Creative Commons

For alternative betydninger, se CC. (Se også artikler, som begynder med CC)

Creative Commons (som direkte oversat betyder "kreativ fælled", men i overført betydning er en betegnelse for kreative fælles ressourcer) er en organisation, hvis mål er at udvide spektret af fri kultur (en) ved at gøre flere kreative værker legalt tilgængelige til deling og modifikation.

Creative Commons har blandt andet stillet en række copyleft-licenser til rådighed, der forsøger at definere spektret mellem traditionel ophavsret og public domain (fri benyttelse).

Elementer

En Creative Commons-licens kan have en eller flere af følgende fire elementer eller betingelser:

"Ingen rettigheder forbeholdes", Creative Commons-licens forkortelse CC0, svarer omtrent til public domain
"Navngivelse" (BY)

Dette element betyder, at personen, der har skabt værket, stiller som krav på at blive krediteret på en passende måde.

"Del på samme vilkår" (SA)

Dette element betyder at bearbejdede versioner af værket kun må spredes videre, hvis de også er underlagt denne licens og dermed kræves det at man deler bearbejdede versioner under samme vilkår.

"Ikke-kommerciel" (NC)

Dette element betyder, at du ikke må benytte værket kommercielt. Så hvis dette element er fraværende betyder det, at andre gerne må udnytte værket og (evt. bearbejdede versioner af det) kommercielt.

"Ingen bearbejdelser" (ND)

Dette element betyder at du ikke må dele og udgive ændrede versioner af værker. Det skal med andre ord forblive som det er. Så hvis dette element er fraværende betyder det, at man gerne må fremstille og sprede bearbejdede versioner (naturligvis under hensyntagen til de øvrige elementer i licensen).

Creative Commons-licenser

De fire elementer kan sættes sammen på i alt seks måder.

Eksempler

Eksempler på CC-licenser først med deres forkortelser og så deres udskrevne danske navne:

Tre udtryksmåder

Licensen udtrykkes på tre måder:

Versioner

Licenserne er gennem tiden udkommet i en række versioner; den seneste er version 4.0. Denne licens er både oversat til dansk og godkendt til at efterleve dansk lovgivning. Tidligere versioner har været 1.0, 2.0, 2.5, 3.0 og 3.5 Version 2.5 blev ligeledes oversat til dansk og tilpasset dansk lovgivning.

Se også

Referencer

  1. 1 2 3 4 5 Creative Commons Arkiveret 15. maj 2025 hos Wayback Machine fra Creative Commons
  2. 1 2 3 4 Creative Commons på dansk: dk.creativecommons.net, Hvad er Creative Commons?. Tidligere hjemmeside: "Hvad er CC?" Arkiveret 18. september 2012 hos Wayback Machine fra Creative Commons
  3. ↑ About CC Licenses Arkiveret 16. maj 2025 hos Wayback Machine fra Creative Commons

Eksterne henvisninger