CNO-cyklus

I stjerner, som er mere massive end ca. 0,8 solmasser, er kernetemperaturen så høj, at der kan produceres helium i en cyklus af atomare kernefusioner med kulstof, kvælstof og ilt som katalysatorer, den såkaldte CNO-cyklus – Carbon-Nitrogen-Oxygen cyklus.

CNO-cyklussen blev foreslået af Hans Bethe i 1938, kun 6 år efter opdagelsen af neutronen.

Eftersom CNO-cyklussen er meget temperaturafhængig, udgør den en lille del af den samlede energiproduktion i de lette stjerner, men dens betydning vokser eksponentielt med øget stjernemasse.

Miljø for CNO-cyklus
(text kommer senere)

Model for betegnelser ved atomer: ^A_Zx hvor ^A er atommasse, _Z er antal protoner og x er det kemiske symbol.

CNO-I

CNO-I cyklus har, i lighed med de andre CNO cykler, sit navn, fordi de starter og slutter med samme grundstof, efter at have omdannet fire brintatomer til et heliumatom.

CNO cyklus I forløber fra start til slut således: ¹²₆C→¹³₇N→¹³₆C→¹⁴₇N→¹⁵₈O→¹⁵₇N→¹²₆C

Proces	→	Resultat	energiudvikling
126C + 11H	→	137N + γ	1.95 MeV
137N	→	136C + e+ + νe	1,20 MeV (halveringstid 9,965 min.)
136C + 11H	→	147N + γ	7,54 MeV
147N + 11H	→	158O + γ	7,35 MeV
158O	→	157N + e+ + νe	1,73 MeV (halveringstid 122,24 sek.)
157N + 11H	→	126C + 42He	4,96 MeV

hvor e⁺ er en positron, γ er en foton, ν_e er en elektronneutrino, isotoper af hhv. H = Brint (Hydrogen), He = Helium, C = Kulstof (Carbon), N = Kvælstof (nitrogen), O = Ilt (Oxygen) og F = Fluor. Energien frigjort ved denne reaktion er af størrelsesordenen millioner af elektronvolt, der kun er en lille energimængde, men til gengæld sker der et enormt antal reaktioner sideløbende.

CNO-II

CNO-II forekommer i kun 0.04% af CNO-cyklerne og foregår i kernen på stjerner, som er mere massive end ca. 0,8 solmasser.

CNO cyklus II forløber fra start til slut således: ¹⁵₇N→¹⁶₈O→¹⁷₉F→¹⁷₈O→¹⁴7N→¹⁵₈O→¹⁵₇N:

Proces	→	Resultat	energiudvikling
157N + 11H	→	168O + γ	12,13 MeV
168O + 11H	→	179F + γ	0,60 MeV
179F	→	178O + e+ + νe	2,76 MeV (halveringstid 64,49 sek.)
178O + 11H	→	147N + 42He	1,19 MeV
147N + 11H	→	158O + γ	7,35 MeV
158O	→	157N + e+ + νe	2,75 MeV (halveringstid 122,24 sek.)

CNO-III

CNO-III forekommer næsten udelukkende i massive stjerner. Den har udgangspunkt i en variant af en af fusionerne i CNO-II, nemlig når ¹⁷₈O + ¹₁H producerer ¹⁸₉Fluor i stedet for ¹⁴₇Kvælstof (N).

CNO cyklus III forløber fra start til slut således: ¹⁷₈O→¹⁸₉F→1⁸₈O→¹⁵₇N→¹⁶₈O→¹⁷₉F→¹⁷₈O.

Proces	→	Resultat	energiudvikling
178O + 11H	→	189F + γ	5,61 MeV
189F	→	188O + e+ + νe	1,656 MeV (halveringstid 109,771 min.)
188O + 11H	→	157N + 42He	3,98 MeV
157N + 11H	→	168O + γ	12,13 MeV
168O + 11H	→	179F + γ	0,60 MeV
179F	→	178O + e+ + νe	2,76 MeV (halveringstid 64,49 sek.)

CNO-IV

CNO-IV forekommer også næsten udelukkende i massive stjerner. Den har udgangspunkt i en variant af en af fusionerne i CNO-III, nemlig når ¹⁸₈O + ¹₁H producerer ¹⁹₉Fluor i stedet for ¹⁵₇Kvælstof.

CNO cyklus IV forløber fra start til slut således: ¹⁹₉F→¹⁶₈O→¹⁷₉F→¹⁷₈O→¹⁸₉F→¹⁸₈O→¹⁹₉F.

Proces	→	Resultat	energiudvikling
199F + 11H	→	168O + 42He	8,114 MeV
168O + 11H	→	179F + γ	0,60 MeV
179F	→	178O + e+ + νe	2,76 MeV (halveringstid 64,49 sek.)
178O + 11H	→	189F + γ	5,61 MeV
189F	→	188O + e+ + νe	1,656 MeV (halveringstid 109,771 min.)
188O + 11H	→	199F + γ	7,994 MeV

Højtemperatur CNO cykler

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

HCNO-I

HCNO cyklus I forløber fra start til slut således: ¹²₆C→¹³₇N→¹⁴₈O→¹⁴₇N→¹⁵₈O→1⁵₇N→¹²₆C:

Proces	→	Resultat	energiudvikling
126C + 11H	→	137N + γ	1,95 MeV
137N + 11H	→	148O + γ	4,63 MeV
148O	→	147N + e+ + νe	5,14 MeV (halveringstid 70,641 sek.)
147N + 11H	→	158O + γ	7,35 MeV
158O	→	157N + e+ + νe	2,75 MeV (halveringstid 122,24 sek.)
157N + 11H	→	126C + 42He	4,96 MeV

Referencer