| Ali Sivandi | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Nationalitet | Kongeriget Danmark |
| Beskæftigelse | Tv-instruktør, tegnefilmsdubber, skuespiller |
| Nomineringer og priser | |
| Nomineringer | Bodilprisen for bedste mandlige birolle (2015) |
| Information med symbolet | |
Ali Sivandi (født 27. april 1988 i Shiraz i Iran) er en dansk skuespiller, der blandt andet har medvirket i Ækte vare (2014), Underverden (2017) og Hood (2025). Han har været nomineret til i alt tre Bodil- og Robertpriser for bedste mandlige birolle.
I 2025 debuterede han som instruktør med tv-serien King på TV 2 Play.
Sivandi voksede op på Nørrebro og Brøndby Strand i Storkøbenhavn med en mor, der kom fra Irak og en far, der kom fra Iran. Moren har i mange år arbejdet som køkkenchef på en Tivolirestaurant, mens faren har arbejdet som autolakerer. Sivandi er ikke uddannet skuespiller, men kom lidt tilfældigt ind i faget, da han mødte filminstruktøren Fenar Ahmad og fik en rolle i dennes film Ækte vare. I 2017 spillede han gangsterchef i filmen Underverden, og i 2025 spillede han Saman, en af fem unge iværksættere, der sammen har skabt en succesfuld fintech-virksomhed, i filmen Hood.
Sivandi debuterede som instruktør med tv-serien King i 2025, hvis manuskript blev skrevet af Bashar El-Zouheiri. Sivandi havde også selv en skuespillerrolle i serien.
Sivandi er to gange blevet nomineret til Bodilprisen for bedste mandlige birolle, nemlig i 2015 for rollen som Tariq i Ækte vare og i 2018 for rollen som Semion i Underverden. Sidstnævnte indbragte ham også en Robertnominering.
Internet Movie Database krediterede i september 2025 Ali Sivandi med følgende roller: