Baggrundsmusik er musik, der ikke er beregnet til at blive lyttet til direkte eller bevidst − som i en koncertsituation − men hvis eneste formål er at forbedre atmosfæren.
Baggrundsmusik er flere ting. Det kan både være baggrundsmusik til film, til butikker, til TV, radio og meget mere. Nogle har også kaldet det for muzak (sv) eller elevatormusik. Ofte ses baggrundsmusik som en form for andenrangskompositioner. Baggrundsmusik kan også være musik, der er skræddersyet til bestemte formål. Det kan være beroligende musik til elevatorer og lægeventeværelser. Eller på film og TV for at underbygge en stemning af glæde, spænding eller sorg. En restaurant vil også kunne tilpasse sin musik til et tema, f.eks. kan et pizzeria spille passende italiensk musik.