Udviklingen af X-37 blev påbegyndt i 1999 af NASA, hvor fartøjet var tiltænkt en rolle som redningsfartøj og tiltænkt fast tilkoblet ISS. Denne nu opgivne version skulle opsendes i lastrummet på rumfærgerne, men er blevet overtaget af det United States Air Force i 2004 som militærfly. X-37 blev oprindeligt opsendt med en Atlas V-raket, men senere opsendelser er sket med SpaceXFalcon 9-raketter.
Fartøjet har gennemført fem flyvninger i rummet. Den femte flyvning blev påbegyndt den 7. september 2017 og blev afsluttet den 28. oktober 2019 efter 780 dage i kredsløb.
Design
På tidspunket for sin jomfruflyvning var X-37 (længst t.h.) det mindste og letteste rumfartøj, der var sendt i kredsløb. Såvel North American X-15 og SpaceShipOne kom ikke i kredsløb. Af de viste fartøjer er det alene X-37 og Buran, der har fløjet ubemandede rumflyvninger.
X-37 Orbital Test Vehicle er et genanvendeligt ubemandet rumfartøj. Det er 120% gange større end Boeing X-40, som X-37 er udviklet på grundlag af og måler godt 8,8 meter i længden med to V-halefinner. X-37 opsendes af en Atlas V-raket, version 501 med en Centaur-raket for rakettens anden fase. X-37 er konstrueret til at kunne flyve med en hastighed på op til 25 mach ved sin genindtræden i atmosfæren.
Teknologien i X-37 inkluderede en forbedring af varmeskjoldet og varmebeskyttelsessystemet, forbedret avionics, et autonomt styresystem og et avanceret skrog. X-37's avionics blev brugt af Boeing til at udvikle Boeings CST-100 bemandede rumfartøj. Udviklingen af X-37 var ifølge NASA's oplysninger om projektet et led i udviklingen af NASA's Orbital Space Plane, der blev designet for at udvikle et rumfartøj, der kunne medbringe redningsmandskab og medbringe passagerer til og fra den internationale rumstation.
NASAs X-37 var tiltænkt at blive drevet af en Aerojet AR2-3 motor med en kraft på 29,4 kN. Motoren havde tidligere været anvendt i astronaut-træningsflyet NF-104A (en variant af jagerflyet Lockheed F-104 Starfighter), men blev i den nye anvendelse for X-37 benyttet med hydrogen-peroxid som brændstof, men tilsyneladende senere ændret til en anden brændstofsammensætning (nitrogen tetroxid).
X-37 lander automatisk efter at være vendt tilbage fra kredsløb og er det andet genanvendelige rumfartøj, der har denne egenskab, efter det sovjetiske rumfartøj Buran. X-37 er det hidtil mindste og letteste rumfartøj, der er designet til at gå i kredsløb om Jorden; dets masse ved opsendelsen er omkring 5.000 kg og er omkring en fjerdedel af størrelsen af de amerikanske rumfærger.
Anden "testflyvning" X-37B OTV-2, kaldet USA-226, blev opsendt fra Cape Canaveral Air Force Station den 5. marts2011 kl. 22:46UTC. Missionen blev betegnet som fortrolig og formået angivet som forsøg på test af ny rumteknologi. Den 29. november 2011 oplyste USAF, at den forlængede USA-226 missionen udover de oprindeligt planlagte 270 dage i rummet. I april 2012 erklærede general William L. Shelton fra Air Force Space Command at missionen forløb som en "spektakulær succes".
OTV-3 var den tredje X-37-mission og den anden mission fortaget af fartøjet X-37B. Opsendelse af oprindeligt planlagt til den 25. oktober 2012, men blev udskudt som følge af problemer med Atlas V-løfteraketten. X-37B blev opsendt fra Cape Canaveral den 11. december 2012 kl. 18:03UTC. Missionen havde navnet USA-240.
OTV-3 missionen endte med en landing i Vandenberg Air Field Base den 17. oktober 2014 kl. 16:24UTC, efter at have været i kredsløb 674 dage og 22 timer.
Fjerde flyvning
OTV4 efter landing i Kennedy Space Center
Den 20. maj 2015 foretog US Air Force den fjerde mission med X-37 da fartøjet blev opsendt fra Cape Canaveral Air Force Station kl. 15:05UTC med en Atlas V-raket. Missionen havde navnet OTV-4 med kodenavn AFSPC-5 og opsendelse betegnet USA-261. Det var den tredje opsendelse med X-37B og den anden med det opsendte fartøj.
Formålet med missionen var at foretage diverse tests af diverse udstyr og at foretage tests for NASA af forskellige materialer i rummet.. Missionen var planlagt til at vare mindst 200 dage. Fortøjet opholdt sig 718 dage i kredsløb før det landede i Kennedy Space Centers landingsafsnit den 7. maj 2017 lidt før kl. 12:00UTC.
Femte flyvning
X-37 blev opsendt på sin femte flyvning (OTV-5) den 7. september 2017 med en SpaceX Falcon 9 raket fra Launch Complex 39A ved NASAs Kennedy Space Center i Florida. Missionen blev afsluttet den 27. oktober 2019 efter 780 dage i kredsløb, da fartøjet returnerede til Kennedy Space Center. Fartøjet havde under sine mission befundet sig i et højere kredsløb end tidligere missioner. Missionens formål var ikke offentliggjort, men NASA meddelte, at der i forbindelse med missionen var blevet sendt mindre satellitter i kredsløb.
Varianter
X-37A
X-37A var den oprindelige NASA-version af rumførtøjet. "X-37A Approach and Landing Test Vehicle (ALTV)" blev benyttet til test med svæveflyvning i 2005 og 2006.
X-37B
X-37B er en modificeret version af NASA X-37A til brug fra U.S. Air Force. Rumflyet har gennemført flere rumflyvninger.
X-37C
I 2011 oplyste Boeing, at der var planer om en større version af X-37B, kaldet X-37C. Rumfartøjet X-37C vil blive mellem 165% og 180% større end X-37B, således at fartøjet kan medføre op til seks astronauter inde i en lufttæt afdeling i fartøjets transportrum. Den forventede løfteraket vil være Atlas VEvolved Expendable Launch Vehicle. I denne rolle kan X-37C potentielt konkurrere med Boeings kommercielle rumkapsel CST-100.
↑Anderson, William E.; Butler, Kathy; Crocket, Dave; Lewis, Tim; McNeal, Curtis (2000). Peroxide Propulsion at the Turn of the Century. 4th International Symposium on Liquid Space Propulsion. 13 March 2000. Heilbronn, Germany. 5487a. Arkiveret fra originalen 7. juni 2020. Hentet 11. januar 2022.
↑Chertok, Boris E. (2005). Siddiqi, Asif A. (red.). Rockets and People Ракеты и люди(PDF). NASA History Series. Vol.1. NASA. s.179. SP-2005-4110. Arkiveret fra originalen 6. juni 2020. Hentet 11. januar 2022.
.jpg)
