
Borgerløn eller basisindkomst er en indkomst, der gives ubetinget til alle borgere og personer med varigt ophold i et land. Uden behovsprøvning, krav, betingelser eller arbejdspligt. Indkomsten er af en sådan størrelse, at det er muligt af leve af den om end på et beskedent niveau.

Idéen om en basisindkomst for alle er gammel og kan føres helt tilbage til det 16. århundrede (Thomas More og Juan Luis Vives). Efter 2. verdenskrig er ideen blev støttet og foreslået i meget forskellige udformninger af hele 7 nobelpristagere i økonomi (Milton Friedman, James Meade, Paul Samuelson, Herbert Simon, Robert Solow, Jan Tinbergen og James Tobin). Filosofferne Bertrand Russel, Jürgen Habermas, Erich Fromm, Claus Offe og den franske social-filosof André Gorz er også vigtige i denne bevægelse. Martin Luther King var også blandt fortalerne for borgerløn. I 1969 var USA's dæværende præsident Richard Nixon tæt på at få vedtaget sin lov om borgerløn. Den græske professor i økonomi og tidligere minister Yanis Varoufakis er også tilhænger af borgerløn.
1986 dannedes et internationalt forsknings- og bevægelsesnetværk for gennemførelse af en borgerløn – BIEN (Basic Income European Network), i 2004 med det nye navn Basic Income Earth Network.
Frygt for teknologisk ledighed ser ud til at øge interessen for borgerløn.
På grund af Coronavirus og de mange nedlukninger, denne virus har skabt, er der opstået øget interesse for borgerløn.
I Danmark blev begrebet borgerløn især kendt med bogen ”Oprør fra midten” (1978), og her blev en borgerlønsbevægelse, der er en del af BIEN, dannet i år 2000. I 2017 var Saxo Banks cheføkonom, Steen Jakobsen, tilhænger af at indføre borgerløn i Danmark.
Både Nye Borgerlige og Alternativet ønsker at indføre borgerløn. Frie Grønne vil også indføre borgerløn.
Finland gennemførte et eksperiment med borgerløn i 2017 - 2018, hvor 2.000 borgere indgik sammen med en kontrolgruppe. I Schweiz blev der afholdt en folkeafstemning om borgerløn i 2016, hvor 77 % af dem, der stemte, afviste ideen.
Borgerlønnen adskiller sig fra andre typer af overførselsindkomster ved at den bliver udbetalt:
Argumenterne fra modstanderne af en borgerløn/basisindkomst er:
Borgerløn/basisindkomst er ikke en ny type overførselsindkomst for bestemte personer eller grupper i samfundet, men anses af fortalerne for en radikal reform af velfærdssamfundet, fordi den indeholder et princip om grundlæggende økonomisk tryghed for alle uanset stilling og adfærd, som vil betyde en styrkelse af individets frihed og uafhængighed både i forhold til arbejdsmarkedet, staten og det civile samfund.
Det ser ud til at være et uafklaret spørgsmål, om borgerløn strider mod Danmarks Riges Grundlov § 75, stk. 2, men det er formentligt overladt til den lovgivende magt at afgøre spørgsmålet.
Alternativet og partiets MF Torsten Gejl ønsker borgerløn. Ligeså har Nye Borgerlige talt om at indføre borgerløn. Frie Grønne vil også indføre borgerløn.
I september 2020 havde premierministeren, den konservative Boris Johnson, talt for at indføre en universel borgerløn.
Den tidligere skotske førstminister, Nicola Sturgeon, var tilhænger af borgerløn.
Andrew Yang, som forsøgte at blive det Demokratiske Partis præsidentkandidat ved det præsidentvalget, der blev afholdt i november 2020, ønskede at indføre en universel basal indkomst til hver af USA's indbyggere. Dette lykkedes midlertidigt ikke, og Yang droppede ud af kapløbet d. 11. februar 2020.
Det demokratiske parti i delstaten støtter indførelse af UBI (borgerløn). Bystyret i Stockton har forsøgt at indføre borgerløn.
I anledning af nedlukningen, som skyldtes Covid-19, opfordrede 50 canadiske politikere i maj 2020 landets premierminister til at indføre borgerløn.
I december 2020 var flere end 50 pct. af Australiens indbyggere tilhængere af at indføre borgerløn.
The Opportunities Party (TOP) ønsker borgerløn.