Broholm er en herregård og tidligere sædegård ved Gudme på Sydøstfyn i Svendborg Kommune. Gården er omtalt første gang i 1326 og ligger på et middelalderligt voldsted omgivet af vandgrave. Den fredede hovedbygning blev opført fra 1642 og fik gennem ombygninger i 1800- og 1900-tallet sin nuværende firefløjede form.
Godset blev i 1641 købt af Otte Skeel. Hans enke Ide Lunge fortsatte byggearbejderne. Siden 1730 har Sehested-slægten været knyttet til Broholm gennem ægteskabet mellem Elisabeth Skeel og Niels Sehested. Broholm var stamhus fra 1750 til 1930. Stedet er især kendt for Broholmskatten fra 1833, Niels Frederik Bernhard Sehesteds arkæologiske museum, besøg af H.C. Andersen, hunderacen broholmer og Broholmmødet i august 1940. Hovedbygningen fungerer i nyere tid som hotel og restaurant, mens der fortsat drives jord- og skovbrug.
Historie
Middelalder og adelige ejere
Broholm nævnes første gang i 1326, da ridderen Absalon Jonsen Ulfeldt sad på gården. Ejendommen var knyttet til Ulfeldt-slægten i middelalderen og gik derefter gennem arv og ægteskab til blandt andre Fikkesen-, von Mehlen- og Brockenhuus-slægterne. En ældre befæstet hovedgård lå på samme holm som den nuværende bebyggelse. Arkæologiske undersøgelser har påvist fundamenter til en ældre hovedbygning, sandsynligvis fra 1500-tallet.
Ifølge en lokal overlevering beskyttede de brede voldgrave Broholm mod den ødelæggelse, som ramte andre fynske herregårde under Grevens Fejde (1534–1536). Fortællingen gengives som et sagn i Dansk Center for Herregårdsforsknings ejerhistorie og er ikke i sig selv dokumentation for et konkret angreb på Broholm.
I 1609 kom Broholm gennem ægteskab til Claus Eilersen Brockenhuus, hvis økonomiske vanskeligheder førte til, at han afhændede gården. I 1641 købte Otte Skeel ejendommen; overdragelsen omtales i bygningshistorien som det eneste egentlige salg i en lang række af arveovergange.
Skeel-slægten, Ide Lunge og svenskekrigene
Broholm afbildet i 1870'erne. Den historiske gengivelse viser godset før en række senere ombygninger.
Otte Skeel lod i 1642 opføre den nuværende østfløj med det runde trappetårn. Da han døde i 1644, fortsatte hans enke Ide Lunge anlægsarbejdet. Hun lod blandt andet opføre og forny port- og avlsbygningerne, så herskabsbygningen og driftsanlægget lå på særskilte dele af voldstedet med forbindelser over vandgravene. Broholms ældre nordlige spærremur fra 1621 var forsynet med skydeskår.
Deres søn Jørgen Skeel overtog Broholm i 1650. Han og hans hustru Elisabeth Bille genoprettede gårdens drift efter svenskekrigene i 1657–1660, der havde belastet de fynske godser. Jørgen Skeel deltog i de politiske forhandlinger omkring indførelsen af enevælden i 1660. Ægteparrets anetavler og gravhistorie er knyttet til Gudme Kirke.
Sehested-slægten og kvinderne på Broholm
Ved Elisabeth Skeels ægteskab i 1730 med Niels Sehested kom Broholm ind i Sehested-slægtens besiddelse. Efter hans død i 1745 giftede hun sig på ny med søofficeren Caspar von Wessel. Broholm blev i 1750 oprettet som stamhus. Det hørte med sine tilknyttede gårde og huse til de større samlede godser i området.
Wibeke Marie von Pultz, gift med Anders Sehested, var en central skikkelse i godsets historie. Ægteparret opfostrede en stor børneflok og udviklede landbruget. Efter mandens død i 1799 administrerede hun ifølge Dansk Center for Herregårdsforskning gården frem til sin død i 1811. Hun oprettede desuden et hospital og fattighuse i Gudme og Brudager sogne. Tidligere ejerlister fordeler perioden 1799–1811 anderledes mellem slægtens familiemedlemmer, hvorfor den præcise juridiske besidderfølge bør læses med forbehold.
Barnebarnet Anders Sehested overtog Broholm i 1811. Han blev gift med Edel Marie Kjær (også skrevet Edele Marie Kjær), datter af en degn, men blev senere erklæret umyndig. Godset kom under administration, og efter hans død i 1819 overtog enken Broholm. Hun ledede det i den vanskelige landbrugsøkonomiske periode indtil 1839. Det var under hendes ejertid, at H.C. Andersen besøgte gården i 1836.
Edel Marie Kjærs søn, Niels Frederik Bernhard Sehested (1813–1882), overtog Broholm i 1839. Han ophævede i 1840 hoveriet på godset, omorganiserede driften, udvidede skovene og lod opføre nye gårde og huse. Han var også drivkraften bag anlæggelsen af Lundeborg havn, som gav mulighed for udskibning af godsets produkter. En del af Broholm Mose blev omdannet til engareal.
I hans tid blev herregårdens ældre anlæg gennemgribende moderniseret. G.F. Hetsch medvirkede til ændringer af facader og gavle, og en del ældre bindingsværksbygninger blev erstattet af grundmur. Havnen og gårdens mølle er bevaret som vidnesbyrd om det tidligere samlede produktionsmiljø.
Godset i 1900-tallet og efter 2000
Hannibal Sehested (1842–1924), der arvede Broholm efter sin far og var dansk konseilspræsident 1900–1901.
Efter Niels Frederik Bernhard Sehesteds død i 1882 sad enken Charlotte Christine Linde på Broholm frem til 1894, hvor sønnen Hannibal Sehested overtog. Han blev senere konseilspræsident og udenrigsminister i 1900–1901. Han stod også bag en ny tårnbygning i 1895 og sydfløjen fra 1905.
Da Hannibal Sehested døde barnløs i 1924, overgik godset til nevøen Jørgen Sehested. Stamhuset ophørte i forbindelse med lensafløsningen i 1930. Hovedbygningen blev restaureret i 1925–1926 ved arkitekt Mogens Clemmensen. En brand i avlsgården i juni 1952 blev fulgt af flytning af driftsbygninger til et nyt anlæg i 1953. Den historiske portfløj blev siden restaureret, blandt andet ved arkitekt Hans Henrik Engqvist. Hovedbygningen blev gennemgribende istandsat 2002–2004 og indrettet til hotel og restaurant.
Dansk Center for Herregårdsforskning angiver i sin opgørelse for 2021 et samlet godsareal på 640 hektar fordelt på ager, eng og skov, mens tidligere fremstillinger opgiver andre arealtal. Arealoplysningerne gælder forskellige opgørelsestidspunkter og kan derfor ikke uden videre sammenlignes. Centret angiver Anders Sehested som ejer i 2024.
Hovedbygning og fredning
Broholm ligger på to sammenhængende holme inden for et dobbelt voldgravssystem. Tange Å har sit udspring nær Broholm og løber mod Storebælt ved Lundeborg. Østfløjen med trappetårnet er fra 1642. Nordfløjen er en portfløj, hvis grundform blev etableret i midten af 1600-tallet og siden ændret. Gårdens vestfløj blev fornyet 1856; et nordvestligt tårn kom til i 1895, og sydfløjen med bibliotek blev opført i 1905, hvorved anlægget fik sin nuværende firefløjede karakter. Ombygningerne har vekslet mellem gotiserende og genoprettende renæssanceformer.
En del af 1840'ernes ændringer blev udført under ledelse af arkitekt G.F. Hetsch. I 1925–1926 lod Mogens Clemmensen blandt andet renæssancegavlene genfremstille og ældre interiører fremdrage. Også de murede broer, den tidligere avlsgårds ruiner og haveanlægget bidrager til kulturmiljøet. Hovedbygningen og den særskilte museumsbygning er fredede.
Landskab fra Broholm med kirke i baggrunden, malet af Thorald Læssøe i 1800-tallet. Maleriet viser området omkring Broholm, ikke en anden herregård.
Broholmskatten og oldtidssamlingen
I 1833 blev Broholmskatten fundet under pløjning på marken Enemærket ved Lundeborg. Nationalmuseet opgør guldskattens samlede vægt til godt 4,5 kg og nævner blandt andet hals- og armringe, guldbarrer, brakteater og fingerringe. Museet har fremhævet, at fundet muligvis oprindeligt bestod af to nedlæggelser. Fundet er del af et omfattende oldtidsmiljø ved Gudme og Lundeborg med rigdom og internationale kontakter i jernalderen.
Fundet vakte den unge Niels Frederik Bernhard Sehesteds arkæologiske interesse. Særligt i 1875–1877 iværksatte han systematiske indsamlinger af oldsager på Broholms jorder og lod også foretage udgravninger. Arbejdere kunne få mindre dusører for fund. Samlingen voksede siden til omkring 70.000 genstande, hovedsagelig flintredskaber fra stenalderen. Sehested udgav Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm (1878); den senere bog Archæologiske Undersøgelser 1878–1881 udkom posthumt i 1884.
Til samlingen opførtes i 1878 en selvstændig, trefløjet museumsbygning ved hovedbygningen, en tidlig dansk bygning opført specielt til museumsformål. Svendborg Museum beskriver bygningen som tegnet af Sehested selv, mens den nyere bygningsregistrering i Trap Danmark tillægger arkitekt Vilhelm Tvede tegningen; detaljen om projektets ophavsmand er således ikke ensartet gengivet i kilderne. Samlingen blev senere overdraget til Svendborg Museum i forvaltning. Museet og bygningen udgør en væsentlig del af Broholms kulturhistoriske betydning.
H.C. Andersens besøg
H.C. Andersen besøgte Broholm i 1836 under sine rejser på Fyn og vendte senere flere gange tilbage som gæst i området. Der er registreret ophold og besøg i 1836, 1840, 1842 og 1863; for flere af de enkelte datoer er det tydeligere dokumenteret, at han kom på besøg, end at han overnattede på selve Broholm.
Under hans første kendte bekendtskab med Broholm i 1836 blev han modtaget af godsejerenken Edel Marie Kjær, gift Sehested. I et brev til Edvard Collin skrev han, at hans roman O.T. lå fremme i hendes stue, og at hun modtog ham meget opmærksomt og flettede en krans til ham. Et dateret vers til hende fra Broholm den 3. august 1836 er bevaret i en gengivelse på herregårdens hjemmeside. Beskrivelsen giver et sjældent samtidshistorisk indblik i den litterære gæstekultur på et sydøstfynsk gods.
Broholm nævnes i romanen Kun en Spillemand (1837). Godsejerinden er desuden af senere litteraturhistorikere blevet fremhævet som et muligt forbillede for personer i De to Baronesser (1848); dette må forstås som en litteraturhistorisk fortolkning, ikke som en dokumenteret identifikation.
Ved besøget 17. august 1842 bemærkede Andersen blandt andet byggeriet på Broholm og en støbejernsvindeltrappe i tårnet. I dagbogen fra 24. juni 1863 omtalte han aftenkørsel til Broholm, en stor børneflok og en venlig værtinde. Oplysningerne stammer fra hans egne optegnelser og skal ikke læses som bevis for et længere ophold hver gang.
En senere teori om, at H.C. Andersen skulle være født på Broholm, er blevet afvist af historikeren Niels Oxenvad på grundlag af en ny datering af et dagbogsfragment. Teorien bygger på en formodet, men ikke dokumenteret forbindelse mellem Andersens mor og familien på Broholm. De dokumenterede besøg begynder først i 1836.
Broholmerhunden
Otto Baches maleri af en broholmerhund (1871). Hundetypen blev videreudviklet på Broholm i 1800-tallet.
Den danske hunderace broholmer har navn efter herregården. Niels Frederik Bernhard Sehested arbejdede i midten af 1800-tallet med at videreavle den store danske hundetype, der blandt andet blev brugt som vagthund ved slotte og herregårde. Efter en kraftig tilbagegang i 1900-tallet begyndte Dansk Kennel Klub og private avlere i 1974 et organiseret arbejde for at genskabe racen.
En overlevering knytter den store hundetype til Frederik 7.s hund Tyrk. Ifølge en fortælling fra formidlingen om den fynske kongetid blev hunden sendt ind i kongens soveværelse før sengetid for at jage spøgelser på flugt. Episoden er en anekdote om hunden og kongehuset, ikke en dokumenteret hændelse på Broholm.
Broholmmødet 1940
I august 1940 var godset ramme om det såkaldte Broholmmødet, som fandt sted 14.–15. august. Mødet blev forbundet med forsøg på at skabe et politisk samarbejde mellem dele af Landbrugernes Sammenslutning, Bondepartiet og det danske nazistparti DNSAP. Godsejeren Jørgen Sehested deltog aktivt i bestræbelserne på et politisk systemskifte under den tyske besættelse.
Efter besættelsen blev Jørgen Sehested ved retsopgøret idømt otte års fængsel for forræderi og anden landsskadelig virksomhed. Hans rolle under krigen er en selvstændig del af Broholms nyere historie og må ikke forveksles med de øvrige medlemmer af Sehested-slægten.
Stamhuset Broholm
Stamhuset Broholm blev oprettet i 1750 og ophørte i 1930 i forbindelse med lensafløsningen. Ifølge ældre beskrivelser omfattede det foruden Broholm hovedgården Tangegård og avlsgården Bjergeskovgård, samlet omkring 127 tønder hartkorn med betydelige skovarealer. Tidligere opgørelser angiver 825 tønder land hovedgårdsjord og 814 tønder land skov. Tallene er historiske opgørelser og må ikke forveksles med godsets nuværende areal.
Ejere og besiddere
De ældre ejerår er ikke ens i alle fortegnelser. Nedenstående rækkefølge bevarer de personer, som fremgår af den ældre Wikipediaoversigt, og følger for de senere ejerskifter så vidt muligt Dansk Center for Herregårdsforsknings detaljerede ejerrække. Nogle perioder betegner efterfølgende slægtninges arveret eller administration snarere end uafbrudt personligt ejerskab.
Fra 1326: Absalon Jonsen Ulfeldt
1300-tallet: Johannes Absalonsen Ulfeldt; Jens Genwæther; Christine Jensdatter; Henneke Olufsen Bjørn og Hartvig Bryske (ældre ejerrække)
Fra 1429: Peder Nielsen Ulfeldt
Til 1473: Maren Nielsdatter Ulfeldt, gift Grubendal
1473–1502: Johan Fikkesen
Fra 1502: Laurids Johansen Fikkesen; Ellen Pallesdatter Ulfeldt, gift Fikkesen, siden Present og von Mehlen
Til 1556: Axel Fikkesen
Fra 1556: Anne Markvardsdatter Tidemand, gift Fikkesen, siden Hundermark
Fra 1568: Peder Markvardsen Hundermark
Til 1576: Palle von Mehlen
1576–1609: Hans von Mehlen
1609–1611: Emerentze Pedersdatter von Baden, gift von Mehlen, siden Brockenhuus
1977–2000: Birgitte Christiane Moskova Sehested, gift Grice
2000–2005: Anders Ove Sehested og Birgitte Christiane Moskova Sehested
2005–2017: Anders Ove Sehested og Anne Elizabeth Grice, gift Lütken
Fra 2017: Anders Ove Sehested
De tidlige overgange og detaljerne omkring 1696–1768 kræver fortsat sammenholdning med originale skifte- og stamhusdokumenter. Ældre ejerlister benytter desuden andre skæringsår, eksempelvis ved Wibeke Marie von Pultz' administration.
Litteratur
Bülow, E.: Danmarks større gårde. 1961–1967.
Hansen, J.J.: Større Danske Landbrug. 1930.
Neergaard, C.: »Kammerherre N.F.B. Sehested og hans arkæologiske Virksomhed«, Svendborg Amts Aarsskrifter, 1933.
Norvin, William: Danske Slotte og Herregårde, bind III, 1943.
hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
