Rød beryl

Rød beryl
Generelt
KategoriCyclosilikat, beryl
FormelBe3Al2Si6O18 iblandet Mn3+-joner
KrystalsystemHeksagonal
Identifikation
FarveMørkerød
SymmetriP6/mcc
TvillingYderst sjældent
SpaltningUbetydelig
BrydningKonkoidalt
Mohs' skala-hårdhed7,5–8
GlansGlasagtig
Optiske egenskaberEnaksial (−)
Lysbrydning1,560–1,577
Dobbeltbrydningδ = 0,0040–0,0080
Optisk dispersion0,014
FluorescensIngen
StregfarveHvid
Vægtfylde2,66–2,87

Rød beryl, også kendt som bixbit og markedsført som rød smaragd, er en yderst sjælden variant af beryl og et af de sjældneste mineraler på Jorden.(p. 19) Ædelstenen får sin røde farve fra manganioner, der er indlejret i berylkrystalstrukturen. Farven på rød beryl er stabil op til 1.000 °C. Rød beryl kan forekomme i forskellige farvenuancer, såsom jordbærfarvet, lys rubin, kirsebær og orange.

De største krystaller af rød beryl er ca. 2 cm brede og 5 cm lange. De fleste krystaller er dog under 1 cm lange.

Den røde variant af pezzottait er også blevet solgt som rød beryl af nogle sælgere.

Historie

Rød beryl blev opdaget i 1904 af Maynard Bixby i Thomas Range i det midtvestlige Utah i USA. I 1912 blev ædelstenen navngivet bixbit af Alfred Eppler efter Maynard Bixby. Navnet bixbit frarådes imidlertid nu af Den Internationale Mineralogiske Sammenslutning, da det kan forveksles med mineralet bixbyit.

Den største forekomst af rød beryl af ædelstenkvalitet stammer fra Ruby-Violet Claim i Wah Wah-bjergene, som blev opdaget i 1958 af Lamar Hodges fra Fillmore, Utah, mens han ledte efter uran.

Rød beryl af ædelstenkvalitet er kun fundet i Wah Wah-bjergene.

Sjældenhed

Rød beryl er meget sjælden og er kun rapporteret fra en håndfuld steder: Wah Wah-bjergene (en), Paramount Canyon, Round Mountain og Juab County, alle i det sydvestlige USA. Det begrænsede geografiske udbredelsesområde tyder på, at de specifikke betingelser, der kræves for dens dannelse, ikke forekommer ofte. Denne ædelsten er tusind gange sjældnere end guld.

Utah Geological Survey har anslået, at der findes én rød beryl for hver 150.000 diamanter. Ifølge Gemmological Association of Great Britain er en rød beryl på 2 karat lige så sjælden som en diamant på 40 karat.

Rød beryl vurderes til omtrent samme pris eller højere end smaragd, selvom den er hundrede gange sjældnere.

Den begrænsede geografiske forekomst betyder, at firmaet Red Emerald Inc. i 2021 kontrollerede verdensproduktionen af naturlig rød beryl.

Egenskaber

Den mørkerøde farve hos rød beryl tilskrives Mn3+-ioner. Råkrystaller af rød beryl kan let kendes på deres sekskantede krystalsystem. Denne ædelsten er nogle forvekslet med pezzottait (en), en cæsiumanalog til beryl, som er fundet i Madagaskar og Afghanistan. Slebne ædelstene af de to mineraler kan skelnes fra hinanden ved deres forskel i brydningsindeks. Rød beryl ligner smaragd og adskiller sig fra andre beryltyper ved at have indeslutninger, der ligner fjer, samt brud. Nogle af de mineralske indeslutninger omfatter kvarts, feltspat, hæmatit og bixbyit.

Kemi

Opbygning af koordinationskomplekser, der danner berylkrystallens sekskantede struktur.

Det hexagonale krystalsystem, der findes i beryller, består af AlO6-oktaedre samt BeO4- og SiO4-tetraedre. De hexagonale kanaler i rød beryl er primært ubesatte, og der er ikke fundet spor af vand i dem. Rød beryl får sin farve fra naturlig kemisk dotering, hvor Mn3+O6 erstatter AlO6 på bestemte positioner. Den dybe farve fra Mn3+O6 kan delvist forklares ved Jahn-Teller-effekten på spin-forbudte overgange.

Dannelse

Mens ædelsten af beryl normalt findes i pegmatitter og visse metamorfe bjergarter, dannes rød beryl i topasbærende ryolitter. Den dannes ved krystallisering under lavt tryk og høj temperatur fra en pneumatolytisk fase langs brud eller i miarolittisk hulrum tæt på overfladen i ryolitten. Tilknyttede mineraler omfatter bixbyit, kvarts, ortoklas, topas, spessartin, pseudobrookit og hæmatit. Syntetisk rød beryl fremstilles ved hjælp af en hydrotermisk proces, der ligner den, der anvendes til smaragder, men her anvendes kobolt og mangan som doteringsstoffer for at fremstille en mørkerød ædelsten.

References

  1. ↑ De danske navne er fra Aage Jensen; Henrik Stendal (17. april 2026). "beryl". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  2. 1 2 3 4 "Red Beryl: One of the World's rarest gemstones – mined in Utah". geology.com. Hentet 2021-08-30.
  3. ↑ Grande, Lance; Augustyn, Allison (2009-11-15). Gems and Gemstones: Timeless Natural Beauty of the Mineral World (engelsk). University of Chicago Press. ISBN 978-0-226-30511-0.
  4. ↑ "Red Beryl gemstone information". www.gemdat.org. Hentet 2021-09-21.
  5. ↑ "Bixbite (Red Beryl)". National Gem Lab (amerikansk engelsk). 2017-03-04. Hentet 2021-09-21.
  6. ↑ "Red Beryl Value, Price, and Jewelry Information – Gem Society". International Gem Society (engelsk). Hentet 2021-09-01.
  7. 1 2 "Glad You Asked: What gemstone is found in Utah that is rarer than diamond and more valuable than gold? – Utah Geological Survey" (amerikansk engelsk). Hentet 2021-09-04.
  8. ↑ "The Mineral Beryl". Minerals.net. Arkiveret fra originalen 28 august 2017. Hentet 28 august 2017.
  9. ↑ "Red Emerald History". RedEmerald.com. Arkiveret fra originalen 3 december 2007. Hentet 21 november 2007.
  10. ↑ Viticoli, S.; Gastaldi, L.; Flamini, A. (1984). "Unusual EPR Properties of Miku Emeralds". The Journal of Gemmology. 19 (2): 160-163. doi:10.15506/jog.1984.19.2.160. ISSN 0022-1252.
  11. ↑ "Red Beryl". www.mindat.org. Arkiveret fra originalen 3 december 2013.
  12. 1 2 Oldershaw, Cally (2003). Firefly Guide to Gems (engelsk). Firefly Books. s. 129. ISBN 978-1-55297-814-6.
  13. 1 2 DGA, Rona Bierrum FGA (27. august 2019). "Understanding Red Beryl". The Gemmological Association of Great Britain (britisk engelsk). Hentet 2021-09-21.
  14. ↑ "Part of the Red Beryl Mine Is Producing Again, One Owner Says". nationaljeweler.com (engelsk). Hentet 2023-04-11.
  15. ↑ "Color in the beryl group". Mineral Spectroscopy Server. minerals.caltech.edu. California Institute of Technology. Arkiveret fra originalen 22 august 2011. Hentet 6 juni 2009.
  16. ↑ "Bixbite". The Gemstone List. Arkiveret fra originalen 12 marts 2016.
  17. ↑ Morosin, B. (1972-06-15). "Structure and thermal expansion of beryl". Acta Crystallographica Section B: Structural Crystallography and Crystal Chemistry (engelsk). 28 (6): 1899-1903. Bibcode:1972AcCrB..28.1899M. doi:10.1107/S0567740872005199. ISSN 0567-7408.
  18. 1 2 Fridrichová, Jana; Bačík, Peter; Ertl, Andreas; Wildner, Manfred; Dekan, Július; Miglierini, Marcel (januar 2018). "Jahn-Teller distortion of Mn3+-occupied octahedra in red beryl from Utah indicated by optical spectroscopy". Journal of Molecular Structure. 1152: 79-86. Bibcode:2018JMoSt1152...79F. doi:10.1016/j.molstruc.2017.09.081. ISSN 0022-2860.
  19. ↑ "Red beryl value, price, and jewelry information". International Gem Society. Arkiveret fra originalen 28 august 2017. Hentet 28 august 2017.
  20. ↑ Ege, Carl (september 2002). "What gemstone is found in Utah that is rarer than diamond and more valuable than gold?". Survey Notes. 34 (3). Arkiveret fra originalen 8 november 2010. Hentet 2 juli 2011.
  21. ↑ Shigley, James E.; McClure, Shane F.; Cole, Jo Ellen; Koivula, John I.; Lu, Taijin; Elen, Shane; Demianets, Ludmila N. (2001-04-01). "Hydrothermal Synthetic Red Beryl from the Institute of Crystallography, Moscow". Gems & Gemology. 37 (1): 42-55. doi:10.5741/gems.37.1.42. ISSN 0016-626X.