Thierry Geoffroy

Thierry Geoffroy
Personlig information
Født1961 Rediger på Wikidata
Nancy, Frankrig Rediger på Wikidata
BopælKøbenhavn Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKunstmaler, videokunstner, fotograf, kunstner, tv-producent Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Thierry Geoffroys hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Thierry Geoffroy (født 1961), også kendt som Colonel, er en dansk-fransk kunstner bosiddende i København. Han arbejder med en bred vifte af medier, herunder video og installationer, ofte i samarbejde med andre kunstnere.

Biografi

Formatkunst er en kunstform defineret i Thierry Geoffroys praksis. Den består af et kunstformat, der kan reproduceres i forskellige kontekster og sammenhænge, men som indeholder en række faste elementer, der danner en ramme for formatet.

Thierry Geoffroys formatkunst er skabt med henblik på at kunne aktiveres i forskellige lande og kontekster. Metoden er inspireret af princippet bag TV-formater: Kunstinstitutioner, der ønsker at benytte formatet, må købe en licens, benytte den originale titel, arkitektur og metoder. Som på TV indgår omfattende dokumentation som en central del af formatet, primært gennem video- og billedmateriale.

Geoffroy har arbejdet med formatkunst siden 1989, hvor han skrev et manifest om fem typer af flyttende udstillinger (”Manifeste – Les differents Types de moving Exhibitions”). Siden da har han arbejdet på flere formater, herunder hans mest kendte Emergency Room der har været vist i flere lande, bl.a. på PS1/MOMA, New York.

Thierry Geoffroys formater involverer ofte mange deltagere – op til flere hundrede – og beskæftiger sig med gruppepsykologi: konflikter, samarbejde, etc.

Emergency Room

Geoffroy udtænkte »Emergency Room«-formatet for at give kunstnere mulighed for at reagere hurtigt på aktuelle begivenheder. Centralt i dette kunstformat er et specialdesignet cirkulært udstillingsrum, Emergency Room-rummet, hvor udstillingen skifter hver dag. Skiftende kunstnerne bringer deres værker til udstillingsrummet på et fast tidspunkt hver dag for at præsentere dem. De arbejder under tidspres, da det udstillede kunstværk skal være skabt inden for 24 timer før udstillingen, for at udstillingen skal være så tæt på nuet som muligt. Kunsten skal specifikt relatere sig til temaer om nødsituationer, dvs. igangværende kriser, aktuelle emner eller samfundspolitiske problemer, og kunstværket diskuteres blandt Geoffroy, medierne, publikum og kunstnerne. »Emergency Room« er blevet afholdt i København, Berlin, New York, Athen, Hanoi, Johannesburg, Napoli og Paris, og over 450 kunstnere har deltaget. Efter 24 timer udstilles kunstværkerne fra »Emergency Room« i Delay Museum, et tilstødende udstillingsrum, og bliver en del af Delay Museums samling. Det er Geoffroys vision at have et permanent »Emergency Room« i alle større byer i verden.

Udover en lang, norm-udfordrende, ofte humoristisk, særegen og omfattende kunstproduktion har Colonel kunnet opleves på DR2 med programmerne "Capitain" (1999), " Christian Boltanski" (1999), ”Immigranten” (2001), “Photographe“ (2002) og "Protest Underwear" (2005). Brugen af medier er ofte skiftende og forholder sig til samtiden. Aviser, radio, modeverden, telefoner, internetdomæner, fester, musikfestivaler, performance, myspace og facebook har således også været elementer i kunstnerens tværmediale praksis.

Centralt i Thierry Geoffroy filosofi synes at være at samtidens kunstnere har en forpligtelse til at behandle dagsaktuelle temaer – ”emergencies”. Dette kommer især til udtryk i Emergency Room og Awareness Muscle-formatet der har til formål at træne den kollektive ”bevidstheds-muskel”.

Parallelt med kunstnerens konceptuelle arbejde med formatkunsten har han også beskæftiget sig med temaer som krig, klima, immigration, multikultur, kolonialisme, turisme, hykleri og kunstnerens rolle.

Manifester

Publikationer

Eksterne henvisninger

Kildehenvisninger

  1. ↑ "Emergency Room | MoMA". The Museum of Modern Art (engelsk). Hentet 2026-07-02.
Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.