Alembik

En alembik (fra arabisk: الإنبيق, som stammer fra oldgræsk: ἄμβιξ, ”kop, bæger”) er et alkymistisk destillationsapparat, der består af to beholdere forbundet med et rør og anvendes til destillation af væsker.

Beskrivelse

Det komplette destillationsapparat består af tre dele:

"cucurbit" (arabisk: ḳarʿa; græsk: oldgræsk: βῖκος, bîkos), destillationskolben som indeholder væsken, der skal destilleres, og som opvarmes af en flamme
”hovedet” eller ”hætten” (arabisk: إِنْبِيق, ʾinbīq; græsk oldgræsk: ἄμβιξ, ambix), som placeres over åbningen på cucurbitten for at opsamle dampene, med et fastgjort nedadgående ”rør” (oldgræsk: σωλήν, sōlēn)
”modtageren” (arabisk: قَابِلَة, qābila; oldgræsk: ἄγγος, angos eller oldgræsk: φιάλη, phialē), som er opsamlingsbeholderen

I tilfældet med et andet destillationsapparat, retorten, er ”hætten” og ”cucurbitten” blevet kombineret til én enkelt beholder. Anbik kaldes også raʾs (det arabiske ord raʾs betyder ”hoved”) på cucurbitten. Væsken i cucurbitten opvarmes eller koges; dampen stiger op i anbik, hvor den afkøles ved kontakt med væggene og kondenserer, hvorefter den løber ned gennem tuden til modtageren. En moderne efterkommer af alembikken er pot still, som anvendes til fremstilling af destillerede drikkevarer.

Historie

Dioscorides' ambix, beskrevet i hans De materia medica (ca. 50 e.Kr.), er et hjelmformet låg til opsamling af kondenseret kviksølv. For Athenaios (ca. 225 e.Kr.) var det en flaske eller kolbe. For senere kemikere betegnede ordet forskellige dele af primitive destillationsapparater.

Tegninger af alembikker forekommer i værker af Kleopatra Alkymisten (3. århundrede e.Kr.), Zosimos af Panopolis (ca. 300 e.Kr.) og Synesius (ca. 373 – ca. 414 e.Kr.). Der fandtes alembikker med to (dibikos) og tre (tribikos) modtagere. Ifølge Zosimos af Panopolis blev alembikken opfundet af Maria den Jødiske.

Anbik beskrives af Ibn al-Awwam i hans Kitab al-Filaha (Landbrugsbogen), hvor han forklarer, hvordan rosenvand destilleres. Blandt andre nævnes den i Mafatih al-Ulum (Videnskabernes nøgle) af Khwarizmi og i Kitab al-Asrar (Hemmelighedernes bog) af al-Razi. Nogle illustrationer forekommer i latinske oversættelser af værker, som tilskrives Geber.

Alembik fra Zosimos af Panopolis
Moderne alembik
Stor ”charentais”-type alembik til destillation af spiritus
Alembik af glas
Alembik-udsmykning i trappen på det kemiske fakultet ved Gdańsk Tekniske Universitet, 1904
Alembik fra 1600-tallet. Samling fra Jenevermuseum Hasselt

Unicode

Unicode-tegnsættet specificerer tre symboler for alembikker: piktogrammet ⚗ (U+2697), dets emoji-variant ⚗️ (U+2697U+FE0F) samt det gamle alkymistiske symbol 🝪 (U+1F76A).

Se også

Aludel

Referencer

↑ M. Ullmann (1986), "AL-KĪMIYĀ", The Encyclopaedia of Islam, vol. 5 (2nd udgave), Brill, s. 111b, ISBN 90-04-07819-3
1 2 E. Wiedemann; M. Plessner (1986), "AL-ANBĪḲ", The Encyclopaedia of Islam, vol. 1 (2nd udgave), Brill, s. 486a, ISBN 90-04-08114-3
↑ Henry Liddell; Robert Scott, red. (1897), "ἄμβιξ", A Greek–English Lexicon (8th udgave), Harper & Brothers, s. 73
↑ The complete distilling apparatus consists of three parts: the "cucurbit" (ḳarʿa), the "head" or "cap" (anbīḳ) and the "receiver" (ḳābila).
↑ Marcellin Berthelot (1889), Introduction à l'étude de la chimie des anciens et du moyen âge, Steinheil, s. 132, 135-142, 161-16
↑ Edmund Lippmann (1919), Entstehung und Ausbreitung der Alchemie, Springer, s. 48-49

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Alembik

[1] M. Ullmann (1986), "AL-KĪMIYĀ", The Encyclopaedia of Islam, vol. 5 (2nd udgave), Brill, s. 111b, ISBN 90-04-07819-3

[al-anbik-2] 1 2 E. Wiedemann; M. Plessner (1986), "AL-ANBĪḲ", The Encyclopaedia of Islam, vol. 1 (2nd udgave), Brill, s. 486a, ISBN 90-04-08114-3

[3] Henry Liddell; Robert Scott, red. (1897), "ἄμβιξ", A Greek–English Lexicon (8th udgave), Harper & Brothers, s. 73

[4] The complete distilling apparatus consists of three parts: the "cucurbit" (ḳarʿa), the "head" or "cap" (anbīḳ) and the "receiver" (ḳābila).

[5] Marcellin Berthelot (1889), Introduction à l'étude de la chimie des anciens et du moyen âge, Steinheil, s. 132, 135-142, 161-16

[6] Edmund Lippmann (1919), Entstehung und Ausbreitung der Alchemie, Springer, s. 48-49