| Bisca | |
|---|---|
Biscas fabrik i Stege | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | A/S |
| Branche | Fødevarer |
| Grundlagt | 1890 |
| Grundlægger | Karen Volf |
| Hovedsæde | Stege, Møn, Danmark |
| Produkter | Kager, kiks |
| Regnskab | |
| Omsætning | 728 mio. kr. (2010) |
| Organisation | |
Antal ansatte | 460 |
| Ejer | Erhvervsinvest |
| Eksterne henvisninger | |
| Karenvolf.dk Bisca.com | |
Bisca er en dansk fødevarevirksomhed, der primært fremstiller kager og kiks. Bisca har hovedkvarter og fabrik i Stege på Møn og er markedsledende i Danmark. Desuden har virksomheden væsentlige andele i Norge og Sverige og har eksport til Finland, Rusland, Tyskland, England og de baltiske lande. Bisca beskæftiger 460 medarbejdere og havde en omsætning på 728 mio. kr. i 2010. Bisca er desuden Kongelig hofleverandør.
Virksomheden startede som Karen Volf i 1890, der producerede småkager. I 1922 startede man produktion af kiks i Hjørring, og siden 1997 har virksomheden haft navnet Bisca. Karen Volf bruges fortsat som varemærke for firmaets kageproduktion. I 2006 blev al produktion samlet i Stege, hvor det er foregået siden. Bisca var ejet af det norske firma Scandza AS fra 2010 til 2024, hvor det blev købt af den danske kapitalfond Erhvervsinvest.
I november 2022 modtog virksomheden Vordingborg Integrationsråds pris for virksomheder, der har gjort noget ekstraordinært for at ansætte og integrere udlændinge. Bisca havde ansat 11 flygtninge fra krigen i Ukraine.
I 20224 modtog Bisca Vordingborg Erhvervsforenings Bæredygtighedspris.
54°59′41″N 12°17′11″Ø / 54.9946°N 12.2865°Ø
| Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
| Spire Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |