Forkastningszone

Dublet Denne artikel handler om det samme som Forkastning.   (Diskutér artiklen)

Sammenskrivningsforslag Artiklerne Pladetektonik, Forkastningszone er foreslået sammenskrevet. (Siden januar 2020)  Diskutér forslaget

En forkastning er en brudzone i den øvre del af jordskorpen og de dybeste forkastninger deler Jorden i sektioner af tektoniske plader. Disse går ned gennem Jordens skorpe og øverste kappe. Pga. gnidninger mellem pladerne vil der opstå jordskælv på disse områder og jordskælvenes epicentre samler sig i linjer, der kaldes forkastningszoner.

Den største forkastningszone i Danmark er Sorgenfrei-Tornquist-zonen. Den starter i Skagerrak og går nord-syd ned igennem Kattegat, under Anholt, vest om Kullen under Esrum Sø og ud i Nivåbugten og igennem Øresund mod sydøst igennem Skåne, ved Barsebäck, og vest om Bornholm parallelt med øens vestkyst .

Forkastningstyper

Kontinenter og oceaner hviler på pladerne, bevægelserne kan medføre sammenstød eller adskillelse pladerne imellem. Jordskælv er et sikkert resultat af bevægelserne, men i visse tilfælde kan der også opstå vulkansk aktivitet.

Konstruktive pladegrænser

Hvor ny oceanbund dannes, kaldes også spredningszoner fx Midtatlantiske ryg.

• Great Rift Valley, det Røde Hav og Adenbugten, mindre jordskælv
• Der kommer magma op fra asthenosfæren

Destruktive pladegrænser

Hvor plader støder sammen, kaldes også kollisionszoner har 3 undertyper

• Kontinentalplader kan støde direkte sammen og rejse sig på højkant. Pladerandene folder sig sammen som en harmonika og presses i vejret som foldebjerge. På den måde er eksempelvis Himalaya og Alperne dannet.
• Når en oceanbundsplade møder en kontinentalplade, vil oceanbundspladen glide ned under kontinentalpladen og presse dennes rand i vejret i en bjergkæde. På den måde er Andesbjergene og Rocky Mountains dannet.
• Når oceanbundsplader støder sammen, vil den ene glide ned under den anden. Herved vil der ofte dannes en dybhavsgrav med en vulkansk øbue. Det sker, hvis den underliggende plade afgiver så meget vand, at smeltepunktet i den overliggende plade sænkes tilstrækkeligt. Materiale fra den overliggende plade vil da stige op i smeltet form og danne vulkaner, der efterhånden bliver til øer. På den måde er Filippinergraven og Filippinerne dannet.

Transforme pladegrænser

Hvor plader bevæger sig forbi hinanden. Pladerne mases ikke sammen og glider ikke ned under hinanden, men der kan udløses meget voldsomme jordskælv.

Stillehavspladen støder op til den Nordamerikanske Plade og bevæger sig henholdsvis mod nord og syd med en hastighed på 3 cm om året. San Andreas-forkastningen langs Californiens kyst er et tydeligt eksempel på en sådan transform forkastning.

Kilder

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Forkastningszone
• Jorden og dens skælv^{[permanent dødt link]} Faktalink
• Jorden, jordskorpen og seismisk skyggezone Arkiveret 23. august 2013 hos Wayback Machine De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – GEUS
• Hvorfor bo på en brudzone ? Arkiveret 2. april 2013 hos Wayback Machine dr.dk
• Kontinentaldriften trak jorden væk under danske forskere Arkiveret 21. september 2011 hos Wayback Machine Ingeniøren
• 2003-12-01, Science Daily: Geologists Discover New Class Of Spreading Ridge On Sea Bottom Arkiveret 2. december 2003 hos Wayback Machine
• ^{[permanent dødt link]} Citat: "...A one-kilometre crack has opened in the ocean floor north of Phuket, Thailand, sparking fears that the dormant Ranong fault has been revived following the Dec 26 undersea earthquake, reports Xinhua...When a fault becomes active, it releases bubbles..."
• Fault Motion Animations Arkiveret 17. februar 2005 hos Wayback Machine
• An aerial view of the San Andreas fault in the Carrizo Plain, Central California Arkiveret 1. september 2009 hos Wayback Machine
• LANDSAT image of the San Andreas Fault in southern California Arkiveret 4. april 2008 hos Wayback Machine

Spire Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.