Cover Magazine

Cover Magazine
Generelle informationer
TypeTidsskrift Rediger på Wikidata
OprindelseslandDanmark Rediger på Wikidata
Grundlagt2005 Rediger på Wikidata
Nedlagt2016 Rediger på Wikidata
SprogDansk Rediger på Wikidata
Andet
ISSN1604-6315 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Cover Magazine var et dansk mode- og livsstilsmagasin, som blev udgivet af forlaget Malling Publications.

Magasinet var grundlagt af forlægger Malene Malling, som lavede konceptet til Costume, hvor hun var chefredaktør de første par år. Foruden Malene Malling var journalist og chefredaktør Frederik Bjerregaard og creative director Rasmus Skousen en del af magasinet siden starten i februar 2004.

Cover markerede sig med et visuelt udtryk på et højt niveau. Blandt de faste bidragydere til Cover var fotograferne Marc Høm, Henrik Bülow, Ditte Isager, Hasse Nielsen, Noam Griegst og Kacper Kasprzyk. Blandt skribenterne sås Maise Njor, Benn Q. Holm, Jokeren, Poul Pilgaard Johnsen, Christina Zemanova Ekelund, Signe Løntoft, Chris Pedersen, Rune Skyum og Oliver Stilling.

Cover bragte blandt andet interviews med Metallica-trommeslager Lars Ulrich og hans kæreste, skuespilleren Connie Nielsen, balletmester Nikolaj Hübbe, modedesignere som Sonia Rykiel, Azzedine Alïa, Marc Jacobs og supermodeller som Freja Beha, Helena Christensen og Natalia Vodianova (en). Cover arrangerede desuden fester og fik blandt andet sangeren Grace Jones til Danmark til et særarrangement under Copenhagen Fashion Week februar 2006.

Cover var indtil juni 2008 et unisexmagasin, der henvendte sig til begge køn, men relanceredes i juli som et magasin for modeinteresserede kvinder. I 2011 udvidede forlaget med familiemagasinet Cover Kids og i marts 2012 udkom herremagasinet Cover Man.

Eksterne henvisninger