| Challenger 600/601/604/605/650 | |
|---|---|
| Rolle | Forretningsfly |
| Fabrikant | Bombardier Aerospace |
| Første flyvning | 8. November 1978 |
| Status | I produktion |
| Produceret | 1978 – nu |
| Antal bygget | 1000 (November 2015) |
| Stykpris |
650: 32.35M US$ (2015) |
| Videreudviklet til | CRJ-100/200 |
Bombardier Challenger 600 serien er en familie af jetdrevne forretningsfly. De blev først produceret af Canadair mens dette var et uafhængigt firma, og fra 1986 af Canadair som en division af Bombardier Aerospace. Inklusive Challenger 300 og Challenger 850 er der (pr. Januar 2017) 1.600 Bombardier Challenger i tjeneste, og flåden har logget 7,3 millioner flyvetimer i løbet af over 4,3 millioner flyvninger.
I 1998 anskaffede Flyvevåbnet tre stk. Challenger 604, til erstatning for Gulfstream III-flyet, der blev udfaset i 2004. Flyets rolle i Danmark er VIP-flyvning, miljø- og fiskerikontrol.

Oprindelsen af Challenger 600 går tilbage til Canadairs køb af et koncept for et firmafly, LearStar 600 tilhørende den amerikanske opfinder og flyudvikler William Powell 'Bill' Lear. Lear havde stort set ingen indflydelse på den efterfølgende udvikling af flyet. Selv navnet LearStar var ikke noget nyt, eftersom Lear langt tidligere havde brugt navnet for en ombygning af Lockheed Lodestar fly til forretningsfly. Canadair kvittede hurtigt navnet LearStar og brugte i stedet navnet Challenger.
Canadairs topledelse var af den opfattelse at Lears koncept i bedste fald var noget løst. Lear var ikke nogen ekspert i de ingeniørmæssige sider af flydesign. Hans økonomi havde også nået et lavpunkt, så hans stab var beskåret til benet. Derfor havde han kun haft råd til at betale en californisk flykonsulent for at lave nogle indledende udforskninger af designet.
Ikke desto mindre planlagde Canadair at bruge Lears navn (og evner til at bringe sig selv i søgelyset) til at sikre ekstensive finansielle garantier til projektet fra den Canadiske regering. Dette viste sig at være et udmærket valg. I Challenger: An Industrial Romance , The National Film Board of Canadas dokumentarfilm fra 1980 om udviklingen af flyet, refererer den fremtidige Premierminister Jean Chrétien specifikt til effekten af den personlige kontakt med Lear, under gennemgangen af Chrétiens beslutning om at sikre finansiel support til Canadairs program.
Samtidigt med disse hændelser bestred Chrétien forskellige økonomiske og industrielle ministerposter i den Canadiske regering. Takket være anvendelsen af juridiske støtterklæringer kunne ministeriernes økonomiske opbakning til Canadair holdes hemmelig for parlamentet og offentligheden i adskillige år. Disse finansielle garantier blev senere benyttet som et akademisk eksempel på utilstrækkelig overvågning og slap kontrol med regeringsstøtte til industrien.
Selv om Challengers generelle konfiguration mindede meget om andre firmafly på markedet, ville nogle af dens detaljer være enestående. For eksempel, den ekstra brede kabine der gav plads til at gå rundt i flyet under flyvningen. Challenger var også et af de første firmafly der var designet fra starten med en superkritisk vinge.
Den 8. November 1978 lettede prototypen for første gang fra Montreal, Quebec, Canada. Den anden og tredje prototype fløj i 1979. En testflyvning i Mojaveørkenen den 3. April 1980 endte med en katastrofe; flyet styrtede efter svigt af frikoblingsmekanismen til en bremsefaldskærm, efter at have udført forsøg med et superstall. Den ene testpilot blev dræbt, den anden og testteknikeren reddede sig med faldskærm.
På trods af styrtet certificerede både Transport Canada og USAs Federal Aviation Administration flyet i 1980, dog med visse restriktioner som f.eks. en reduceret maksimal takeoff-vægt. Der blev iværksat et projekt for at reducere flyets vægt, med henblik på at forøge flyets rækkevidde.
Challengers kan identificere visuelt på dens dobbelte flaps, hvor kåberne til hængsler og aktuatorer er placeret under vingen. Dette design ses normalt kun på langt større trafikfly.
Oprindeligt anskaffede Flyvevåbnet tre stk. Challenger 604 i 1998, til erstatning for Gulfstream III-flyet, der blev udfaset i 2004. Flyets rolle i Danmark er, ligesom de udgåede Gulfstream, VIP-flyvning, miljø- og fiskerikontrol.
Flyene har monteret beskyttelse mod stenslag og lignende og er i stand til at benytte dårlige, mindre grus- og isbaner i det arktiske område.
De danske Challengers har været benyttet i forbindelse med Operation Ocean Shield, som var NATOs indsats mod pirater. En Challenger var i brug til dette imellem 2011 og 2016.
Et motorhavari den 7. Oktober 2013 førte til indkøbet af Danmarks fjerde Challenger; Flyvevåbnet havde ikke en ekstra motor, da man havde forventet at reservemotorer var let tilgængelige. Da det viste sig umuligt at skaffe en motor med kort varsel, viste det sig favorabelt at købe et helt fly. Flyet blev istandsat og fik nummer C-215, og da det er særligt indrettet til VIP-transport er det blevet det danske modstykke til Air Force One.
De danske Challengers er også blevet sat ind i Middelhavsområdet for EUs grænseagentur Frontex. Flyene har deltaget i Joint Operation Triton under flygtningekrisen i Europa. Operationens formål er at forhindre drukneulykker blandt bådflygtninge i Middelhavet. Som en sidegevinst lykkedes det den 29. Januar 2017 for et af flyene at opspore et par narkosmuglere. En video af forløbet kan findes i referencen.






Denne liste bør tages med forbehold, da det er vanskeligt at finde pålidelige referencer.


| Besætning: | 2 | Pilot og Andenpilot |
| Kapacitet: | Op til 19 passagerer | afhængigt af konfiguration |
| Længde: | 68 ft. 5 in. | 20,85 m |
| Højde: | 20 ft. 8 in. | 6,30 m |
| Spændvidde: | 64 ft. 4 in. | 19,61 m |
| Vingeareal: | 520 ft² | 48,3 m² |
| Tomvægt: | 20.485 lb | 9.292 kg |
| Max. vægt: | 43.250 lb | 19.618 kg |
| Payload: | 4.000 lb | 1.814 kg |
| Max. takeoff vægt: | 43.100 lb | 19.550 kg |
| Motorer: | 2 stk. General Electric CF34-3A | turbofan jetmotor |
| Trykkraft: | 9.140 lbf | 40,7 kN |
| Max. fart: | 548 mph | 476 knots, 882 km/t |
| Marchfart: | 529 mph | 459 knots, 851 km/t |
| Rækkevidde: | 3.875 miles | 3.366 nmi, 6.236 km |
| Max.flyvehøjde: | 41,000 ft. | 12.500 m |
| Stigehastighed: | 4.450 ft/min | 1.355 m/min |

| Besætning: | 2 | Pilot og Andenpilot |
| Kapacitet: | Op til 19 passagerer | afhængigt af konfiguration |
| Længde: | 68 ft. 5 in. | 20,85 m |
| Højde: | 20 ft. 8 in. | 6,30 m |
| Spændvidde: | 64 ft. 4 in. | 19,61 m |
| Vingeareal: | 492 ft² | 45,7 m² |
| Tomvægt: | 27.185 lb | 12.331 kg |
| Max. vægt: | 48.200 lb | 21.863 kg |
| Payload: | 4.815 lb | 2.184 kg |
| Max. takeoff vægt: | 48.200 lb | 21.863 kg |
| Motorer: | 2 stk. General Electric CF34-3B | turbofan jetmotor |
| Trykkraft: | 9.220 lbf | 41,0 kN |
| Max. fart: | 541 mph | 470 knots, 870 km/t |
| Marchfart: | 528 mph | 459 knots, 850 km/t |
| Rækkevidde: | 4.274 miles | 3.714 nmi, 6.878 km |
| Max.flyvehøjde: | 41,000 ft. | 12.500 m |
| Stigehastighed: | 4.450 ft/min | 1.355 m/min |
Relateret:
Lignende fly: