| Møgbiller | |
|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Arthropoda (Leddyr) |
| Klasse | Insecta (Insekter) |
| Orden | Coleoptera (Biller) |
| Underorden | Polyphaga |
| Familie | Scarabaeidae (Torbister) |
| Underfamilie | Aphodiinae |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Møgbiller (Aphodiinae) er en underfamilie i familien torbister blandt billerne. Slægten omfatter 45 arter i Sverige og i alt fald 18 arter i Danmark. De er mellem 3 og 13 mm lange, sorte eller brunagtige dyr med hvælvet kropsform.
Møgbillerne tiltrækkes ofte af lys om natten. I 2013 modtog fem forskere, hvoraf tre fra Lunds universitet, Ig Nobelprisen i kategorierne biologi og astronomi for at vise, at møgbiller kan finde vej ved hjælp af Mælkevejen.
Møgbiller lever sædvanligvis i (og af) køers og andre planteæderes afføring, hvori de også lægger deres æg. Nogle arter lever dog i jord. De har stor betydning for nedbrydningen af organiske stoffer, især dyreafføring, i naturen.
Et par forskere iagttog en elefantlort på 1½ kg på den afrikanske savanne og kunne se at 16.000 møgbilleindivider efter to timer på forskellig vis havde fjernet hele bunken - noget blev spist, noget rullet væk og noget gravet ned.
| Søsterprojekter med yderligere information: |
| Spire Denne artikel om insekter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |