Taffel

Riddersalen på Christiansborg Slot, hvor der jævnligt afholdes gallataffel.

Taffel betegner et fornemt eller ceremonielt måltid hos en regent, fyrste eller anden særlig højtstående person samt det dertil dækkede spisebord. Betegnelsen kan desuden omfatte selve middagsselskabet og dets deltagere. Et taffel kan have karakter af en banket, der betegner et større, højtideligt og formelt festmåltid, sædvanligvis afholdt i officielt eller repræsentativt øjemed, såsom et statsbanket.

Etymologi og betydning

Nobelbankettet, Stadshuset, 1958.

Ordet taffel kommer via middelnedertysk fra latin tabula ("bord", "bræt" eller "tavle"), der ligeledes er ophav til det danske ord tavle, jf. det franske table d'hôte. Oprindelig betegner det et bord eller spisebord, men anvendes navnlig om fyrstelige og særlig højtstående personers spisning, eksempelvis i udtrykket "at være til taffels". Det kan tillige betegne et stort, fornemt dækket gæstebudsbord, selve måltidet eller de tilstedeværende gæster.

Det beslægtede begreb banket kommer af fransk banquet, der føres tilbage til italiensk banchetto ("lille bænk"), jf. fransk banquette ("bænk"). Betegnelsen anvendes om et højtideligt og formelt festmåltid eller større gæstebud, arrangeret af en offentlig myndighed, institution, organisation eller virksomhed for at markere en begivenhed eller hædre en eller flere personer. Banketter har ofte officiel, repræsentativ eller politisk karakter, men er i modsætning til taffel ikke forbeholdt fyrstelige eller særlig højtstående personers måltider.

Historie og ceremoniel anvendelse

I oldtidens Grækenland fandtes en tidlig form for officielt gæstebud i bespisningen af statens hædersmænd på rådhuset, prytaneion. Siden middelalderen har betegnelsen banket især været anvendt om fyrsters officielle gæstebud. I 1600-tallet betegnede den tillige festmåltider med kirkelig karakter, herunder kongens pragtfulde taffel, der blev afholdt i folkets påsyn med hele hoffet til stede. Senere har betegnelsen navnlig været forbundet med større officielle festmåltider, ikke mindst af politisk karakter.

Ved det danske hof anvendes betegnelsen blandt andet om nytårstaffel, regentens traditionelle middagsselskab umiddelbart efter nytårskuren den 1. januar. Her deltager kongefamilien, regeringen og repræsentanter for Folketinget, Højesteret, Naalakkersuisut, Færøernes Landsstyre, centraladministrationen, Forsvaret, Politiet, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Københavns Stift og hoffet.

Andre anvendelser

Betegnelsen taffel indgår i en række sammensætninger, herunder taffelform (bordform), taffelfrugt (særlig fin spisefrugt), taffelmusik (musik, der udføres under et måltid) og taffeldækker, der tidligere var titlen på en særlig tjener ved fornemme husholdninger med ansvar for borddækning og dækketøj.

Historisk anvendtes endvidere betegnelserne taffelgods (tysk: Tafelgüter, latin: bona mensalia) om godser, der i Det tysk-romerske Rige var henlagt til underhold af landsfyrstens hof, navnlig i de tidligere gejstlige fyrstestater, og taffelpenge om bevillinger til visse tillids- og embedsmænd, som skulle sætte dem i stand til at varetage repræsentative forpligtelser gennem middagsselskaber. Ordet taffel har desuden været anvendt som betegnelse for en bestemt klaverform og for spillefladen på et billardbord.

Referencer

  1. 1 2 Blangstrup, Johan Christian, red. (1927). "Taffel". Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 23 (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 15.
  2. ↑ Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "taffel". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 4490.
  3. ↑ "taffel". Den Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Hentet 1. november 2026.
  4. 1 2 Blangstrup, Johan Christian, red. (1915). "Banket". Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 2 (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 634.
  5. 1 2 Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "banket". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 316.
  6. 1 2 Else-Marie Boyhus (18. november 2020). "banket". Lex.dk. Hentet 1. november 2026.
  7. ↑ Søren Sveistrup (15. juli 2025). "taffel". Lex.dk. Hentet 1. november 2026.
  8. 1 2 Westrin, Th., red. (1919). "Taffel". Nordisk familjebok. Vol. 28 (2. udgave). Stockholm: Nordisk familjeboks förlags aktiebolag. s. 269.