Aunsbjerg

Aunsbjerg
Aunsbjerg
	1861
Virksomhedsinformation
Grundlagt	1340
	Information med symbolet hentes fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Aunsbjerg

Aunsbjergs beliggenhed

Aunsbjerg eller Avnsbjerg er en herregård i Sjørslev Sogn i Silkeborg Kommune. Gårdens tilliggender udgør 304 ha agerjord, 25 ha eng, 150 ha skov, 7 ha park og 8 huse.

Hovedbygningen rummer rester af et større trefløjet anlæg fra 1500-tallet, som engang i 1700-tallet blev kraftigt reduceret. Den nuværende vestfløj i bindingsværk er opført på kælderen af Mogens Gøyes gamle hus ved genanvendelse af gamle materialer fra denne bygning. En ny nordfløj i munkesten opførtes 1917-18 af arkitekterne C.M. Smidt og Harald Lønborg-Jensen.

Gården er især kendt for at digteren Steen Steensen Blicher tilbragte nogen tid der i sin barndom. Gården var ejet af hans grandonkel, Steen de Steensen. Novellen "Skytten på Aunsbjerg" er inspireret af hans ophold der.

Se også: Viggo Bøegh Nielsens: “Historiske steder på Kjellerupegnen”.

Aunsbjerg trinbræt

Rødkjærsbro-Kjellerup Banen (1912-68) – fra 1924 Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane – gik i den vestlige kant af Bakkeskov syd for Sjørslevvej. Nord for vejen lå Aunsbjerg trinbræt med et muret venteskur knap 1 km øst for herregården.

Ejere af Aunsbjerg

(1340-) Erik Christoffersen Løvenbalk
(2. halvdel af 1300-tallet) Niels Eriksen Løvenbalk (søn)
(?-ca. 1438) Jens Nielsen Løvenbalk (søn)
(ca. 1438-?) Erik Jensen Løvenbalk (søn)
(?-ca. 1500) Erik Eriksen Løvenbalk (søn)
(ca. 1500-1509) Gert Eriksen Løvenbalk (søn)
(1509-1518) Niels Clementsen (2/3-part) og Predbjørn Podebusk (1/3-part)
(1518-1523) Kronen (2/3-part)
(1523-1529) Rasmus Clementsen (2/3-part) (søn af ovennævnte Niels Clementsen)
(1529-1544) Mogens Gøye (2/3-part)
(1544-1584) Christoffer Gøye (eneejer)
(1584-1595) Birgitte Bølle (enke)
(1597-1614) Peder Marsvin (søn af Christoffer Gøyes niece)
(1614-1622) Mette Axelsdatter Brahe (enke)
(1622-1655) Jørgen Marsvin (søn)
(1655) Anders Bille
(1655-1656) Erik Bille (søn)
(1656-1669) Mette Rosenkrantz (enke)
(1669-1670) Christoffer Ulfeldt
(1670-ca. 1672) Sophie Amalie Ottesdatter Krag (enke)
(ca. 1672-1719) Greve Otto Rantzau (ny ægtemand til ovennævnte)
(1719-1732) Baron Otto Rantzau (søn)
(1732-1754) Steen Jørgensen
(1752-1793) Steen de Steensen (søn)
(1793-1798) Hans Ammitzbøll og Erik Christian Müller (parthaver)
(1798-1802) Konsortium
(18??-18??) Henrik Mule Hoff
(1802-?) Hans Jacob Lindahl
(?-1820) Maren Lindahl, f. Svinth (enke)
(1820-1832) Laurids Christian Djørup
(1832-1853) Forskellige ejere
(1853-1870) Peter Christopher de Neergaard
(1870-1907) Ida de Neergaard. f. Laussen (enke)
(1907-1915) Harald og Peter Johansen de Neergaard
(1916-1940) Peter Johansen de Neergaard (eneejer)
(1940-1990) Bodil Vibeke Preetzmann, f. de Neergaard (datter) og J. Preetzmann
(1990-) Holger Preetzmann (barnebarn af ovennævnte)

Referencer

↑ Mette Winge og Bo Tao Michaëlis (2003). Forfatternes Danmark. Politikens Forlag. ISBN 87-567-6760-9.
↑ EVP (Erik V. Pedersen): SKRJ – Stationer

56°19′17″N 9°24′58″Ø / 56.32139°N 9.41611°Ø / 56.32139; 9.41611

[1] Mette Winge og Bo Tao Michaëlis (2003). Forfatternes Danmark. Politikens Forlag. ISBN 87-567-6760-9.

[2] EVP (Erik V. Pedersen): SKRJ – Stationer