
Et afholdshotel er et hotel, hvor der ikke udskænkes alkoholiske drikkevarer. Hotellerne har tilknytning til afholdsbevægelsen.
Verdens første afholdshotel blev åbnet af Joseph Liveley i 1833 i Preston, USA. Det første danske afholdshotel var Silkeborg Afholdshotel, der åbnede 26. november 1884. Efterhånden kom mange flere til, så selv den mindste stationsby havde et afholdshotel, mens der i provinsbyer ofte var flere folkelige og missionske afholdshoteller. Der var pr. 2007 blot 11 tilbage på landsplan.
De alkoholfrie missionshoteller havde deres storhedstid i Danmark omkring Anden Verdenskrig. Danmarks sidste missionshotel af den type var Stella Maris i Svendborg, der lukkede i 2011.
Forfatteren Hans Kirk nævner i sit hovedværk Fiskerne, at der er bal om lørdagen på den lokale afholdskro.