Københavns middelalderbefæstning

Hovedartikel: Københavns forsvarsanlæg.
Københavns middelaldermur, ca. 1500.
Model af København i middelalderen foran Københavns museum (Vesterbrogade, 2008) set fra modelsydvest. En del af Københavns gamle kystlinje; Gammel Strand, 1530. Øverst i midten kan Helligåndskirken ses - før genopbygning grundet brand i 1728.
Model af København i middelalderen foran Københavns museum set fra modeløstsydøst. En del af Københavns gamle kystlinje; bl.a. Gammel Strand, 1530. Øen til højre er Bremerholm. Øen til venstre med Københavns Slot er Strandholmen - og broen mellem øen og Københavns kyst er Højbro.
Model af København i middelalderen foran Københavns museum set i fugleperspektiv fra modelsydsydøst, med sne på, 1530. Grundet sneen kan Københavns jordvolde og tårne lettere ses som en svag snehævning hele vejen rundt om byen. Vesterport til venstre, ved vindmøllerne, har to tårne med en ø mellem sig. Den store bygning til højre tæt ved kysten er Sankt Nicolai Kirke (resten efter branden anvendes idag (2026) som Nikolaj Kunsthal). Nørreport ligger på linjen mellem den enlige vindmølle ved Sankt Peders Kirke og bagsiden af det gråblå høje skilt. Østerport ligger helt til højre i billedet (havvejs oppe). Jordvolden løber lige udenom det høje træ i højre side ved hegnet.

Københavns middelalderbefæstning er Københavns volde som omgav København i middelalderen på Absalons tid fra 1100-tallet til ca. 1596. Voldene omkransede udelukkende den ældste middelalderby, dvs en strækning fra Vester Voldgade over Nørre Voldgade forbi nuværende Nørreport St. og så østpå igen langs Gothersgade. I starten var der sandsynligvis tale om jordvolde, der dog senere blev udbygget med en rigtig bymur af sten.

Der var een bro Blithebro (nyere stavning Blidebro - fra 1433 og til idag (2026) Højbro), som forbandt København med øen Strandholmen, hvor Absalons borg lå - og senere Københavns Slot. Nutidens Slotsholmen er en ændret udgave af datidens ø Strandholm.

Ved siden af Strandholm i østlig retning lå øen Bremerholm. Øen Bremerholm er idag landfast med Sjælland som Gammelholm.

Københavns daværende kystlinje fulgte noget af Stormgade, Nybrogade, Gammel Strand, Fortunstræde til Kongens Nytorv. En rest af Københavns middelalderkyst er den nordlige del af Slotsholmskanalen - ved Nybrogade og Gammel Strand.

Det område, som i dag udgør Søerne, lå oprindeligt som en lang ådal i en bue uden for byens volde. På området var der engarealer med græssende kreaturer. I den tidlige middelalder havde man behov for et vandløb til mølledrift, hvorfor man opdæmmede vandet i ådalen og derved skabte Peblinge Sø. Efter Københavns belejring i 1523 ønskede man at udvide voldgravene for at styrke byens befæstning. Dæmningen ved Peblinge Sø blev forhøjet, og en ny dæmning – Sortedam – blev anlagt, hvorved Sortedams Sø blev dannet.

Middelalderbefæstningens volde

Voldene blev navngivet:

Byporte

Fra landsiden var der flere byporte - se kortet:

Tårne

Der var mindst 11 tårne. Bl.a. Vesterport, Nørreport og Østerport har haft en hommeydh. En definition af en hommeydh er en høj bjælke sat på broens midte, som anvendes til at hejse vindebroen op med - en anden definition er et muret tårn også kaldet en skanse:

Referencer

  1. 1 2 3 4 5 lex.dk: Københavns middelalderbefæstning, backup
  2. ↑ Københavns kommune – Københavns historie – Handel i tusind år via archive.org
  3. 1 2 slaegtsbibliotek.dk: Fra Nybørs til Højbro Plads af Steffen Linvald, 1963, backup Citat: "...Højbro til middelalderens slutning var den eneste bro forbindelse til Slotsholmen. Selv om den først omtales 1342, er det dog meget sandsynligt, at den er bygget samtidig med, at Absalon 1167 opførte sin borg paa den nuværende Slotsholm. Dens ældste navn var Blithebro, men allerede 1359 kaldes den »Magna pons« - den store bro. Første gang den nævnes under sit nuværende navn er 1433...."
  4. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Ved indzoomning kan tårnenes numre ses: Geologiske og topografiske undersøgelser vedrørende København undergrund. Udført af P. Bredal Christensen. 1955, backup
  5. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 1940, H. U. Ramsing: Københavns historie III. bind, backup Citat: "...[der er tegninger af portene med broer]...Hans Claussøns Taarn, som laa omtrent 47,0 m fra Møntergades Nordside og omtrent 10,4 m fra Gothersgade...Samtidig blev der i Muren bygget adskillige murede Taarne, ogsaa kaldet Hommeydher eller Skanser...Raadmand Hans Claussøn byggede en anden Hommeydh „vesten ved Clare Mur“, altsaa ved Møntergade ; 24. Oktober 1510 aflagde han og Raadmand Moens Laurenssøn Regnskab for deres Udgifter hertil. Næste Dag gjorde Borgmester Hans Bogbinder Rede for sine Udlæg til Bygning og Fasthed omkring Byen, til Hommeydher ved Øster Port og andet Steds omkring Byen, hvor Behov gjordes, samt til et lille Arbejde paa Højbro...Omtrent 47 m fra Møntergades Nordside og 10,4 m fra Gothersgade var der et Hjørne i den ældste Vold, og netop paa dette Sted fandtes Resterne af Hans Claussøns Taarn..."
  6. ↑ danmarkskirker.natmus.dk: S. GERTRUDS KAPEL - Danmarks Kirker, backup Citat: "...Således også i København (jfr. fig. 2, 4 og 15), hvis da Bjørnebro port, som hævdet af H. U. Ramsing, fandtes ud for S. Gertruds Stræde.1... 1 Bjørnebro Port er omtalt hos Ramsing: Hist. og Top. III, 10 og 19. Men portens eksistens er ikke bekræftet, hverken arkæologisk eller arkivalsk..."
  7. ↑ rundetaarn.dk: Kjøbmagergade. Historisk-topographisk beskreven ved O. C. Nielsen, Casserer, Topograph, 1923, backup Citat: "...Der forekommer ingen Redegørelse for Gader og Grunde i Kjøbenhavn før i Jordebogen af 1380, altsaa henved 200 Aar efter Absalons Død, og man er derfor for Byens vedkommende henvist til Gisninger. Kjøbmagergade kaldes i Jordebogen af 1380, Bjørnebrogade, og havde da Bebyggelse paa begge Sider...Kjøbmagergades ældste Benævnelse var, som før nævnt, Bjørnebrogade, og Navnets Oprindelse maa sikkert stamme fra den omtalte Stenmole eller Landingsbro, thi sammenholder man denne Bros Tilstedeværelse i Fortiden med Gadens tvende samtidige Navne, falder man let paa den Formodning, at det er denne Bro, der har heddet Bjørnebro, og har givet den til samme førende Gade Navnet Bjørnebrogade. Ligesom man ikke ved noget om, naar Bjørnebroen er bygget, saaledes foreligger der heller ikke Efterretninger om, naar den forsvandt..."
  8. ↑ Lønport, Ordbog over det danske Sprog. Kontrolleret 6. april 2014, backup
  9. ↑ Bent Jørgensen: Storbyens Stednavne, Gyldendal, 1999
  10. ↑ archive backup: 7. december 2004, b.dk: Byens berygtede stræder Citat: "...to nye gader opstod med gamle historiske navne, Sjæleboderne og Lønporten. Det første refererer til de boder for byens hjemløse, som i 15- og 1600-tallet lå her på stedet, og det sidste fortæller, at det var her, Christian IV havde indrettet en privat port i volden, så han lettere kunne komme ud til sit elskede Rosenborg Slot..."
  11. ↑ Lønporten, backup Citat: "...lønport...nedlæggelse i 1647..."
  12. 1 2 2014, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen: Værdifulde kulturmiljøer i København. København som hovedstad. Københavns Middelalderby, backup Citat: "...Ruinen af Jarmers Tårn repræsenterer et af de i alt 11 tårne, som udgjorde Københavns fæstning. Tårnet blev bygget i begyndelsen af 1500-tallet..."
  13. ↑ slaegtsbibliotek.dk: Fra Østerport til store Vibenshus. En historisk spadseretur af Victor Krohn. Oversergent. 1923, backup Citat: "...Selvfølgelig førte der ud for Porten en Bro over Graven, og denne Bro blev i 1511 af Borgmester Oluf Adsersen forsynet med en »Hommeydh«, d. v. s. den høje Bjælke opstilling paa Broens Midte, ved Hjælp af hvilken Vindebroen kunde hejses op..."
  14. ↑ lex.dk: Kringelen, backup Citat: "...I midten af 1300-t. er det kendt som Bytårnet, men fra 1496 som Kringelen..."
  15. ↑ lex.dk: Løvetårnet, backup Citat: "...Løvetårnet, fæstningstårn i Københavns middelalderlige befæstning...Det blev opført ca. 50 m vest for Nørreport..."
  16. ↑ lex.dk: Hanetårnet, backup Citat: "...Hanetårnet, der antagelig stammer fra 1523, blev opført mellem Jarmers Tårn og Nørreport..."
  17. ↑ Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 70. (1914-1915) Tr. Fr. Troels-Lund, backup Citat: "...Navnet tyder paa gammel Oprindelse...og overalt betegnede et Vagttaarn.[1]...[1] Folkevennen. 10de Aarg. 1861. S. 218-20. -- Rietz: Svenskt Dial. Lex. 1867 afleder Barfred af "bæria" = slaa og fred, altsaa = Værn mod Slag eller Kast..."
  18. ↑ koegearkiverne.dk: Historien bag Navnet 2: Vestergade 20, backup Citat: "...Barfred betyder Fæstningstårn..."


DanskSpire
Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.