via en hulkortlæser. På hulkort, hvor der stod en kommando til operativsystemet, skulle første tegn på hulkortet være et @-tegn. I tegnsættet Fieldata hed tegnet master space.

I 1970'erne var der på det regionale edb-center ved Københavns Universitet, RECKU, opstillet en Univac 1108 som anvendtes af mange studerende ved DIKU, Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. Blandt studerende anvendtes betegnelsen snabel-a om tegnet @.[kilde mangler] På det tidspunkt var snabel-a'et endnu ikke udbredt som tegn i en e-post-adresse – dette kom først med indførelsen af domænenavne i begyndelsen af 1980'erne.[kilde mangler] I et andet tidligt computersystem anvendtes @ til at lave linjeskift[kilde mangler], fordi tegnet ikke blev brugt som et normalt tegn.

"@" betydning og brug i engelsk sprog

Se Wiktionarys definition på ordet:
Se Wiktionarys definition på ordet:
Se Wiktionarys definition på ordet:
Se Wiktionarys definition på ordet:
Se Wiktionarys definition på ordet:

"@" er en forkortelse for det engelske ord at, som på dansk bl.a. betyder ved eller per. Så en email-adresse "alice@business.co.uk" skal fortolkes som: brugernavn "alice" hos internetdomæne "business.co.uk".

Eksempler:

@ på andre sprog

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  1. ↑ snabel-a på sproget.dk
  2. ↑ snabel-a — Den Danske Ordbog
  3. ↑ snabel-a - Læs om tegnets placering og oprindelse - lex.dk
  4. ↑ Et tegn til tiden på berlingske.dk
  5. ↑ Jürgen Beyer: Gesundheitspässe und Impfatteste, i: Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte. Mitteilungen 100 (2021), s. 21–29, faksimile på s. 26.
  6. ↑ Morsealfabetet får snabel-a - Computerworld
  7. ↑ National Geographic er for alle - overalt
  8. ↑ Historien om et af tidens stærkeste tegn: Snabel-a er symbolet på det grænseløse 17. april 2010 på kristeligt-dagblad.dk
  9. ↑ RECKU
  10. ↑ "searchsoa.techtarget.com: at sign (address sign or @)". Arkiveret fra originalen 18. juni 2016. Hentet 3. juli 2016.
  11. ↑ Sponsoreret artikel: Snabel a
  12. ↑ Snabel-a, kanelbolle eller abehale | fyens.dk
  13. ↑ Fransk navn til snabel-a - Computerworld

Eksterne henvisninger