Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2026) |
| Jean Calvin | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Pseudonym | Charles d'Espeville |
| Født | Jehan Cauvin 10. juli 1509 Noyon, Frankrig |
| Død | 27. maj 1564 (54 år) Genève, Schweiz |
| Dødsårsag | Sepsis |
| Gravsted | Cimetière des Rois |
| Far | Gérard Cauvin |
| Ægtefælle | Idelette av Bure |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | université d'Orléans, Orléans gamle universitet, université de Bourges, collège de Montaigu, collège de la Marche |
| Elev af | Andrea Alciato, Melchior Volmar, Mathurin Cordier |
| Beskæftigelse | Teolog, pastor, forfatter, advokat, reformator |
| Fagområde | Teologi |
| Arbejdssted | Strasbourg, Genève |
| Elever | Franciscus Junius (Du Jon) |
| Kendte værker | Institutio religionis Christianae |
| Påvirket af | Augustin, Martin Luther |
| Signatur | |
| Information med symbolet | |
Jean Calvin (født Jean Cauvin den 10. juli 1509i Noyon i Pikardiet, død 27. maj 1564) var efter Martin Luther den mest betydningsfulde reformator i den protestantiske reformation. Efter at han i 1534 havde støttet reformationen, blev han tvunget til at flygte fra Paris til Basel. Efter 1536 virkede Calvin som prædikant i Genève, hvor han 1536-1538 sammen med Guillaume Farel skabte en reformert menighed. På grund af sin moralske strenghed blev Calvin udvist fra byen i 1538, men blev kaldt tilbage i 1541. Selvom Calvin ikke havde nogen reel politisk magt i Genève, så havde han indflydelse på nogle af medlemmerne i byrådet. Mens Calvin var præst i Genève blev der indført streng kirketugt. Med Calvins anbefaling blev den fremtrædende spanske læge Miguel Serveto, henrettet i Genève, fordi han havde angrebet læren om Treenigheden og barnedåb. Serveto havde allerede fået en dødsdom af den katolske kirke. Calvin anmodede om, at Serveto skulle henrettes ved sværdet i stedet for på bålet, men fik ikke sin vilje.
Ved at grundlægge et præsteakademi i Genève 1559 fik han indflydelse på reformationens udvikling i store dele af Europa. Det vigtigste af hans mange skrifter er Institutio religionis Christianae (1559).
Hans lære, calvinismen, har sin største udbredelse i Schweiz, Storbritannien, den vestlige del af Tyskland, USA, Frankrig og Nederlandene. I Danmark er der reformerte menigheder i Fredericia, i København samt på Bornholm. Kirken i Gothersgade i København huser både en tysk og en fransk menighed.
Calvin var opført på Index librorum prohibitorum, den katolske kirkes indeks over forbudte bøger.
Han er begravet på en kirkegård i Geneve, Schweiz.