Alun

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Krystalliseret alun

Alun er et dobbeltsalt (en) med krystalvand. Der findes flere salte, der kaldes alun. Der menes i dag ofte kaliumaluminiumsulfat (de) KAl(SO4)2 • 12H2O. Saltet er opløseligt i vand og har en sur-sød smag, også beskrevet som sammensnerpende. pH i vandig opløsning er under 7. Krystallerne er oktaedre fra det kubiske krystalsystem. Krystalvandet kan fjernes ved at ophede krystallerne, så kaldes det brændt alun.

Alun er let opløseligt i varmt vand, men tungt opløseligt i koldt vand. Det er dårligt opløseligt i alkohol. Alun bruges til at standse mindre blødninger f.eks. efter barbering. Alun har været kendt siden oldtiden, hvor det blandt andet blev brugt til at standse mindre blødninger, hvad det stadig anvendes til. Plinius den Ældre beskriver i sit værk Naturalis Historiae flere slags alun og nævner som andre anvendelsesmuligheder bl.a. farvning af uld, behandling af sår i munden, udslæt, dysenteri, filipenser, blod i urinen, øjensygdomme, ørelidelser, brandsår, misdannelser af neglene, koldbrand, som deodorant og til bekæmpelse af lus.

Alun har været udvundet af alunskifer, der først brændes, hvorpå alun kan udtrækkes med vand. En sådan fabrikation har tidligere fundet sted på Bornholm. Alun kan også produceres ved at blande stærke opløsninger af kaliumsulfat (de) og aluminiumsulfat, alunkrystaller vil da udfældes. Natriumalun findes naturligt i Andesbjergene som mineralet mendozit (en).

Anvendelse

Alun har mange anvendelser, men erstattes ofte med aluminiumsulfat:

Andre aluner

Kaliumaluminiumalun med Chrom.

Kalium kan erstattes med natrium eller ammoniumion, mens aluminium kan erstattes helt eller delvist med metaller som jern og chrom (giver violette krystaller), hvilket giver lignende alunsalte.

Referencer

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ↑ Svend Erik Rasmussen. "alun". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2026-06-14.
  2. 1 2 3 Østerud, Th.; Prytz, Milda (1946). Uorganisk Kjemi (norsk). Oslo: Grøndahl og Søns Forlag. s. 301.
  3. ↑ Christensen, Odin B. (1899). Populær Kemi. København: Det nordiske Forlag. s. 133.
  4. ↑ Glahn, Hans Egede (1952). Meyers Vareleksikon. København: Aschehoug dansk Forlag. s. 45-46.
  5. ↑ Plinius, Gaius (1952). Natural History, Book XXXV (engelsk). Oversat af Rackham, H. London: Loeb Classical Library. s. 395-403. ISBN 978-0-674-99433-1.
  6. ↑ Callisen, Karen; Gry, Helge (1968). Sten i farver. København: Politikens Forlag. s. 139.
  7. ↑ usb-akvariegoedning.dk: Undgå Snegleinvasion i akvariet, backup
  8. ↑ Svend Erik Rasmussen. "aluner". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2026-06-14.