| Bernhard Gomard | |
|---|---|
| Født | 9. januar 1926 Karise, Danmark |
| Død | 7. august 2020 (94 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Holte Gymnasium, Københavns Universitet (1958) |
| Medlem af | Videnskabernes Selskab (fra 1975), Academia Europaea (fra 1989) |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, jurist |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet (1951-1996), Copenhagen Business School (fra 1996) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kommandør af Dannebrog (1986) |
| Information med symbolet | |
Bernhard Gomard (født 9. januar 1926 i Karise, død 8. august 2020) var en dansk professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet.
Gomard var søn af en stationsforstander i Karise, blev i 1944 student fra Holte Gymnasium og i 1950 efterfulgt af en juridisk kandidat. Allerede året efter indledte han sin videnskabelige karriere som lektor ved Københavns Universitet og i 1958 blev han professor samme sted efter samme år at have erhvervet doktorgraden med afhandlingen Forholdet mellem erstatningsregler i og uden for kontraktsforhold. Han beholdt professoratet frem til 1996 og havde et omfattende og alsidigt forfatterskab indenfor proces- og formueret. Efter sin pensionering blev han adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København.
Som juridisk ekspert sad Gomard i en lang række udvalg og kommissioner og havde desuden sæde i en lang række bestyrelser.