| Casamance | |
|---|---|
Beliggenhed i Senegal | |
| Overblik | |
| Land | |
| Koordinater | 13°00′55″N 15°19′03″V / 13.0152°N 15.3176°V |
Casamance (wo: Kasamansa; fula:𞤑𞤢𞤧𞤢𞤥𞤢𞤲𞤧𞤢 (Kasamansa); portogisisk: Casamansa eller Casamança) er området syd for Gambia i Senegal, inklusive Casamance-floden. Det består af Nedre Casamance (Basse Casamance, Baixa Casamança — dvs. Region Ziguinchor) og Upper Casamance ( Haute Casamance, Alta Casamança — dvs. regionerne Kolda- og Sédhiou). Den største by i Casamance er Ziguinchor.
Den mest udbredte forklaring er, at Casamance stammer fra mandingudtrykket Kasa mansa, der betyder "Konge af Kasa". Navnet refererer til kongeriget Kasa (undertiden kaldet Kasanga), en historisk stat i regionen. Mens mange af indbyggerne i dette kongerige var bainuk og jola, blev det regeret af en mandinka-elite. Portugiserne, der opretholdt tidlige handelsforbindelser med området, gav titlen Kasa mansa til Casamansa. I den efterfølgende periode med fransk kolonistyre i Senegal blev denne portugisiske form tilpasset til fransk som Casamance, som er det moderne navn på regionen.
Casamance er hovedsageligt beboet af Jola og Bainuk. Betydelige minoritetsbefolkninger omfatter Balanta, Mande og Fulani. Casamance er religiøst mangfoldig, med indbyggere der praktiserer islam, kristendom og traditionelle afrikanske religioner.
Ifølge lokale legender siges det, at Jola- og Bainuk-folket har beboet Casamance i over tusind år. Jola-ledere regerede dele af Casamance, ofte under nominelt styre af Wolof- og Serer-kongerigerne mod nord. Fra det 15. til det 18. århundrede var Bainuk Kasa-kongeriget i Nedre Casamance den dominerende stat i syd. I det 15. århundrede etablerede portugisiske slavehandlere og navigatører en handelsstation i området. De dannede også handelsforbindelser med lokale Jola-høvdinge og kongen af Kasa.
Der er også Bissau-guineanere i regionen. De er kommet som udlændinge, immigranter og flygtninge fra den fattigdom og ustabilitet, der længe har påvirket nabolandet, herunder Guinea-Bissau-borgerkrigen i 1998-1999.

Selvom Jola-folket er den dominerende etniske gruppe i Casamance, repræsenterer de kun 4% af Senegals samlede befolkning. Jola-folkets følelse af økonomisk fratagelse af rettigheder i et større Senegal bidrog til grundlæggelsen af en separatistbevægelse, der gik ind for uafhængighed eller autonom administrativ opdeling af Casamance, Movement of Democratic Forces of Casamance (en) (MFDC), i 1982.
MFDC's væbnede gren blev etableret i 1985, og i 1990 begyndte Casamancekonflikten: et lavniveauoprør ledet af MFDC mod Senegals regering. Konflikten har været præget af sporadisk vold og hyppige, men ustabile våbenhvileaftaler. En ulovlig våbenforsendelse fra Iran blev beslaglagt i Lagos, Nigeria, i oktober 2010, og den senegalesiske regering mistænkte MFDC for være modtager af våbnene i Gambia, som havde afbrudt båndene til Iran den foregående måned. Senegal kaldte sin ambassadør i Teheran tilbage på grund af hændelsen.

Regionen er lavtliggende og varm, med nogle bakker mod sydøst. Hele Casamance-regionen oplever et tropisk savanneklima med en større gennemsnitlig nedbør, end resten af Senegal. Regionen er ligesom resten af Senegal regnfri fra november til maj, men i regntiden fra juni til oktober får de fleste områder over 1.270 mm og længst mod sydvest så meget som 1.780 mm.
Casamance-regionens økonomi er i høj grad afhængig af risdyrkning og turisme. Den har også fremragende strande langs kystlinjen, især ved Cap Skirring.
Skovområderne i Casamance er alvorligt truet af ulovlig skovhugst.