


Københavns middelalderbefæstning er Københavns volde som omgav København i middelalderen på Absalons tid fra 1100-tallet til ca. 1596. Voldene omkransede udelukkende den ældste middelalderby, dvs en strækning fra Vester Voldgade over Nørre Voldgade forbi nuværende Nørreport St. og så østpå igen langs Gothersgade. I starten var der sandsynligvis tale om jordvolde, der dog senere blev udbygget med en rigtig bymur af sten.
Der var een bro Blithebro (nyere stavning Blidebro - fra 1433 og til idag (2026) Højbro), som forbandt København med øen Strandholmen, hvor Absalons borg lå - og senere Københavns Slot. Nutidens Slotsholmen er en ændret udgave af datidens ø Strandholm.
Ved siden af Strandholm i østlig retning lå øen Bremerholm. Øen Bremerholm er idag landfast med Sjælland som Gammelholm.
Københavns daværende kystlinje fulgte noget af Stormgade, Nybrogade, Gammel Strand, Fortunstræde til Kongens Nytorv. En rest af Københavns middelalderkyst er den nordlige del af Slotsholmskanalen - ved Nybrogade og Gammel Strand.
Det område, som i dag udgør Søerne, lå oprindeligt som en lang ådal i en bue uden for byens volde. På området var der engarealer med græssende kreaturer. I den tidlige middelalder havde man behov for et vandløb til mølledrift, hvorfor man opdæmmede vandet i ådalen og derved skabte Peblinge Sø. Efter Københavns belejring i 1523 ønskede man at udvide voldgravene for at styrke byens befæstning. Dæmningen ved Peblinge Sø blev forhøjet, og en ny dæmning – Sortedam – blev anlagt, hvorved Sortedams Sø blev dannet.
Voldene blev navngivet:
Fra landsiden var der flere byporte - se kortet:
Der var mindst 11 tårne. Bl.a. Vesterport, Nørreport og Østerport har haft en hommeydh. En definition af en hommeydh er en høj bjælke sat på broens midte, som anvendes til at hejse vindebroen op med - en anden definition er et muret tårn også kaldet en skanse:
| Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
| Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |