Ellen og Niels Bjerrums Kemikerpris eller Bjerrum Medaljen er en dansk videnskabspris, der er opkaldt efter den danske kemiker Niels Bjerrum (1879-1958). Den består af en medalje i massivt guld, og den bliver givet til danske kemikere eller kemikere med forbindelse til dansk kemi i anerkendelse af deres videnskabelige virke. Prisen har været uddelt siden 1959.
Bestyrelsen for prisen består af tre personer: en repræsentant for Ellen og Niels Bjerrums efterkommere (den nuværende er Bjerrums barnebarn Niels Bjerrum, født 1940) og en professor i kemi fra henholdsvis Københavns Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Siden 2004 har Kemisk Forening udpeget de to kemiprofessorer. Siden 2006 er prisoverrækkelsen sket ved Kemisk Forenings sommermøde i Odense.
Prisen uddeles ikke fast hvert år. Følgende personer har modtaget den: