| Alexander Pfister | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 18. oktober 1971 (55 år) Bludenz, Østrig |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Spilforfatter, billedkunstner |
| Fagområde | Brætspil |
| Information med symbolet | |

Alexander Pfister (født 18. oktober 1971 i Bludenz, Østrig) er en østrigsk spildesigner, der har designet og udviklet flere forskellige spil, bl.a. brætspil og har vundet flere priser for sine spil, bl.a. vandt han 1. plads til Deutscher Spiele Preis i 2016 for spillet Mombasa og andenplads året efter for Great Western Trail, og i 2016 vandt han en pris i Spiel des Jahres for spillet Isle of Skye sammen med Andreas Pelikan.
Alexander Pfister voksede op i Vorarlberg og begyndte allerede som barn at udvikle sine egne spil. Han studerede økonomi og arbejdede som selvstændig i den finansielle sektor. Han kom i kontakt med spiludgivere gennem Wien-spillebureauet White Castle. Hans første udgivelse var i 2008, da han udgav spillet Freibeuter der Karibik hos forlaget Public Solution, efterfølgende blev flere spil udgivet. I 2014 blev hans spil Port Royal nomineret til À-la-carte-Kartenspielpreis og fik 4. plads. I 2015 udviklede han spillet Broom Service sammen med Andreas Pelikan, spillet vandt Kennerspiel des Jahres-prisen fra juryen for årets spil. I det følgende år, 2016, var spilduoen i stand til at opnå denne pris igen med Isle of Skye: Vom Häuptling zum König, og Mombasa-spillet blev også tildelt den Tyske Spilpris (Deutscher Spiele Preis).
Alexander Pfister bor og arbejder i Wien.