Akne (fra græsk: akne; fråde, udsvedning), populært kaldet bumser eller filipenser, er en meget udbredt hudsygdom, der især rammer teenagere i puberteten. Den medicinske betegnelse bruges hyppigst synonymt med den almindelige form for akne kaldet acne vulgaris. Sygdommen udspiller sig i hårsække (hårfollikler), som indeholder et vellushår, hvori store talgkirtler udmunder. Disse follikler findes især lokaliseret i ansigtet, på skuldrene, på den øvre del af brystkassen (thorax) og i anogenitalregionen.
Når puberteten indtræffer, øges kroppens produktion af det mandlige kønshormon androgen. Da talgkirtlernes vækst og produktion stimuleres af androgener, fører dette til en større produktion af hudfedt og derved en øget talgsekretion (seborré). I modsætning hertil har østrogener den stik modsatte effekt, hvorfor kvinder har en betragteligt mindre talgsekretion end mænd. Denne øgede talgsekretion fører sammen med en hyperkeratinisering ved hårsækkens munding til, at folliklerne forsnævres og dilateres. Herved bliver talgkirtlerne fyldt med afstødte celler, snavs og overskydende fedtsekret, hvilket resulterer i en såkaldt "hudorm" (komedon). Efterfølgende koloniseres de forsnævrede hårfollikler af anaerobe bakterier (aknebaciller), herunder bakterien Propionibacterium acnes, hvis genom blev sekventeret i 2004. Bakterierne fremkalder en infektion og en inflammatorisk reaktion i den omgivende læderhud (dermis), hvorved der opstår de papler eller pustler, som udgør selve bumsen.
Da sygdommen i høj grad er hormonelt betinget, manifesterer akne sig tidligt i puberteten hos både drenge og piger og opnår typisk sin største sværhedsgrad i 17-19-årsalderen. I mange tilfælde svinder sygdommen derefter af sig selv, og den "brænder normalt ud" af ukendte årsager omkring 25-årsalderen. Selvom akne rent fysisk ikke er en farlig lidelse, kan den ubehandlet føre til skæmmende ar efter opheling. Psykisk kan den desuden være særdeles belastende og have store, negative konsekvenser for den ramtes selvværd og sociale liv.
