Coppélia

Coppélia er en senromantisk ballet i tre akter med musik af Léo Delibes og libretto af Charles Nuitter og Arthur Saint-Léon, der også stod for den oprindelige koreografi.

Balletten er baseret på E.T.A. Hoffmanns fortællinger Der Sandmann (1817) og delvis Die Puppe (Dukken) og blev uropført på Pariseroperaen 25. maj 1870.

Coppélia regnes som et af den klassiske balletrepertoires hovedværker. Den markerer overgangen fra den romantiske ballettradition til den klassiske ballet og er især kendt for Delibes' musik, der fik stor betydning for udviklingen af balletmusikken.The Australian Ballet.</ref>

Handling

Handlingen udspiller sig i en østrigsk landsby. Dukkemageren dr. Coppélius har skabt den naturtro mekaniske dukke Coppélia, som sidder på hans balkon og læser. Landsbyboerne tror, at hun er hans datter, og den unge Franz forelsker sig i hende, til stor irritation for hans forlovede Swanhilda.

Swanhilda og hendes veninder sniger sig ind i dr. Coppélius' hus og opdager, at Coppélia blot er en mekanisk dukke. Samtidig trænger Franz ind i huset for at møde den formodede unge kvinde. Dr. Coppélius forsøger at overføre Franz' livskraft til dukken for at gøre den levende, men Swanhilda forklæder sig som Coppélia og narrer ham til at tro, at eksperimentet er lykkedes. Til sidst afsløres bedraget, Franz bliver tilgivet, og han og Swanhilda fejrer deres bryllup ved indvielsen af landsbyens nye kirkeklokke.

Musik og koreografi

Coppélia regnes som et vendepunkt i ballettens historie. Delibes' partitur blev rost for sin melodiske opfindsomhed og tætte sammenhæng med handlingen og fik afgørende betydning for senere balletkomponister.

Saint-Léons koreografi kombinerede virtuose solonumre, ensemblescener og karakterdanse, blandt andet den ungarske csárdás. Selvom Saint-Léon udviklede et system til danseoptegnelse, nedskrev han aldrig koreografien til Coppélia, som derfor kun er bevaret gennem senere opførelser og bearbejdelser.

Ballettens centrale dramatiske figur er dr. Coppélius, der fremstilles som både komisk og mørk: en ensom opfinder, mekaniker og troldmand, som forsøger at give sin mekaniske skabning liv ved at stjæle et menneskes livskraft. Swanhilda er historiens snarrådige heltinde, mens Franz fremstilles som en godtroende og letpåvirkelig ung mand.

Tilblivelse

Coppélia blev skabt til Pariseroperaen af Arthur Saint-Léon, Léo Delibes og Charles Nuitter, som tidligere havde samarbejdet om balletten La Source (1866). De valgte at skabe en komisk ballet inspireret af E.T.A. Hoffmanns fortællinger, i modsætning til tidens mere overnaturlige romantiske balletter.

Rollen som Swanhilda blev skabt af den kun 16-årige italienske ballerina Giuseppina Bozzacchi, der aldrig tidligere havde optrådt offentligt. Saint-Léon måtte derfor omarbejde koreografien, så den passede til den unge danser. Rollen som Franz blev ved premieren danset af Eugénie Fiocre, idet mandlige roller på Pariseroperaen på denne tid ofte blev udført af kvindelige dansere en travesti.

Premieren 25. maj 1870 blev en stor succes, og Bozzacchi blev hyldet som et nyt stjerneskud. Få måneder senere blev forestillingernes succes dog afbrudt af den fransk-preussiske krig. Pariseroperaen lukkede, Arthur Saint-Léon døde af et hjertetilfælde 2. september 1870, mens Bozzacchi døde senere samme år af kopper efter en periode med sult og sygdom under belejringen af Paris.

Coppélia blev hurtigt en af Pariseroperaens mest opførte balletter og har siden været en fast del af det internationale balletrepertoire. Værkets popularitet skyldes især Delibes' musik og ballettens kombination af humor, pantomime og dans, ligesom den anses for at markere afslutningen på den romantiske ballet og begyndelsen på den klassiske ballettradition.

I Danmark fik balletten premiere på Det Kongelige Teater i 1896 i en version bearbejdet af Hans Beck, som ændrede sidste akt væsentligt. Denne udgave har fortsat en særlig plads i den internationale balletverden.

Referencer

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Coppélia