Clivia

Clivia
Clivia miniata
Clivia miniata
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseLiliopsida (Enkimbladede)
OrdenAsparagales (Asparges-ordenen)
FamilieAmaryllidaceae (Påskelilje-familien)
SlægtClivia
Hjælp til læsning af taksobokse

Clivia er en slægt af enkimbladede blomsterplanter, der er hjemmehørende i det sydlige Afrika. De tilhører familien Amaryllidaceae, underfamilien Amaryllidoideae. Almindelige navne er natalilje eller skovlilje.

De er urteagtige eller stedsegrønne flerårige planter med grønne, rem-lignende blade. Enkelte blomster er mere eller mindre klokkeformede og sidder i skærme på en stængel over løvet; farverne spænder typisk fra gul over orange til rød. Der findes mange kultivarer, nogle med brogede bladmønstre.

Beskrivelse

Arter af Clivia findes kun i Sydafrika og Eswatini. De er typiske skovbundsplanter, der er tilpasset lavt lysniveau (med undtagelse af C. mirabilis fra Vest-Kapprovinsen).

Blomstringstiden varierer. Typisk blomstrer C. miniata, C. nobilis og C. caulescens sidst på vinteren og om foråret; i dyrkning kan C. miniata få blomster uden for sæsonen næsten til enhver tid. C. gardenii og C. robusta blomstrer om efteråret. Tværarts hybrider og kultivarer kan blomstre næsten til enhver tid af året, afhængigt af klima og deres forældrearters blomstermønstre.

Et særligt kendetegn ved Clivia – som den deler med den nærtstående slægt Cryptostephanus – er, at den i modsætning til de fleste arter i underfamilien ikke danner løg. De lange, remformede blade er stedsegrønne og spirer fra tykke, forgrenede rødder eller rodstokke. Ligesom andre medlemmer af stammen Haemantheae, som den tilhører, er Clivias frugter bær. Når de er modne, indeholder de store, kødfulde frø, som ofte er mere end 1 cm i diameter.

Taksonomi

Slægten blev beskrevet af John Lindley i 1828 med Clivia nobilis Lindl. som typesart. Den blev navngivet til ære for Charlotte Percy (født Clive), hertuginde af Northumberland (1787–1866), som en tid var guvernante for den fremtidige Dronning Victoria.

Evolution og fylogeni

Seks slægter er placeret i stammen Haemantheae; alle findes i Afrika. Molekylær fylogenetisk analyse udført i 2004 viste, at stammen er monofyletisk (dvs. den indeholder alle efterkommere af en enkelt fælles forfader). Fire arter af Clivia var inkluderet i analysen:

Haemantheae

Apodolirion, Gethyllis, Haemanthus, Scadoxus



Cryptostephanus

C. haemanthioides



C. vansonii



Clivia


C. caulescens



C. gardenii





C. miniata



C. nobilis






De løgfrie slægter Clivia og Cryptostephanus synes at indtage en basal position inden for kladden. Meerow og Clayton foreslår, at en levested i skovbunden, forbundet med fraværet af løg og tilstedeværelsen af bær som frugter, kan have været en faktor i den evolutionære udvikling af Haemantheae-kladden fra resten af underfamilien Amaryllidoideae.

Arter

Pr. januar 2012 anerkender World Checklist of Selected Plant Families følgende seks arter:

C. mirabilis blev først beskrevet i 2000, og C. robusta endnu senere, i 2004. Derfor angiver ældre kilder ofte, at der kun findes fire eller fem arter.

Naturlige hybrider

Dyrkning

Af arterne er Clivia miniata den mest udbredte i dyrkning; der er fremavlet kultivarer med blomster i farver fra dyb rød-orange til lysegul.

Planter af C. miniata, C. gardenii, C. robusta og C. caulescens når til blomstring efter fire til fem år. C. nobilis vil blomstre efter syv eller otte år. Det er blevet observeret, at C. mirabilis også først blomster efter seks år.

Pleje

Ved dyrkning anbefales det at vande planterne regelmæssigt om sommeren, men undgå overvanding, med en hvileperiode fra efteråret til sent på vinteren, hvor planterne holdes næsten tørre ved 8–10 °C. Planter kan ompottes hvert år eller hvert andet år i almindelig pottemuld eller kokosnøddeholder.

Formering foretages ved frø eller ved skud, der fjernes ved ompotning. Frø såes oven på fugtigt materiale ved høj luftfugtighed.

Skadedyr og sygdomme omfatter skjoldlus, ullus, amaryllisborer og råd.

Giftighed

Visse arter af Clivia, herunder Clivia miniata, producerer små mængder af alkaloiden lycorin. Lycorin er giftig i tilstrækkelige mængder, især for kæledyr og småbørn.