Artom Georg Niels Rand (29. november 1880 – 15. december 1956) var en dansk frugtimportør, storkøbmand og magnat, der med stiftelsen af Københavns Frugtauktioner i starten af 1900-tallet, og senere Københavns Grønttorvs Auktion (KGA) og Auktionshallen, betragtes som en pioner inden for den danske engros- og auktionshandel med frugt og grønt.
Rand blev født i København og tog handelsuddannelse i byen. Efter endt læretid rejste han i 1899 til udlandet for at uddybe sin ekspertise, og arbejdede i frugthandelen i både London og Hull og studerede auktionspraksis i de store handelscentre i Hamborg og Bremen. Efter hjemkomsten grundlagde han som 27-årig i 1908 Københavns Frugtauktioner A/S, hvorved han introducerede auktionsbaseret frugthandel til Danmark. Frugtauktionerne betød en nærmest revolution for importen af udenlandsk frugt og grøntsager i Skandinavien, og under 1. verdenskrig lykkedes det Rand, at gøre København til et af de vigtigste nordeuropæiske handelscentre, der tiltrak internationale købere fra hele Skandinavien, Baltikum, Polen og Tyskland.
I 1933 blev Rand en nøglefigur i etableringen af Københavns Grønttorvs Auktioner, der organiserede salg af indenlandsk grøntsager og haveprodukter. KGA blev også en stor succes, og som auktionarius og forretningsfører introducerede Rand her bl.a. det hollandske ur til salg af mindre partier. I 1937 udvidede han modellen til Jylland med oprettelsen af frugtauktion i Aarhus. Ved at stå i spidsen for både importauktionerne og de indenlandske auktioner opnåede Rand en enestående position i branchen og blev i samtiden omtalt som "frugthandlerkongen".
Han var i en lang årrække Danmarks største frugtimportør, og med voksende anseelse i erhvervet, bl.a. gennem centrale tillidsposter og formandskaber i brancheorganisationer, blev Rand en af de mest synlige talsmænd for frugt- og grøntsektoren. Han udtalte sig igennem 1920'erne, 30'erne og 40'erne, hyppigt i pressen om engroshandelens vilkår, importregulering, prisdannelse og markedsorganisering. Rand blev i samtiden beskrevet som en reformorienteret, kompromisløs og ambitiøs idealist, der ønskede at ændre etablerede strukturer og derfor ofte indgik i konfrontation med offentlige myndigheder, men som også blev tillagt betydelig faglig autoritet. En række moderniseringsforsøg fra Rands side udløste kompetencestridigheder om rammerne for auktionsdriften, mest kendt konflikten med Københavns borgmesterErnst Kaper i forbindelse med planerne om verdens første "synkroniserede" auktioner mellem København og Aarhus. Striden endte med, at Rand brød med kommunen og videreførte auktionen i eget regi som Auktionshallen for Frugt og Grøntsager. Hans stridbarhed kom også til udtryk i et omfattende presseindlæg, samt injuriesager og principielle retssager om auktionsformer.
Ved siden af auktionsvirksomheden stod Rand bag andre foretagender i havebrugssektoren, bl.a. Dansk Frugttørreri og en forsøgsgård i Horns Herred. I sine senere år overlod han den daglige ledelse af de danske auktioner til sin søn, mens de udenlandske aktiviteter blev varetaget af en svigersøn. Rand døde i 1956 og blev begravet på Vestre Kirkegård.
Artom Georg Niels Rand blev født den 29. november 1880 i Sankt Johannes Sogn, København. Han var søn af grosserer Martin Nielsen Rand (1850-1927) og Marie Elisabeth Møller (1853-1932). Artom, der var den ældste i en søskendeflok på 6, boede i sin barndom på Linnésgade 28 i Indre By.
Han tog sin handelsuddannelse i København fra 1894 til 1899, bl.a. hos engroshandleren Frederik Fiedler, og stiftede i sin læretid interesse for de store handelshuse i udlandet. Derfor tog han hurtigt efter færdiggørelsen af sin uddannelse ophold i udlandet for at få praktisk erfaring. I 1900 fik Rand et statsligt rejsestipendium på 400 kr. som led i Finanslovens ordning for unge handelsmænd til erhvervelse af kundskaber og forbindelser ved ophold i Europa. Mellem 1899 og 1907 arbejdede Rand i England, hvor han blev fortrolig med de kommercielle strukturer og auktionssystemer på Londons livlige frugtmarked. Han arbejdede også en tid i hos Hull Fruit Company, et firma med speciale i frugtbranchen, i Kingston upon Hull. Han var i en kort overgang fra 1905-1907 chef for den britiske afdeling af Alexandra Separator Co. (en del af The Titan Lift Company Ltd) i London, en teknologisk førende producent af mejericentrifuger.
Efter denne periode i England tilbragte han et år (1907-1908) i Tyskland, hvor han specifikt studerede frugtauktionerne i Bremen og Hamborg, der på det tidspunkt var kendt som nogle af Europas mest avancerede og kommercielt effektive.
Den 5. oktober 1908 omtalte dagbladetKøbenhavn, at initiativtagerne bag de planlagte frugtauktioner i Københavns Frihavn havde knyttet Artom Rand til projektet som sagkyndig bistand. Rand, der “i flere Aar har opholdt sig paa de store Frugtpladser i Udlandet og taget Del i Ledelsen af større Frugteksportforretninger”, blev fremhævet som den faglige kapacitet i et foretagende, og formålet var, ved at etablere ugentlige frugtauktioner i Frihavnen, at samle engroshandelen, mindske afhængigheden af udenlandske eksportører og gøre København til en regional stabelplads for frugt, parallelt med Hamborg, samtidig med at man ønskede at fremme eksporten af danske havebrugsprodukter.
I et interview i Aarhus Amtstidende i 1932 og en illustreret reportage i Aftenbladet samme år blev Rand portrætteret som den centrale leder og organisator bag Danmarks frugtimport- og auktionsinfrastruktur. Rand beskrev Københavns Frugtauktioner som et knudepunkt, der havde gjort København til stabelplads og samlingsmarked for frugthandlen i Danmark, Norden og de nærmeste randstater. Rand angav, at der via auktionerne blev omsat ca. 70 mio. pund udenlandsk frugt årligt (anslået til omtrent 300 mio. stykker, og ca. 1 mio. frugter om dagen), og at markedet tiltrak opkøbere fra bl.a. Norge, Sverige, Finland, Østersølandene og Tyskland. Begge fremstillinger lagde vægt på virksomhedens logistik og kølekæde (køle- og modningsrum, specialvogne, pakhuse i Frihavnen og på Godsbanegaarden) samt tekniske hjælpemidler som en frugtsorteringsmaskine, der muliggjorde ensartede partier efter størrelse/vægt. Samtidig understregede Rand, at man gerne afsatte dansk frugt, men at hjemlig produktion og især behandling og pakning måtte forbedres for at udnytte markedets muligheder fuldt ud.
Københavns Frugtauktioner kom til at revolutionerede handelen med importfrugt i Danmark. Ved at samle større partier oversøisk og sydlandsk frugt til auktionssalg i København skabte Rand et nyt, åbent marked, som blev grundlag for en omfattende reeksport og transithandel. Københavns Frugtauktioner medvirkede også til et kraftigt prisfald på eksotiske frugter, der gjorde dem mere tilgængelige i danske husholdninger. En artikel i anledning af virksomhedens 25 års jubilæum angiver en årlig omsætning på ca. 10 mio. kr. (ca. 500 mio. kr. i 2024) og beskriver den internationalt forgrenet organisation med over 200 ansatte samt filialkontorer i Valencia, Genova og Gdynia. Rand krediteres desuden for at have iværksat “det store Eksperiment” med at overføre den udenlandske auktionsmodel til salg af dansk frugt og grønt gennem Københavns Grønntorvs Auktioner.
Som følge af københavnske gartneres behov for en mere moderne og praktisk afsætningsform, blev Rand i 1933 anmodet om at etablere Københavns Grønttorvs Auktioner, som blev etableret efter at Københavnske Handelsgartneres Auktionssalg likviderede. Denne nye institution organiserede auktioner over dansk frugt og grønt og blev et vigtigt supplement til importauktionerne. Foretagendet blev drevet på kongelig bevilling under Magistraten (1. afdeling) i København, men for Rands regning og økonomisk ansvar. Med til årsagerne bag etableringen var også de vanskeligheder importreguleringen i 1930'erne skabte, hvorfor der blev fokuseret på indenlandsk omsætning af dansk frugt.
Ved åbningen af Københavns første grønntorvsauktion på Godsbaneterrænet i 1933 fungerede direktør Artom Rand som auktionarius. Auktionen introducerede det såkaldte hollandske ur (auktionsur), hvor auktionslederen udbyder varen til en høj pris og efterhånden sænker den, indtil en køber standsede viseren ved en elektrisk kontakt. Inden for det første år voksede auktionerne kraftigt, og kom hurtigt til at omfatte daglige auktioner over frugt og grøntsager fra hele den danske frilandsproduktion. Eksempelvis blev omtrent 70-80% af alle Samsø-kartofler solgt via Rands foretagende.
Københavns Grønntorvs Auktion voksede hastigt i de første år, og allerede i 1934 beskrives et pres på opbevaringskapaciteten i takt med, at producenter i stigende omfang ønskede at indlevere frugt i kommission og få den holdt tilbage til senere salg. I september 1934 indgik Artom Rand derfor en aftale med Københavns Kommune om at overtage det store køleanlæg i den tidligere Flæskehal ved Godsbanegaarden, som fra oktober skulle stilles til avlernes rådighed mod afgift og give plads til ca. 25.000 kasser frugt.
I forbindelse med et pressebesøg i 1934 redegjorde Rand for auktionsformen og oplyste, at auktionen arbejdede i kommission med ca. 5.000 producenter, herunder ved at oplære dem i sortering og pakning. Rand kritiserede samtidig Valutacentralen og argumenterede imod deres hårde importbegrænsning på importerede varer, herunder frugt. Rand placerede importfrugt og dansk frugt som komplementære varer, snarere end konkurrenter, i opbygningen af et stabilt frugtforbrug.
Som direktør for Københavns Frugtauktioner, Københavns Grønttorvs Auktioner og som formand for Foreningen af Frugtimportører i København, var Rand i en række tilfælde fra 1920'erne til 1940'erne den ledende talsmand indenfor frugt- og grøntbranchen. Især under den økonomiske krise i starten af 1930'erne, udtalte Rand sig ofte i pressen angående situationen på markedet. Således blev Rand i foråret 1935 centralt placeret i debatten om de høje frugtpriser. I Dagens Nyheder argumenterede han som direktør for Københavns Frugtauktioner for en friere frugttilførsel og kritiserede striden om en begrænset valutabevilling. Efter Rands vurdering lå nøglen til lavere priser i øget import og mindre administrativ friktion, og han fastholdt, at det var auktionerne, ikke importørerne, der bar den købmandsmæssige risiko. Sidstnævnte var et argument importørerne nyligt var fremkommet med, og Rand kaldte påstanden "uhyre (...) alene af den Omstændighed, at det har taget de paagældende Grossister tre Aar at finde ud af den". Rand udtalte også, at de store prisstigninger havde affødt "en stor Aktion mod Københavns Frugtauktioner". Da kritikken mod auktionssystemet tog til, oplyste Rand i maj 1935, at Københavns Frugtauktioner efter anmodning fra Valutacentralen midlertidigt indstillede auktionssalget af udvalgte varer, så myndighederne kunne teste, om auktion kontra ikke-auktion påvirkede prisniveauet. Rand fastholdt, at prisstigningerne skyldtes frugtmangel, og angav, at undtagelsen bl.a. omfattede varer fra Californien og Australien.
Sagen om frugtpriser og valutastyring endte i en principiel tvist om, hvem der faktisk var importør og derfor kunne få fat i de lukrative valutaattester udstedt af Nationalbanken. Foreningen af Frugtgrossister sagsøgte Valutakontoret og inddrog Rand som indehaver af Københavns Frugtauktioner. Grossisterne hævdede, at deres køb på auktionen måtte regnes som import, så valutaattester skulle tilfalde dem. Sø- og Handelsretten frifandt både Valutakontoret og Rand og fastslog udtrykkeligt, at "Dir. Artom Rand er den egentlige Importør". Retten lagde bl.a. vægt på, at køberne ikke stod i direkte retsforhold til de udenlandske sælgere, og at auktionen drev selvstændig virksomhed med indførsel og videresalg. Frugtgrossistforeningen blev pålagt sagsomkostningerne. Rand kaldte grossisternes påstande "fantasifulde" og påpegede, at mere besindige medlemmer havde meldt sig ud, før processen blev rejst.
Fri vs. tvungen auktion
Rands frugtauktioner i København og Aarhus fungerede som frie auktioner, hvor producenterne frit kunne vælge salgssted uden leveringspligt, mens gartnernes salgsauktioner i bl.a. Odense, Aarhus og Aalborg var tvungne auktioner med organiseret leveringspligt gennem salgsforeningerne. I 1938 verserede en offentlig debat om, hvorvidt københavnerne betalte "dansk Frugt" for dyrt, og i en artikel kritiserede Artom Rand "Producentens Ordning" med de "tvungne Frugtauctioner" og hævdede, med henvisning til salgsprisstatistik, at de "frie Auktioner" gav producenterne højere priser. Modpåstanden var, at varerne på Rands auktioner var dårligere sorterede og behandlede. Rand fremhævede omvendt København som et særligt stærkt marked og pegede på auktionsuret, der registrerede priserne, som et praktisk grundlag for løbende prisgennemsigtighed for handel og forbrugere.
Frugtauktion i Aarhus
I 1937 oprettede Rand en frugtauktion i Aarhus. Etableringen skete på grundlag af en overenskomst mellem Danske Frugtavleres Salgsorganisation og Rand, som påtog sig "paa egen Bekostning og eget Ansvar" at oprette og drive en frugtauktionsinstitution i Aarhus efter københavnsk forbillede. Auktionen åbnede midlertidigt i syrepakhuset ved Godsbanegården og var planlagt som én ugentlig frugtauktion, hvor første auktion skulle omfatte ca. 30 tons frugt fra Jylland–Fyn, med mulighed for udvidelse til 2–3 ugentlige auktionsdage og på længere sigt daglige auktioner. Samtidig arbejdede Rand og organisationen med planer om en moderne auktionshal på en grund ved godsbanen og at flytte en del af den jysk-fynske frugtomsætning fra København til Aarhus.
Stridigheder over den synkroniserede auktion
Københavns borgmester Ernst Kaper, som modsagde sig gennemførslen af verdens første synkroniserede auktion, hvilket endte i en strid med Rand.
I oktober 1939 blev Københavns Grønttorvs Frugtauktion og Aarhus Frugtauktion teknisk sammenkoblet via mikrofon- og højttaleranlæg, således at auktioner kunne afholdes simultant på begge markeder. Ordningen, der var den første af sin slags på verdensplan, var udtænkt af direktør Rand og gjorde det muligt for bydende i København og Aarhus at konkurrere direkte om samme frugtpartier og at dirigere varerne efter salget til det mest hensigtsmæssige afsætningssted. I en artikel i Fyns Venstreblad, blev det fremhævet, hvorledes systemet udvidede konkurrencen, styrkede prisdannelsen for producenterne og reducerede transport- og mellemhandelsomkostninger, og blev understreget som en dansk nyskabelse med internationalt forbilledepotentiale.
Men denne planlagte "synkroniserede auktion" blev imidlertid standset før den overhovedet kunne starte, eftersom Københavns borgmesterErnst Kaper greb ind og nedlagde forbud mod gennemførelsen i hovedstaden. Direktør Artom Rand udtalte, at "Borgmester Kaper [havde] lagt sig imellem" og kritiserede indgrebet. Forbuddet blev begrundet med manglende kommunal tilladelse og rejste efterfølgende spørgsmål om kompetencefordelingen mellem magistraten og Landbrugsministeriet. Trods aflysningen blev der afholdt generalprøver, som viste, at systemet teknisk fungerede, og sagen gav anledning til betydelig offentlig og faglig debat om frugtauktionernes organisering og lovlighed. Kernen lå tilsyneladende i det faktum, at idet auktionsbevillingen var kommunes og borgmester Kaper mente, at direktør Rand kun var "forretningsfører".
Det førte til en veritabel erklæringskrig mellem parterne, og konflikten antog hurtigt karakter af en offentlig kompetence- og tillidsstrid mellem Rand og Kaper. Som formand for Auktionsrådet (auktionernes tilsynsråd) førte Kaper tilsyn med Rand som leder af K.G.A., og Rand kritiserede bl.a. offentligt, at Kaper egenrådigt havde udnævnt sig selv til formand for rådet, "skønt det var Magistratens Opgave at udpege en saadan".
Formanden for Dansk Frugtavl, Hardy Hansen, blev også hastigt indblandet i diskussionen. Fra 1939 var der mellem Rand og Hansen opstået kold luft, formentlig i kølvandet på diskussionen om eksistensen af Frugtavlernes Fællesudvalg. De to havde arbejdet tæt sammen før, bl.a. om omrettelsen af selvsamme fællesudvalg og i en række andre sager og foreninger, men den 28. september 1939 rejste Artom Rand en injuriesag mod formanden for Dansk Frugtavl, E.V. Hardy Hansen, i retten i Fredensborg. Det forværrede markant deres relation, og Hansen intervenerede efterfølgende i sagen mod Rand i en række avisindlæg.
I en indlæg i november 1939 advarede Hardy Hansen mod telefonmetoden, efterlyste neutral ledelse og støttede borgmester Kaper i spørgsmålet om de synkroniserede frugtauktionsforsøg. Selvom Hansen kunne "lide Idéen" var han stærkt imod, at det var Rand, "der fører den ud i Livet". I et modsvar advarede plantageskoleejer C. A. Ibsen og frugtavler M. Tønnesen mod, at Hardy Hansen fik indflydelse på projektet og mindede om hans "eklatante Fiasko" i 1936, hvor et initiativ under foreningen Dansk Frugtavl med salgskontorer i København og Aarhus ifølge dem strandede på manglende tilslutning og tillid fra danske frugtavlere. Der udviklede sig en regulær konflikt indenfor det danske frugt- og grønterhverv.
Den 30. januar 1940 blev Hardy Hansen dømt ved Østre Landsret for bagvaskelse, ved at have fremført usande påstande om Rand, bl.a. i bladet "Dansk Frugtavl". Han beklagede sine udtalelser og tilbagekaldte dem.
Opsigelse af samarbejdet og videreførelse under Auktionshallen
Striden kulminerede, da Rand efter gentagne forbud mod de synkroniserede auktioner, i november 1939 opsagde samarbejdet med kommunen og Kaper, og samtidigt erklærede, at han ville fortsætte auktionerne, men "uden Forbindelse med Magistratens 1. Afdeling". Som konsekvens af opsigelsen af samarbejdet med Københavns kommune, videreførte Rand selvstændigt frugtauktionen under navnet 'Auktionshallen for Frugt og Grøntsager'.
Senere karriere
Under 2. verdenskrig, blandede Rand sig i debatten om Prisdirektoratet og de stigende priser. Han udtalte at husmødrene havde betalt over 75 mio. kr. for meget for æbler alene, pga. prisdirektoratets fejlslagne politikker, herunder "maksimalpriser", og han foreslog at neutrale handelssagkyndige bisiddere burde indgå ved visse forhandlinger i direktoratet. Han kritiserede også prisdirektoratets mangelfulde kontrol. Han blev tiltalt for en række forhold netop angående disse udtalelser, samt for brud på maksimalpriserne, men Københavns Byrets Kriseret pure frifandt ham i juni 1946.
I begyndelsen af 1936 blev Artom Rand formand for det nystiftede aktieselskab Dansk Frugttørreri, etableret af Rand sammen med direktør Tage Klint (Odense) og gartner Laur. Th. Larsen (Søhus). Selskabet havde til formål at drive produktion og handel med tørrede frugter og grøntsager samt beslægtede produkter. Frugttørreriet i Lyngby var nyopført og forventedes sat i fuld drift hen på foråret, med tørrede æbler som hovedprodukt, idet Danmark ikke kunne dække behovet og tidligere havde måttet importere tørrede æbler fra Amerika. Rand havde samtidig en fabrik i Stige, som allerede havde været i drift i kort tid i efteråret.
Forsøgsgården "Storgården"
I marts 1936 købte Artom Rand ejendommen "Storgaarden" ved Dalby i Horns Herred af proprietær Elias J. Eliasen for 232.000 kr., og ved købet udgjorde gårdens tilbageværende areal ca. 345 tdr. land. Rand agtede at anvende ejendommen som forsøgsgård, og allerede kort blev den omtalt med særligt sigte på at forbedre spisekartoflers kvalitet og modvirke mørkfarvning/sorte pletter efter kogning. Formålet var, som en avis formulerede det, at "Husmødrene skal forskaanes for de mørke kartofler". Han indsatte landbrugskandidat Hovmand Hansen fra Askov Forsøgsstation som bestyrer, og ejendommen indgik i en landsdækkende kontrolavl fordelt over Sjælland, Fyn og Jylland, med jordprøver og gødningsbalancer, med ca. 300 tdr. forsøgsareal fordelt over landet og ca. 100 producenter i den første sæson. Storgaarden blev bl.a. udvalgt på baggrund af dets jordbund og beliggenhed ved Isefjorden (åbent vand, lavere sygdomsrisiko).
I 1937 var Rand en de mest centrale kræfter bag etableringen af brancheorganisationen 'Frugtavlernes Fællesudvalg', som skulle fungere som en samlet fællesledelse for dansk frugtavl. Bag samlingsarbejdet var desuden Hans Benedict greve Ahlefeldt-Laurvig og formand for Dansk Frugtavl, Hardy Hansen. Det var et samarbejde mellem det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, De samvirkende danske Husmandsforeninger, Tolvmandsforeningerne, Danske Frugtavleres Salgsorganisation, Østifternes Haveselskab og De fynske Frugtsamlecentraler, og repræsenterede over 130,000 medlemmer. På et møde på Christiansborg i oktober 1938 opstod der en strid om, hvorvidt udvalget fortsat skulle bestå. Landsforeningen Dansk Frugtavl erklærede det opløst, mens Artom Rand og andre fastholdt, at arbejdet fortsatte. Efter debat om repræsentation (herunder Rands protest mod at udelukke importinteresser) opfordrede Rand Dansk Frugtavl til at udtræde af fællesudvalget.
Han stiftede og var fremtrædende medlem af Sameksport, en sammenslutning af de store danske eksportører.
Han var formand for Foreningen af Frugtimportører i København (1932-36) samt Frugtbranches Tabsudligning, ligesom han var medlem af repræsentantskabet i Grosserer-Societetet.
En principiel højesteretsdom 1943
Ministeriet for Landbrug og Fiskeri anlagde sag mod direktør Artom Rand om, hvorvidt hans salg af frugt og grøntsager ved det såkaldte "hollandske ur" (et faldende prisur, hvor den første køber, der stopper uret, får varen) skulle anses som offentlig auktion og dermed være afgiftspligtigt efter auktionslovgivningen. Østre Landsret frifandt Rand med den begrundelse, at salgsformen, bl.a. fordi overbud var udelukket, og fordi kun én bydende kunne bringe uret til standsning, ikke faldt inden for lovgivningens auktionsbegreb, og pålagde ministeriet at betale 1.200 kr. i sagsomkostninger. Ministeriet ankede, men Højesteret stadfæstede enstemmigt landsrettens dom og pålagde ministeriet yderligere 600 kr. i omkostninger. Med deres konklusion, blev ved "hollandsk ur" dermed fastslået som ikke-auktionssalg og afgiftsfrit i denne forstand.
Politik og forsøgt optaget i Højgårdkredsen
Rand var som en af Danmarks førende erhvervsfolk, den dominerende kræft i mellemkrigstiden indenfor den danske engros- og frugtimportsektor. I 1937/38 blev han kontaktet i forbindelse med Højgårdkredsens forsøg på at etablere et højrenationalt samarbejde mellem erhvervsfolk og konservative grupper. Invitationen, som blev forudset gennem godsejer Folmer von Lüttichau, medlem af det konservative folkepartishovedbestyrelse, blev afvist af Rand og han kom ikke til at spille nogen rolle i kredsens videre arbejde.
I 1921 var han en af de 12 nævninge i den meget omtalte retssag mod barnemorder Dagmar Overby. Hun blev dømt til døden, men senere formildet til livstid i fængsel.
I 1926 erhvervede han landstedetVilla Birkeborg på strandvejen i Skodsborg. Familien rejste i februar 1934 til Egypten. I juli samme år afholdte Rand og hans hustru deres sølvbryllup på Skodsborg Søbad (Kurhotel), med et efterfølgende arrangement i deres villa, Birkeborg, og begge begivenheder blev omtalt i pressen.
I januar 1936 modtog han i "Nytaarsgave" fra den franske stat Landbrugsordenen Merite agricole. I sine senere år overlod direktør Artom Rand den daglige ledelse af de danske auktioner, herunder Auktionshallen, til sin søn John Rand, mens svigersønnen Asbjørn Jerris overtog driften af de udenlandske auktioner.
Artom Rand døde den 15. december 1956 i en alder af 76 år. Han er begravet på Vestre Kirkegård. Familiemonumentet (Afdeling Kf rk. 13, nr. 2) er totalbevaret, fordi gravstedet har "kulturhistorisk betydning" knyttet til en "fortjenstfuld person".
Karakter
Artom Rand blev i samtidige fremstillinger beskrevet som en markant, egenrådig og reformorienteret erhvervsleder, der i høj grad "var noget for sig selv" og arbejdede ud fra en stærk vilje til at ændre etablerede strukturer. Han fremstod som ambitiøs og konfrontationsvillig i sin stræben efter at reformere frugtauktionerne og, i bredere forstand, påvirke organiseringen af grønttorvsvæsenet, og hans virke blev ikke sjældent ledsaget af åbne konflikter og "skærmydsler", herunder den opsigtsvækkende strid med borgmester Ernst Kaper om Københavns Grønttorvs-auktioner. Rands temperament og handlekraft blev samtidig knyttet til en udpræget entreprenant drivkraft: han blev krediteret for at føre omstridte initiativer ud i livet, herunder de synkroniserede auktioner mellem København og Aarhus, som blev omtalt som en "yndlingsidé". I den mere personlige karakteristik blev han betegnet som en ambitiøs idealist, der som "Stridsman" ikke var bange for at skabe modstandere, men som også opnåede betydelig loyalitet. I en portræt i anledning af hans 60-års fødselsdag, fremstiller Nationaltidende ham som en chef, der blev opfattet som "behjertet" af sit personale, og som gennem sit energiske arbejde for dansk frugtavl og frugthandel vandt et bredt omdømme som "banebryder" blandt tilhængere og beundrere.
Rands store overordnede ambition var tilvejebringelsen af frugt til Danmark, der var "bedst pakket, bedst kølet og bedst sorteret" og kunne leveres i "forsyningens ustandselige rigelighed" året rundt, uanset om frugten var dansk eller importeret. I opnåelsen af dette mål var han til tider villig til at presse rammerne på markedet, hvilket samtidig gjorde ham til en virkelysten og fortagsom erhvervsmand, der etablerede adskillige foretagender, herunder selvfølgelig Københavns Frugtauktioner, Aarhus Frugtauktioner, Grønttorvs-auktionen i København samt æbletørreriet i Stige og en forsøgsgård i Horns Herred. I et portræt i Social-Demokraten i 1940 skrev redaktør Lloyd, at for Rand kunne denne drivkraft hurtigt kanaliseres til en "stridsmand", og at stridighederne i branchen "faar den enkelte Deltagers Lyssider som hans Skyggesider til at træde skarpt frem [...] Og begge Sider skal frem, før den jævne Mand fra Gaden godkender, at Ansigtet hører til blandt de kendte Ansigter", og konkluderede, at "Direktør Artom Rand [...] er af den Grund et kendt Ansigt".
Eftermæle
Artom Rand betragtes bredt som en central pioner i den danske engros- og auktionshandel og navnlig i frugt- og grønterhvervets modernisering. Han blev allerede i samtiden opfattet som en dominerende aktør og omtalt som "frugthandlerkongen", og Rand og hans virksomhed tilskrives den væsentligste rolle bag, at frugt og grønt blev både mere tilgængeligt og billigere på det danske marked. I Dansk Biografisk Leksikon beskriver Henrik Fode, at Rand "nød blandt frugtimportørerne stor tillid for sin dygtighed", og gennem sine adskillige foretagender indenfor branchen fik han "afgørende betydning for den moderne afsætning af frugt og grønt". Rand var en ambitiøs og idealistisk foregangsmand og en rig idémager, der i kraft af sin position "maattet udkæmpe svære Dyster med de offentlige Myndigheder", som Nationaltidende beskrev det i anledning af hans 70-års fødselsdag. På trods af dét fik Rand ofte medhold, fordi han beherskede stoffet og de praktiske vilkår i handelen. I det bredere kulturhistoriske eftermæle tilskrives han desuden en rolle i at popularisere frugtmost i Danmark og i at styrke den folkelige bevidsthed om frugt og grøntsagers betydning og positive effekter i hverdagen.
↑Gejl, Ib; Jansen, Chr. R., red. (1982). Erhvervshistorisk årbog 1982(PDF). Meddelelser fra Erhvervsarkivet (32. udgave). Universitetsforlaget i Aarhus. s.136.
Gejl, Ib; Jansen, Chr. R., red. (1982). Erhvervshistorisk årbog 1982(PDF). Meddelelser fra Erhvervsarkivet (32. udgave). Universitetsforlaget i Aarhus.
.png)
