| Carl Ras | |
|---|---|
Medarbejdere fra Carl Ras ved Great Place to Work 2024 | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Aktieselskab |
| Brancher | Værktøj, butikskæde, beslag |
| Grundlagt | september 1932 |
| Etableringssted | Nørrebrogade, København |
| Hovedsæde | Herlev, Danmark |
| Slogan | Godt fra start |
| Organisation | |
Antal ansatte | 400 (2022) |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| CVR-nummer | 70587114 |
| OpenCorporates | dk/70587114 |
| Information med symbolet | |
Carl Ras er en dansk grossist indenfor værktøj og beslag. Den blev grundlagt som en isenkræmmerbutik på Nørrebrogade 180, København i september 1932 under navnet Carl Rasmussen Værktøj & Beslag. Carl Ras har hovedsæde i Herlev, og 22 afdelinger i Danmark. I 2022 var der over 400 ansatte i virksomheden.
I 2024 vandt selskabet prisen Danmarks bedste arbejdsplads i kategorien for virksomheder med mellem 50-499 medarbejdere uddelt af Great Place to Work.
Carl Ras har i mange år været sponsor indenfor cykelsport, og er pr. 2026 navnesponsor for de danske cykelhold Airtox-Carl Ras, Team Uno-X - Carl Ras Roskilde Junior og Airtox-Carl Ras Junior Women. Fra 2019 til 2022 var firmaet navnesponsor for Team IBT-Tripeak, under navnet Team IBT-BH Carl Ras. Fra 2026 er Carl Ras også blandt sponsorerne på det danske kontinentalhold Team Give Steel.