| Brenda Helser | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 26. maj 1926 San Francisco, Californien, USA |
| Død | 26. marts 2001 (74 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Stanford University |
| Beskæftigelse | Svømmer |
| Deltog i | svømning ved sommer-OL 1948 - 4 x 100 meter fri, Sommer-OL 1948 |
| Information med symbolet | |
Brenda Helser de Morelos (født Brenda Mersereau Helser 26. maj 1926 i San Francisco, Californien, død 26. marts 2001) var en amerikansk svømmer, som deltog i de olympiske lege 1948 i London.
Helser vandt fire individuelle amerikanske amatørmesterskaber udendørs og seks stafetmesterskaber i 1940'erne. Ved OL 1948 deltog hun i tre discipliner. I 100 m fri nåede hun til semifinalen, og i 400 m fri blev hun nummer fem i finalen. Bedst gik det i 4 × 100 m fri, hvor hun stillede op sammen med Marie Corridon, Thelma Kalama og Ann Curtis. I indledende heat blev amerikanerne nummer to efter Danmark, der sammen med Nederland var favoritter. I finalen var det da også disse to nationer, der kæmpede om at føre på de første tre ture, men Curtis på sidsteturen fik efterhånden indhentet Nederland med 15 m tilbage, og med en solid spurt fik hun akkurat slået Fritze Nathansen, så amerikanerne vandt guld i olympisk rekordtid på 4.29,2 minutter, 0,4 sekund foran Danmark på andenpladsen, mens Nederland fik bronze.
Hun gik på Stanford University, og senere blev hun gift med den franske grev de Morelos og blev ved giftermålet grevinde de Morelos y Guerrero; parret bosatte sig derpå i Frankrig.