| Bernhard Letterhaus | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 10. juli 1894 Barmen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Død | 14. november 1944 (50 år) Plötzensee, Berlin, Tyskland |
| Dødsårsag | Hængning |
| Bopæl | Köln (til 1900-tallet) |
| Politisk parti | Zentrum |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Textile technician, funktionær, modstandskæmper, fagforeningsperson, politiker |
| Arbejdssted | Berlin |
| Kriminalitet | |
| Fængslet i | Ravensbrück, Justizvollzugsanstalt Tegel |
| Information med symbolet | |

Bernhard Letterhaus (født 10. juli 1894 i Barmen, i dag et distrikt i Wuppertal, død 14. november 1944 i Berlin-Plötzensee) var en tysk kristen fagforeningsmand, leder af den katolske arbejderbevægelse (KAB) og militærmand, der deltog i modstandsbevægelsen mod Adolf Hitlers naziregime. Han blev dømt til døden og henrettet for sin deltagelse i attentatforsøget den 20. juli.
Bernhard Letterhaus var søn af en from katolsk familie. Hans far var mesterskomager. Bernhard var uddannet båndvæver, gik derefter på den højere tekniske skole for tekstilindustri i sin hjemby og arbejdede som tekstiltekniker. Som soldat i Første Verdenskrig modtog han efter adskillige sår Jernkorset 1. klasse og blev underofficer.
Efter krigen arbejdede han på fuld tid for det tyske Centerparti i Barmen og fra 1920 for Centralforeningen af kristne tekstilarbejdere i Düsseldorf. I 1927 tiltrådte han stillingen som sekretær i den katolske arbejderbevægelses hovedkontor i Mönchengladbach efter anmodning fra Otto Müller, administrerende direktør for Verband Katholischer Arbeiter- und Knappenvereine Westdeutschlands (Foreningen af katolske arbejder- og minearbejderorganisationer i Vesttyskland). I 1928 flyttede foreningens bestyrelse til Ketteler-Haus i Köln. Dette bragte Letterhaus i konstant kontakt med Nikolaus Groß. Letterhaus repræsenterede det tyske Centerparti i den preussiske landdag fra 1928 til 1933. Fordi han var imod bemyndigelsesloven, boykottede han afstemningen om loven i den preussiske landdag i marts 1933. Letterhaus kritiserede også Reichskonkordat, fordi han mente, at det ikke ville yde tilstrækkelig beskyttelse til institutionerne inden for politisk katolicisme.
I ånden af sin modstand mod nationalsocialismen lykkedes det Letterhaus at holde sit eget foreningsarbejde i live indtil 1938. Efter Anden Verdenskrigs begyndelse blev Letterhaus indkaldt til militærtjeneste, og i 1942 blev han overført til de væbnede styrkers overkommando i Berlin. Her etablerede han kontakt med sammensværgerne omkring Ludwig Beck og Carl Friedrich Goerdeler. Samtidig grundlagde han den såkaldte Kölner Kreis sammen med Nikolaus Groß for at diskutere en ny orden i Tyskland med politiske venner. Letterhaus var parat til at overtage embedet som politisk repræsentant for Militærdistrikt VI (Münster) i tilfælde af et vellykket statskup.
Da Claus Graf Schenk von Stauffenberg vovede at forsøge at myrde Hitler den 20. juli 1944, og Operation Valkyrie begyndte, var Letterhaus på sin post i Udenrigs- og Kontraspionageministeriet i Potsdam. Da kuppets fiasko stod klart den aften, kunne han ikke få sig selv til at gå i skjul. Reservekaptajnen fortsatte sine pligter og blev arresteret af Gestapo den 25. juli 1944. En måned senere blev han udvist fra Wehrmacht. Han blev først fængslet i koncentrationslejren Ravensbrück, hvorfra han til sidst blev overført til Berlin-Tegel-fængslet til den kommende skueproces. Efter en kort retssag dømte Folkedomstolen, ledet af Roland Freisler, Bernhard Letterhaus til døden den 13. november 1944 for landsforræderi og højforræderi. Dommen blev eksekveret den følgende dag i Berlin-Plötzensee.