Blenstrup (Rebild Kommune)

Blenstrup
Blenstrup Kirke
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Nordjylland
KommuneRebild Kommune
SognBlenstrup Sogn
Postnr.9520 Skørping
Demografi
Blenstrup by460 (2026)
Kommunen31.280 (2026)
 - Areal625,00 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.blenstrupby.dk
Oversigtskort
Blenstrup is located in Region Nordjylland
Blenstrup
Blenstrup
Blenstrups beliggenhed 56°52′48″N 10°0′46″Ø / 56.88000°N 10.01278°Ø / 56.88000; 10.01278
Blenstrup er også en bebyggelse i Gjerlev Sogn, se Blenstrup (Randers Kommune)

Blenstrup er en lille by med 460 indbyggere (2026) i Himmerland, omtrent 10 km nordøst for Rold Skov. Den hører til Rebild Kommune i Region Nordjylland.

Sekundærrute 507 passerer lige øst om Blenstrup.

Hovedgaden er Østerbygade/Vesterbygade. I byen findes bl.a. Blenstrup Kirke, som er ca 1000 år gammel. Byen er nævnt på skrift ca. 1390, men da kirken er ældre må byen også være det.

Syd for bygrænsen ligger Galgebakken, som på toppen har en mindre gravhøj. Her afholdtes Danmarks første grundlovsfest i 1849, en tradition, der er fastholdt hvert år efterfølgende. Dog rykkede festen fra 1853 til Terndruplund, da der blæste for meget på Galgebakken.

Blenstrup har et rigt foreningsliv, med over 20 foreninger. Byen har også en stor sportshal.

Blenstrup er en af de få byer i Danmark, der fastholder traditionen med en majbøg/majstang. Det sker hvert år på pinselørdag.[kilde mangler]

I Blenstrup er der en lille privatskole med ca. 50 elever og en børnehave.[kilde mangler]

Blenstrup hørte tidligere under Lindenborg Gods omtrent 3 km nord for byen. Lindenborgs havde eget ting fra 1681 og tingstedet lå ved Blenstrup kirke (I dag Tinghusvej). Henrettelser skete på Galgebakken. [kilde mangler]

Nær Blenstrup findes flere landsbyer, bl.a. Gerding, Horsens, Askildrup, Lindenborg og Dollerup, som er med til at holde gang i skolen, hallen og handlen i Blenstrup by.

Indbyggertal

År Antal indbyggere
1997 583
2006 546
2007 544
2008 537
2009 552
2010 562
2011 535
2012 538
2013 541
2014 540

Kilder

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. 1 2 3 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ↑ https://www.terndruplund.dk/poster2019.pdf
  3. ↑ https://slaegtsbibliotek.dk/807030.pdf
  4. ↑ Danmarks Statistikbank
  5. ↑ Erik Johannsen, Danmark Nu, 1997.
Spire
Denne artikel om geografi i Rebild Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.