Et tildækningsforbud er et forbud mod at tildække/skjule hele eller dele af sit ansigt med en eller flere beklædningsgenstande. Sådanne forbud findes i dag i flere lande, herunder Danmark, Frankrig og Belgien. I Danmark er tildækning af ansigtet strafbart efter straffelovens § 134 c, når tildækningen ikke tjener et anerkendelsesværdigt formål.
Tildækningsforbud er tæt forbundet med debat om religionsfrihed, ytringsfrihed og diskrimination, som blandt andet set ved, at det danske tildækningsforbud også uformelt betegnes som "burkaforbuddet" af nogen.
Fremsættelsen af lovforslaget i 2018 om indførsel af et tildækningsforbud i Danmark skete på baggrund af en offentlig debat i Danmark og Europa om, hvorvidt det bør være forbudt at bære maskering, heldækkende beklædning eller lignende i det offentlige rum. Herom fastlog daværende regering, at det efter regeringens opfattelse ikke er foreneligt med værdierne og sammenhængskraften i det danske samfund eller respekten for fællesskabet at holde ansigtet skjult i det offentlige rum. Videre henviste regeringen til, at sådan tildækning kan medvirke til at skabe rammen for parallelsamfund, og at tildækning af ansigtet kan være et synligt udtryk for eksisterende parallelsamfund i Danmark. Se herom i indledningen til lovforslaget om tildækningsforbud.
På baggrund af ovenstående konkluderede daværende regering, at tildækningsforbuddet ville fremme og lette den sociale interaktion og sameksistens, der er afgørende i et samfund, ved at bidrage til, at man i Danmark møder hinanden på en ordentlig måde - med tillid og respekt, ansigt til ansigt, jf. indledningen til lovforslaget om tildækningsforbud.
Forslaget om et tildækningsforbud blev vedtaget af Folketinget den 31. maj 2018. Forslaget blev vedtaget med 75 stemmer for og 30 imod.
"§ 134 c. Den, som på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål."
Anvendelsesområdet for forbuddet er begrænset til offentligt sted. Det vil sige steder, hvor der er almindelig adgang, som offentlige parker, stationer og offentlig transport, ligesom det omfatter butikker m.v. i åbningstiden, jf. bemærkningerne til straffelovens § 134 c, stk. 1.
Omfattet af forbuddet er alle beklædningsgenstande, når der er tale om tildækning af ansigtet, herunder huer, hætter, tørklæder, masker, hjelme, heldækkende dragter og kunstige skæg. Det afgørende er, hvorvidt ansigtet er dækket/skjult. Forbuddet omfatter både tilfælde, hvor dette sker ved brug af en beklædningsgenstand alene eller flere samlet, jf. bemærkningerne til straffelovens § 134 c, stk. 1.
Om ansigtet anses som skjult i forhold til tildækningsforbuddet beror på en konkret vurdering, hvor der skal lægges særlig vægt på, om det er muligt at se og aflæse personens ansigtsudtryk. Hertil fremgår 3 eksempler af bemærkningerne til bestemmelsen af beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet: burka, niqab og elefanthuer.
Tildækningsforbuddet omfatter ikke tildækning, der tjener et anerkendelsesværdigt formål. Her er der igen tale om en konkret vurdering. Det bliver dog understreget i bemærkningerne til straffelovens § 134 c, stk. 2, at tildækning af ansigtet under transport til eller fra et sted eller sammenhæng, hvor tildækningen tjener et anekendelsesværdigt formål, ikke i sig selv udgør et anerkendelsesværdigt formål.
Bemærkningerne indeholder en længere række eksempler på anerkendelsesværdige formål i form af beskyttelse mod kulde, kostume- og maskebrug i forbindelse med karnevaller, fastelavn, halloween, udklædningsfester, sportsbegivenheder og lignende, sikkerhedsudstyr til brug for jagt, fiskeri, sportsudøvelse og lignende, forbindinger og lignende af helbredsmæssige årsager, beskyttelses- eller sikkerhedsudstyr i arbejdsmæssig sammenhæng, opfyldelse af lovkrav, meningstilkendegivelser, der er beskyttet af ytringsfriheden og udøvelse af religionsfrihed i forbindelse med en konkret religiøs handling, som vielse eller begravelse m.v.
At der konkret er tale om er anerkendelsesværdigt formål kræver, at der faktisk foreligger sådanne konkrete omstændigheder, der begrunder formålet. Eksempelvis vil det kun anses som anerkendelsesværdig tildækning til beskyttelse mod kulde, såfremt årstiden og vejrforholdene indebærer, at dette må anses som sædvanlig og rimelig påklædning, jf. bemærkningerne til straffelovens § 134 c, stk. 2.
Generelt lægges der i bemærkningerne vægt på, at tildækningen konkret skal foregå på en sædvanlig og rimelig måde. Dermed vil eksempelvis tildækning af ansigtet i forbindelse med sportsudøvelse kun anses som et anerkendelsesværdigt formål, hvis sådan tildækning i forhold til sporten er sædvanlig og rimelig, jf. bemærkningerne til straffelovens § 134 c, stk. 2.
Overtrædelse af tildækningsforbuddet straffes med bøde. Størrelsen heraf forudsættes som udgangspunkt fastsat til 1.000 kr. i førstegangstilfælde, 2.000 kr. i andensgangstilfælde, 5.000 kr. i tredjegangstilfælde og 10.000 kr. i fjerdegangstilfælde og derefter, jf. bemærkningerne til straffelovens § 134 c, stk. 1.
Tildækningsforbuddet medførte kritik i forhold til spørgsmål om religionsfrihed, ytringsfrihed og diskrimination. At det danske tildækningsforbud også af nogen uformelt betegnes som burkaforbuddet opsummerer i sig selv en kritik af forbuddet som at udgøre diskrimination mod muslimske kvinder for religiøs påklædning. Herom skrev Information.dk om, at der ikke er tvivl om, at baggrunden for tildækningsforbuddet er et ønske om at fjerne burka og niqab fra det offentlige rum.
Det fik også omtale i medierne, da Rachid Nekkaz udtalte, at han ville betale bøder for burka- og niqabklædte kvinder, der overtrådte tildækningsforbuddet. I respons udtalte Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, at regeringen bør overveje indførsel af fængselsstraf for overtrædelse af forbuddet.
Uanset ovenstående kritik er forbuddet formuleret og håndhævet generelt. Herom berettede TV2 om, at der mellem ikrafttræden af forbuddet den 1. august 2018 og juni 2019 var sket 39 sigtelser for overtrædelser af forbuddet, heraf 22 vedrørende niqab eller burka.
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget blev det overvejet, om forbuddet var problematisk i forhold til spørgsmål om religionsfrihed, ytringsfrihed og forbuddet mod diskrimination. Dette blev dog afvist. I denne forbindelse blev der centralt henvist til lignende tildækningsforbud i Frankrig og Belgien, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt til at være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. pkt. 4.2 i lovforslaget om tildækningsforbud. Forbuddet blev også vurderet til at være i overensstemmelse med grundloven, jf. pkt. 4.1
Den 30. marts 2023 blev et forslag om udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet fremsat. Forslaget ville have udvidet anvendelsesområdet for forbuddet til også at omfatte uddannelsessteder. Lovforslaget blev ikke vedtaget, men bortfaldt.
Den 17. december 2025 skrev Udlændinge og Integrationsministeriet om, at et nyt forslag til udvidelse af tildækningsforbuddet til også at omfatte uddannelsessteder blev sendt i høring.
Frankrig indførte et tildækningsforbud ved lov nr. 2010.1192 af 11. oktober 2010. De dele af loven m.v., der vedrører tildækningsforbuddet gennemgås som præmis 29.33 i dommen herom fra Den Europæiske menneskerettighedsdomstol. Heraf fremgår det blandt andet, at overtrædelse heraf straffes med bøde på højst 150 euro. Som alternativ eller som tillæg hertil, kan man blive idømt et kursus til at minde en om "Republican values of tolerance and respect for the dignity of the human being", som også skal fremme ens integration.
Videre fremgår det, at såfremt man tvinger en anden til at tildække ansigtet, straffes dette med fængsel på 1 år og en bøde af 30.000 euro. Hvis man tvinger en mindreårig, stiger straffen til 2 års fængsel og en bøde på 60.000 euro.
I S.A.S. v. France fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved dom af 1. juli 2014 ikke, at det franske tildækningsforbud udgjorde en krænkelse af hverken artikel 8, 9, 10 eller 14 af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. En dissens fandt dog en krænkelse af artikel 8 og 9.
Den 23. oktober 2018 berettede TV2 om, at FN´s Menneskerettighedsråd have fundet, at det franske tildækningsforbud udgjorde en krænkelse af menneskerettighederne.
Belgien gennemførte et tildækningsforbud ved lov af 1. juni 2011. De dele af loven m.v., der vedrører tildækningsforbuddet gennemgås som præmis 16-21 i dommen herom fra Den Europæiske menneskerettighedsdomstol. Her fremgår det blandt andet, at man ved overtrædelse idømmes en bøde på mellem 120 og 200 euro, ligesom man fængsles i mellem 1 og 7 dage. Alternativt kan man blive idømt enten eller.
Tildækningsforbuddet i Belgien blev ikke fundet til at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hverken ved dom af 11. juli 2017 - Belcacemi et Oussar c. Belgique - eller ved anden dom af samme dato - Dakir v. Belgium.
Den 15. juli 2019 berettede TV2 om, at Tunesien da var det seneste land i Afrika til at forbyde eller indføre restriktioner for islamiske klædedragter med fuld ansigtsdækning af kvinder. I artiklen omtales også Tunesien og Marokko som at have gjort tilsvarende. De har også tidligere berettet om, at Holland og Østrig har indført tilsvarende forbud.