| Aage Garde | |
|---|---|
Aage Garde (t.h.) som tyven James Brown i filmen Mørkets Gerninger (1913) | |
| Personlig information | |
| Født | 18. marts 1876 Kerteminde, Danmark |
| Død | 14. september 1955 (79 år) |
| Nationalitet | Kongeriget Danmark |
| Søskende | Axel Garde |
| Beskæftigelse | Manuskriptforfatter, skuespiller |
| Information med symbolet | |
Aage Garde (18. marts 1876 i Kerteminde – 14 september 1955 på Oringe Sindssygehospital ved Vordingborg) var en dansk skuespiller.
Garde var elev på Dagmarteatret, hvor han debuterede i 1896 med forestillingen Væverne. I de følgende år studerede han fransk skuespilkunst i Paris og tysk teater i Berlin. I 1910 havde han hovedrollen i stumfilmen Ansigtstyven, og spillede derefter med i flere stumfilm indtil 1916. Mellem 1913 og 1923 var han direktør ved Århus teater, og derefter skuespilsdirektør ved Det Kongelige Teater i København, indtil han blev afskediget i 1924. I 1930 blev han ansat som skuespiller ved Det Kongelige Teater, men måtte sig farvel til scenen i 1934 på grund af svigtende syn.
Aage Garde var først gift med skuespillerinden Christine Garde, senere Helga Garde med hvem han fik sønnen Mogens Garde, der var journalist og teateranmelder.
| Spire Denne danske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |