Arbejdermuseet

Arbejdermuseet
Arbejdermuseets facade mod Rømersgade
Generelle informationer
TypeFonde og andre selvejende institutioner Rediger på Wikidata
AdresseRømersgade 22, 1362 København K
Grundlagt1982 Rediger på Wikidata
DirektørSøren Bak-Jensen
Besøgende117.636 (2022)
Eksterne henvisninger
Arbejdermuseet.dk
CVR-nummer72867211 Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Arbejdermuseet is located in København
Arbejdermuseet
Arbejdermuseet
class=notpageimage|
Arbejdermuseets beliggenhed

55°41′5.32″N 12°34′12.72″Ø / 55.6848111°N 12.5702000°Ø / 55.6848111; 12.5702000

Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Arbejdermuseet er et kulturhistorisk museum i København oprettet i 1982. Museet formidler udviklingen i arbejdernes hverdagsliv og arbejdsvilkår og arbejderbevægelsens historie fra 1870 og frem til i dag. Museet ligger i Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879, den ældste arbejderforsamlingsbygning i Europa.

Museets, bibliotekets og arkivets samling rummer en omfattende og varieret samling af genstande, kunst, fotos, arkivalier og bøger med relation til arbejdernes og arbejderbevægelsens historie i alle dens forgreninger.

Historie

Institutionens historie rækker tilbage til 1909, hvor Arbejderbevægelsens Arkiv, senere Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, blev oprettet af De Samvirkende Fagforbund, senere LO og nu Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), med henblik på at indsamle og bevare arbejderbevægelsens historie og stille litteratur omkring arbejderbevægelsen til rådighed.

I 1982 udvidede LO sit engagement i arbejderhistorien ved at stille sig bag oprettelsen af Arbejdermuseet, der åbnede i 1983. I 1984 blev museet statsanerkendt som et landsdækkende specialmuseum for arbejderhistorie. Fra 1982 stod Peter Ludvigsen for opbygningen af museet og var direktør indtil 2011.

Den 1. jan. 2004 fusionerede Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv til en samlet institution. Museet, biblioteket og arkivet er ejet af Fonden Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Af fondens vedtægter fremgår det, at museet er landsdækkende specialmuseum for arbejderhistorie og arbejderkultur, arkivet er landsdækkende arkiv for organisationer og personer i dansk arbejderbevægelse og biblioteket er forskningsbibliotek for dansk og udenlandsk litteratur om arbejderbevægelsen og arbejderklassen.

Bygning

Arbejdermuseet har til huse i Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879. Bygningen er den ældste arbejderforsamlingsbygning i Europa og den næstældste i verden. Den blev opført af arbejderne som reaktion på myndighedernes gentagne forsøg på at forhindre den tidlige arbejderbevægelse i at mødes. Fra sin indvielse og frem til slutningen af 1970’erne fungerede bygningen som samlingssted for københavnske arbejdere i både faglige, politiske, kulturelle og sociale sammenhænge. Derudover rummede bygningen kontorer, mødelokaler og lejligheder samt kælderbeværtning.

I 1982 overtog Arbejdermuseet bygningen, der i 1984 blev fredet. Siden da er der gennemført omfattende restaureringsarbejder for at føre bygningen tilbage til dens oprindelige udtryk. Den markante festsal er restaureret til sit udtryk i 1913. Kælderbeværtningen ”Café & Ølhalle” fremstår som i 1892, og facaden er ført tilbage til udseendet i 1888.

I 2004 blev bygningen udvidet med en underjordisk udstillingsetage tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg. På baggrund af denne udvidelse og en generel fornyelse af museet blev Arbejdermuseet i 2006 nomineret til European Museum of the Year Award.

I 2018 blev Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning opført på den danske UNESCO Verdensarv tentativliste som del af en transnational serienominering af arbejderforsamlingsbygninger verden over. I januar 2026 sendte man en samlet nomineringsrapport for fire arbejderforsamlingsbygninger (de tre andre ligger i Broken Hill og Melbourne, begge i Australien og Gent i Belgien) til evaluering hos UNESCOs Verdensarvscenter i Paris i januar 2026.

Udstillinger

Arbejdermuseet har både faste udstillinger som står i en længere årrække og løbende særudstillinger i den underjordiske udstillingsetage fra 2004. Som del af den faste udstilling regnes først og fremmest Festsalen som blev renoveret og genåbnet i november 2021 og danner ramme om mange af museets arrangementer.

Faste udstillinger

Blandt museets faste udstillinger er blandt andet 1950erne - en udstilling om arbejderfamilien som er den af de nuværende udstillinger der har stået længst. Udstillingen starter i den fungerende kaffebar og fortsætter op ad forretningsgaden.

Børnenes Arbejdermuseum, som åbnede den 25. november 2011, er også en del af den faste udstilling, sammen med en række andre udstillinger om arbejdernes liv og levned.

Særudstillinger

Museet har haft en del særudstillinger i årenes løb, især siden man udvidede med en underjordisk udstillingsetage i 2004, til dette formål. Lokalerne blev indviet den 27. august 2004 med udstillingen Herluf Bidstrup - Satire og humor om den internationalt kendte tegner der bl.a. tegnede for Social-Demokraten.

Kvindeliv (oktober 2023 til august 2025)

Kvindeliv var en særudstilling der løb over næsten to år og satte fokus på kvindelivet gennem de sidste 150 år samt introduceret ni pionerer i arbejderhistorien, udvalgt i samarbejde med Gry Jexen. Udstillingen åbnede på Kulturnatten, 13. oktober 2023, med fællessang, modeopvisning ved Frederikke Heick og koncert med Karina Willumsen. Kvindeliv blev kurateret af Rikke Lie Halberg og i løbet af udstillingensperioden blev der afholdt flere arrangementer, fra omvisninger til debatarrangementer og Wiki-skrivestuer arrangeret i samarbejde med gruppen Wiki Labs Kultur.

Alting begynder med en sang (juni 2026 – februar 2027)

På Grundlovsdag, den 5. juni 2026 åbnede man udstillingen Alting begynder med en sang i forbindelse med markeringen af 100 året for Arbejdersangbogen, der i 2026 udkommer i 14. udgave. Udstillingen er kurateret af Josefine Albris og udstillingsplakaten er tegnet af Nina Ferlov. Udstillingen er også en udvidelse af det store engagement i fællessang som Arbejdermuseet har oplevet gennem arrangementer som Fællessang og Folkets Køkken i samarbejde med Arbejderkoret. Samtidig er der udkommet et nyt nummer af Tidsskriftet Arbejderhistorie med et minitema om Arbejdersang der fungerer som et katalog for udstilingen.

Online udstillinger og materiale

Museet forsøgte sig allerede i 2006 med en virtuel udstilling Danmark for Folket Online, der handler om socialdemokratisk propaganda i 1930'erne og tager udgangspunkt i propagandafilmen Danmark for Folket fra 1937. Udstillingen var udviklet af Lynx Media A/S i tæt samarbejde med en gruppe masterstuderende på MCC-uddannelsen på Roskilde Universitetscenter.

Arbejdermuseet har udviklet en stor skoletjeneste med undervisningstilbud fra dagtilbud og folkeskolen til ungdomsuddannelserne, erhvervsuddannelser og sprogskoler. Derudover stiller man en række digitale lærermidler, kilder og pædagogiske værktøjer til rådighed, bl.a. om emnerne: Slaget på Fælleden, 8. marts - Kvindernes Kampdag, Fri abort, Fireburn oprøret eller Kanslergadeforliget.

Referencer

  1. ↑ "Museumssamlinger - Arbejdermuseet". Arbejdermuseet. Arkiveret fra originalen 2026-06-05.
  2. ↑ Bak-Jensen, Søren; Jensen, Mogens. "Kronik: Folkets huse – fællesskabets verdensarv". Arbejdermuseet. Arkiveret fra originalen 2026-02-10.
  3. ↑ Kulturarvsstyrelsen (2007). Kvalitetsvurdering af Arbejdermuseet. Hentet 10. april 2025
  4. ↑ Sag: Arbejdernes Forsamlingsbygning. Rømersgade 22, København hos Kulturarv.dk
  5. 1 2 "Pressemeddelelser - Ny underjordisk tilbygning til Arbejdermuseet". Arkiveret fra originalen 2004-09-13.
  6. ↑ "UNESCO VERDENSARV - VERDENSARVSNOMINERING MELLEM DANMARK, AUSTRALIEN OG BELGIEN". Arkiveret fra originalen 2026-04-23.
  7. ↑ "Festsalen I Arbejdermuseet". Arbejdermuseet. Arkiveret fra originalen 10. april 2026. Hentet 4. juni 2026.
  8. ↑ "Arbejdermuseet". Arkiveret fra originalen 12. maj 2021. Hentet 17. juli 2018.
  9. ↑ "1950'erne". Arkiveret fra originalen 2008-10-19.
  10. ↑ "1950erne". Arkiveret fra originalen 2026-04-10.
  11. ↑ "Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv". Arkiveret fra originalen 2011-11-28.
  12. ↑ "Børnenes Arbejdermuseum I Arbejdermuseet". Arbejdermuseet. Arkiveret fra originalen 10. april 2026. Hentet 2026-06-04.
  13. ↑ Avisforsiden fra Social-Demokraten 1919 viser kampen for at opnå en 8-timers arbejdsdag gennem de foregående 30 år.
  14. ↑ "Pressemeddelelser - Herluf Bidstrup - Satire og humor". Arkiveret fra originalen 2004-09-13.
  15. ↑ "Kvindeliv | Arbejdermuseet". Arbejdermuseet. Arkiveret fra originalen 2023-10-19.
  16. ↑ "Kulturnatten på Arbejdermuseet 2023". Arbejdermuseet. Arkiveret fra originalen 2023-10-22.
  17. ↑ Rasmussen, Stine Groth (2023-09-22). "Arbejdermuseet vil skrive flere kvinder ind i historien med ny udstilling". Arbejdermuseet. Arkiveret fra originalen 2025-02-17.
  18. ↑ "Wikieditathon: Flere arbejderkvinder på Wiki". Arbejdermuseet. Arkiveret fra originalen 2023-10-02.
  19. ↑ "Alting begynder med en sang". Arbejdermuseet. Arkiveret fra originalen 2026-06-05.
  20. ↑ "Hvem er vi ? – Arbejderkoret". Arkiveret fra originalen 2026-03-31.
  21. ↑ "Ny udstilling hylder Arbejdersangbogen og fællessangen". minbyaalborg.dk. Hentet 2026-06-04.
  22. ↑ Josefine Albris (2026). "Rundt om Arbejdersangbogen fra 1929". Arbejderhistorie (1): 191-229. ISSN 0107-8461. Wikidata Q140080369.
  23. ↑ "Arbejdermuseet - Nyheder". www.arbejdermuseet.dk. Arkiveret fra originalen 2006-03-13.
  24. ↑ "Danmark for Folket Online". www.danmarkforfolket.dk. Arkiveret fra originalen 2006-06-12.
  25. ↑ "Digitale læremidler og kilder". Arbejdermuseet. Arkiveret fra originalen 2026-04-10.

Eksterne henvisninger

Arbejdermuseets hjemmesider gennem tiden

Andre eksterne henvisninger

55°41′5.4″N 12°34′12.9″Ø / 55.684833°N 12.570250°Ø / 55.684833; 12.570250