Uddannelsesvidenskab kendes som selvstændige forskningsområder i blandt andet Tyskland (Bildungswissenschaften) og Sverige (Utbildningsvetenskap), mens feltet i angelsaksiske lande dækkes af både Sociology of Education (uddannelsessociologi), Education Studies (uddannelsesforskning) og Pedagogy (pædagogik) afhængigt af perspektiv.
Uddannelsesvidenskab blev oprettet som bacheloruddannelse i 2010 og kandidatuddannelsen oprettedes i 2013. Det er den eneste samfundsvidenskabelige studieretning ved Aarhus Universitets humanistiske fakultet, da bacheloren uddannelsesvidenskab giver ret til betegnelsen BSc (Bachelor of Science), og kandidaten som den eneste på DPU ikke er en pædagogisk kandidatuddannelse (cand.pæd.), men en sociologisk, der giver ret til titlen cand.soc.udd./MSc.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen er stadig forholdsvis ny, hvorved der kan forekomme ændringer i sammensætningen af moduler.
Bachelor
Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab giver den studerende et bredt indblik i pædagogisk relaterede genstandsfelter, herunder:
Pædagogisk idehistorie
Nationale, internationale og transnationale uddannelsesaktører
Videnskabsteori og metode
Læringsteorier og didaktik
Udvikling af læringsarenaer
Videnspolitik og vidensproduktion
Kandidat
På kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab indsnævres fokus på hhv. organisationer og human ressource management, samt forvaltning af uddannelsesområder. Desuden indgår der moduler for kvantitativ og kvalitativ metodelære. Endeligt indgår der et modul med fokus på lærings, undervisnings-, og uddannelsesevaluering, samt valgfag.
Dewey, John (2014). Interesse og indsats i uddannelse. Oversat af Albrechtsen, Morten Rask; Petersen. Odense: Syddansk Universitetsforlag. s.82. ISBN978-3-030-00885-7.
Dohn, Nina Bonderup & Mitchell, R., & Chongtay, R. (red.) (2021). Computational thinking: teoretiske, empiriske og didaktiske perspektiver. Samfundslitteratur. Medier, Kommunikation, Journalistik Nr. 18
Hermann, Stefan (2017). Magt & oplysning: Folkeskolen 1950-2006. København: Unge Pædagoger. ISBN9788790220440.
Hoffmann, Frances L.; Stake, Jayne E. (1998). "Feminist Pedagogy in Theory and Practice: An Empirical Investigation". NWSA Journal. Indiana University Press. 10 (1): 79-97. doi:10.2979/NWS.1998.10.1.79.
Korsgaard, Ove, Hans Siggaard Jensen og Jens Erik Kristensen (2017): “Pædagogikkens idéhistorie”. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag,
Lysgaard, Jonas Andreasen; Tafdrup, Oliver; Ljungdalh, Anders Kruse, red. (2017). Uddannelsesvidenskab: en kritisk introduktion. Frederiksberg: Samfundslitteratur. ISBN9788759324523.
Palmer, Joy; Bresler, Liora; Cooper, David, red. (2001). Fifty Major Thinkers on Education: From Confucius to Dewey. New York: Routledge. ISBN9780415231268.
Pedersen, Olaf (1997). The First Universities: Studium Generale and the Origins of University Education in Europe. Cambridge: Cambridge University Press. ISBN9780521594318.
Qvortrup, Ane, red. (2020). Gymnasiet i udvikling: Undersøgelser og analyser af aktuelle udviklinger i gymnasiet. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN9788741275215.
Qvortrup, Ane (2021). "Elevcentrerede og undersøgelsesbaserede undervisningsformer som god og succesfuld undervisning". Kvan - et tidsskrift for læreruddannelsen og folkeskolen. 41 (119). ISSN0107-4016.
Rebecca Marlow-Ferguson, Rebecca, ed. (2002): “World Education Encyclopedia: a survey of educational systems worldwide”. Gage, 4 vol
Ropers-Huilman, Becky (1998). "Scholarship on the Other Side: Power and Caring in Feminist Education". NWSA Journal. Indiana University Press. 11 (1): 118-135. doi:10.2979/NWS.1999.11.1.118.
Segre, Michael (2015). "Higher Education and the Growth of Knowledge: A Historical Outline of Aims and Tensions". I Feingold, Mordechai (red.). History of Universities: Volume XXX / 1-2. New York/London: Routledge. ISBN9780415735667.