Balkanforbundet var en militær alliance, som blev dannet i 1912 af Kongeriget Serbien, Kongeriget Bulgarien, Kongeriget Grækenland og Kongeriget Montenegro. Den var rettet mod det Osmanniske riges tilbageværende territorier på Balkan. Forbundet gik sejrende ud af 1. Balkankrig i slutningen af maj 1913 og opløstes efter krigen.
I løbet af 1800-tallet havde det Osmanniske rige gradvis mistet indflydelse i Østeuropa og også mistet territorier, ikke blot til det Russiske kejserrige som vandt flere militære sejre over tyrkerne, men tillige i form af nye selvstændige statsdannelser under russisk beskyttelse. Det var disse nye stater, som i begyndelsen af 1900-tallet så muligheder for at gøre nye landvindinger efter, at det allerede svækkede Osmanniske rige led signifikante nederlag både under Bosnienkrisen i 1908 og den italiensk-tyrkiske krig 1911-1912. Ungtyrkernes revolution i 1908 havde ydermere lamslået Tyrkiet internt, og flere år der efter var riget fortsat optaget med virkningerne af magtovertagelsen og reformerne.
Oprør mod det tyrkiske styre i Albanien og Makedonien gav ophav til, at forbundets vigtigste medlemsstater, Bulgarien og Serbien, begyndte at blive urolige for at fortabe muligheden for at gøre ønskede landvindingar, hvis de ikke reagerede i tide. Presset blev understreget af den nationalistiske krigsiver, som rådede i de to lande.