| Barnstaple | |
|---|---|
| Overblik | |
| Land | |
| Postnr. | EX31, EX32 |
| Telefonkode | 01271 |
| UN/LOCODE | GBBND |
| Demografi | |
| 24.094 (2021) | |
| - Areal | 8,69 km² |
| - Befolkningstæthed | 2.773 pr. km² |
| Andet | |
| Hjemmeside | www.barnstapletowncouncil.gov.uk |
| Oversigtskort | |
Barnstaples placering 51°04′56″N 4°02′56″V / 51.0823°N 4.0489°V | |
Barnstaple er en by og et sogn i distriktet North Devon i Devon, England. Byen ligger ved floden Taws laveste overgangssted, før floden løber ud i Bristolkanalen. Fra 1300-tallet havde byen tilladelse til at eksportere uld, hvilket skabte stor velstand. Senere importerede den irsk uld, men havnen sandede til, og andre erhverv såsom skibsbyggeri, støberier og savværker udviklede sig. En victoriansk markedsbygning med et højt tag af glas og træ båret af jernsøjler er bevaret.
Den tidligste lokale bebyggelse lå sandsynligvis ved Pilton ved floden Yeo, som nu er en nordlig forstad. Pilton nævnes i Burghal Hidage (ca. 917) som en burh, der blev grundlagt af Alfred den Store, og kan være blevet angrebet af vikinger i 893. I slutningen af 900-tallet havde Barnstaple imidlertid overtaget områdets forsvar. Byen havde et møntsted før den normanniske erobring.
Det feudale baroni Barnstaple havde sit hovedsæde på Barnstaple Castle. Baroniet blev overdraget af Vilhelm Erobreren til Geoffrey de Montbray, der er registreret som dets indehaver i Domesday Book fra 1086. Baroniet tilfaldt kronen i 1095, efter at Montbray gjorde oprør mod Vilhelm 2. Kongen overdrog det derefter til Juhel de Totnes, der var feudalbaron af Totnes. Senest i 1107 havde Juhel grundlagt Totnes Priory og derefter Barnstaple Priory, som tilhørte cluniacenserordenen og var viet til den hellige Maria Magdalene. Efter at Juhels søn døde uden testamente, blev baroniet delt mellem familierne de Braose og Tracy, før det igen blev samlet under Henry de Tracy. Det overgik derefter til flere forskellige familier og endte til sidst hos Margaret Beaufort (død 1509), der var mor til kong Henrik 7..
Et marked omtales første gang i 1274. Byens velstand i middelalderen byggede på dens status som Port of the Staple, der gav den tilladelse til at eksportere uld. Den havde tidligt et købmandslav viet til Sankt Nikolaus. I begyndelsen af 1300-tallet var Barnstaple Devons tredjerigeste by efter Exeter og Plymouth, og frem til omkring 1600 var den grevskabets største tekstilcentrum uden for Exeter. Uldhandelen blev understøttet af havnen, som i 1588 stillede fem skibe til rådighed for den flåde, der blev sendt i kamp mod den spanske armada. Barnstaple var en af Spanish Companys "privilegerede havne". Kompagniet blev grundlagt i 1577, og dets våbenmærker findes på to gravmonumenter i St Peter's Church over købmænd fra 1600-tallet: Richard Beaple (død 1643), der var borgmester tre gange, og Richard Ferris, der var borgmester i 1632. Ferris modtog sammen med Alexander Horwood i 1630 betaling fra Barnstaples bystyre for at "ride til Exeter vedrørende det spanske kompagni". Våbenmærkerne findes også på det dekorerede pudsloft i den tidligere Golden Lion Inn i Boutport Street, som nu er en restaurant ved Royal and Fortescue Hotel.

Byen nød godt af den voksende handel med Amerika i 1500- og 1600-tallet. Handelen skabte velhavende købmænd, som opførte imponerende byhuse. Nogle af disse er bevaret bag nyere facader, eksempelvis Boutport Street 62, der siges at have et af Devons fineste pudslofter. Købmændene opførte også stiftelser, heriblandt Penrose's Almshouses, og sikrede deres eftermæle med kunstfærdige familiemonumenter inde i kirken.
I 1700-tallet var Barnstaple ikke længere en uldproducerende by. Den lokale produktion var blevet erstattet af uld fra Irland, som hovedsageligt blev losset i Barnstaple. Råmaterialerne blev derefter transporteret over land til tekstilbyer i det centrale og østlige Devon, såsom Tiverton og Honiton. Havnen var imidlertid ved at sande til. Allerede omkring 1630 skrev Tristram Risdon: "Den kan næppe bære små fartøjer." Bideford, der lå længere nede ad flodmundingen og nød godt af den hurtigt strømmende floden Torridges rensende virkning, overtog gradvist handelen.

Selvom Barnstaples handel mellem 1680 og 1730 blev overgået af Bidefords, bevarede byen sin økonomiske betydning frem til begyndelsen af 1900-tallet. Den fremstillede kniplinger, handsker, sejldug og fiskenet og havde omfattende pottemagerier, garverier, savværker og støberier. Der blev også fortsat bygget skibe. Bear Street drill hall stammer fra begyndelsen af 1800-tallet.
Mellem 1930'erne og 1950'erne voksede byområdet gennem båndbyudvikling, så landsbyerne Pilton, Newport og Roundswell blev indlemmet.