| Anders Odden | |
|---|---|
Med Cadaver på Inferno Metal Festival 2025 | |
| Information | |
| Pseudonym | Neddo Anders Odd1 |
| Født | 20. december 1972 (53 år) Stavanger, Norge |
| Oprindelse | Stavanger |
| Genre | Black metal Dødsmetal Industrial rock Gothic rock |
| Beskæftigelse | Musiker Sangskriver |
| Aktive år | 1988 – |
| Pladeselskab | Earache Records Tatra Productions Moonfog Candlelight WEA Gun Records/SonyBMG Rapax Productions Universal Music Group (UMG) |
| Associeret med | Cadaver/Cadaver Inc. Celtic Frost Hydr Hydr Magenta |
| Instrumenter | |
| Guitar Bas Vokal Piano | |
| Eksterne henvisninger | |
| myspace.com/nestendead | |
Anders Odden (født 20. december 1972) er en norsk musiker, multiinstrumentalist og sangskriver.
Han er medstifter og guitarist i det norske dødsmetalband Cadaver (1988–1993, 1999–2004, 2020–), som udgav Norgeshistoriens første death metal-album, Hallucinating Anxiety, i 1990.
Han var med i bandet Apoptygma Berzerk (no) i to perioder (1992–1999 og 2003–2006) og startede doom-bandet Magenta i 1995. Odden har været – og er – studie- og liveguitarist for blandt andre Celtic Frost (2006–2007), Satyricon (1997–1999, 2009–2024) og Ministry.
I 2013 dannede han gruppen Order sammen med Manheim (ex-Mayhem), Messiah (ex-Mayhem) og René Jansen (Cadaver).
I 2023 dannede han duoen Mistra sammen med Benedicte Adrian (Dollie de Luxe). De deltog med sangen «Waltz of Death» i norsk Melodi Grand Prix (no) året efter.
Odden driver sit eget pladestudie, Studio Tomb.
I 2020 og 2021, under og lige efter pandemien, arrangerede Odden Adhocfestivalen på sin egen gård i Råde. Det første år blev festivalen afholdt over tre på hinanden følgende weekender, mens den det andet år fandt sted over tre dage i én og samme weekend.
Odden har arbejdet som konsulent for musikorganisationerne RIO, Tono, GramArt, MIC og MFO og har holdt en række brancherelaterede foredrag.
Han er grundlægger af musikbranchemødet IMC under Inferno-festivalen. Han har også bidraget som bookingansvarlig for Råde Parkfestival i otte år.
I 2011 udgav Odden bogen Piratliv på Juritzen forlag, om den norske musikbranche backstage. Han har også skrevet informationsbogen Artisthjælp (2012) for artister i begyndelsen af deres karriere samt et guitar/bas-kompendium for musikorganisationen AKKS (2013).