Autonomi

Denne artikel omhandler det generelle begreb. Opslagsordet har også en anden betydning, se Autonom (politik).

Autonomi (af græsk autós, »selv«, og nómos, »lov« eller »regel«) betegner selvbestemmelse eller evnen og retten til at bestemme over egne anliggender. Begrebet bruges blandt andet i filosofi, etik, politik, retsvidenskab, kunst og organisationsforskning. Betydningen varierer efter sammenhængen: autonomi kan angå en persons valg og moralske dømmekraft, en institutions beslutningskompetence eller et områdes ret til selvstyre.

I politisk og statsretlig sammenhæng kan autonomi betegne selvbestemmelse for grupper, institutioner og territorier. Politisk autonomi er ikke nødvendigvis det samme som suverænitet, fordi selvbestemmelsen kan udøves inden for en overordnet retsorden.

Territorial autonomi

Uddybende Uddybende artikel: Autonom region

Territorial autonomi betegner en ordning, hvor et geografisk afgrænset område har særlige beføjelser til at styre egne anliggender inden for en stat. Selvstyrets omfang afhænger af den konkrete ordning og kan omfatte lovgivning og administration på bestemte områder, uden at området dermed er en selvstændig stat.

Personlig autonomi

Skulpturen Freedom af Zenos Frudakis fremstiller frigørelse og individuel selvbestemmelse.

I filosofien betegner personlig autonomi et menneskes mulighed for at tage stilling til sine ønsker, begrundelser og valg og tilrettelægge sit liv på grundlag af egne overvejelser. Begrebet er nært forbundet med frihed, men er ikke identisk med fravær af ydre tvang: Spørgsmålet om autonomi omfatter også, hvordan ønsker og beslutninger dannes, og om en person faktisk kan handle på grundlag af sin egen vurdering. Filosoffer er uenige om, hvilke betingelser der præcist skal være opfyldt.

I diskussionen om personlig autonomi indgår også betydningen af sociale relationer, afhængighed og de muligheder, mennesker har for at forme deres liv. Autonomi forstås derfor ikke i alle teorier som uafhængighed af andre mennesker.

Moralsk autonomi og heteronomi

Immanuel Kant (1724–1804) gav moralsk autonomi en central plads i sin etik. Portræt malet af Johann Gottlieb Becker i 1768.

Immanuel Kant gav autonomi en central plads i sin moralfilosofi. Hos Kant er moralsk autonomi ikke blot friheden til at følge egne tilbøjeligheder, men den fornuftige viljes evne til at give sig selv moralske love, som kan gælde alment. Det modsatte begreb er heteronomi, hvor viljens bestemmelsesgrundlag hentes fra noget andet end dens egen rationelle lovgivning, eksempelvis ydre autoriteter eller bestemte interesser.

Senere filosoffer har anvendt autonomibegrebet bredere, blandt andet i diskussioner om individets selvbestemmelse, menneskerettigheder og politisk legitimitet. Personlig autonomi og Kants moralske autonomi bør dog ikke behandles som fuldstændigt ens begreber.

Autonomi inden for kunst

Inden for æstetikken og kunstteorien bruges udtrykket kunstens autonomi om forestillingen om, at kunst har egne normer og ikke alene skal bedømmes ud fra politiske, økonomiske eller andre nytteformål. Diskussionen er blandt andet knyttet til udtrykket kunst for kunstens skyld og til spørgsmål om forholdet mellem kunstnerisk frihed og samfundsmæssige interesser.

Kunstens autonomi kan forstås både som et filosofisk ideal og som et spørgsmål om de institutionelle forhold, der beskytter kunstneriske beslutninger mod direkte styring. Der er forskellige opfattelser af, hvor uafhængig kunst er eller bør være.

Autonomi i organisationer

Uddybende Uddybende artikel: Opgaveautonomi

I organisations- og ledelsesforskning bruges autonomi om den handlefrihed, som medarbejdere, arbejdsgrupper eller organisatoriske enheder har til at planlægge arbejdet og træffe beslutninger. Autonomien kan være afgrænset af organisationens overordnede mål, regler og ressourcefordeling.

Organisatorisk autonomi er et forskningsbegreb, som er blevet anvendt på forskellige måder. En forskningsoversigt fra 2023 fremhæver både begrebets centrale rolle i organisationsdesign og behovet for at skelne mellem forskellige former og niveauer af autonomi. Sammenhænge med eksempelvis fleksibilitet, innovation og vidensudvikling undersøges i denne forskning, men kan ikke antages at være ens i alle organisationer.

Beslægtede begreber

Autonomi kan i forskellige sammenhænge knyttes til frihed, selvstyre og selvbestemmelse, men disse ord har ikke altid samme betydning. Suverænitet angår især den øverste myndighed i en stat eller dens uafhængighed i forhold til andre stater. Autarki betyder derimod økonomisk selvforsyning og er et andet begreb.